Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helvétius, Claude Adrian - Helvldius Priscus - Helvig - Helvig, Amalie von - Helvin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
offentlig; men ogsaa Vennerne var mindre tilfredse;
de saa, at det ved sit udprægede Standpunkt
vilde gøre den fælles Sag Skade; desuden var
de besjælede af Troen paa Menneskenaturens
opr. Godhed, som H. ikke delte. H. maatte en
Tid forlade Frankrig og opholdt sig bl. a. hos
Frederik den Store. Efter hans Død udkom:
De l’homme, de ses facultés et de son
éducation (1772).
H. har med stor Styrke betonet, at det
moralsk gode er det, der er til det største Antal
Menneskers Velfærd; derved er han i Stand
til at forstaa, hvorledes under forsk. Livskaar
forskelligartet Adfærd kan være moralsk god.
Spørgsmaalet om, hvorledes Menneskene
bringes til at opføre sig saaledes, at
Velfærdsprincippet tilfredsstilles mest muligt, afgøres ved en
Analyse af den menneskelige Natur. H. fandt,
at Menneskene helt og holdent er egoistiske:
stræber efter at opnaa Lyst og undgaa Ulyst,
og søgte at paavise, at selv den højeste Form
for tilsyneladende uselvisk Moralitet kan
betragtes som en forfinet Form for Egoisme. Man
sagde om ham, at han herved udtalte le secret
de tout le monde (en Hemmelighed, alle
kendte). Endvidere fandt H., at Menneskene ved
Fødselen er ganske ens, de er hverken gode ell.
onde, er hverken hinanden fjendtlig sindede,
som Hobbes mente, ell. hinanden venlig
sindede, som Rousseau mente; opr. er der kun
Modtagelighed for Lyst og Ulyst og Stræben efter
at opnaa Lyst og undgaa Ulyst. Alt andet
skyldes Omgivelsernes Indflydelse, ell. som man
ogsaa, naar Ordet tages i meget vid Bet., kan
sige, Opdragelsens Indflydelse. Bl. de kraftigst
virkende Opdragelsesfaktorer regnede han de
offentlige Forhold, Lovene og Regeringsformen.
Moralens Forfald er ikke at regne den enkelte
til Last, men skyldes de Forhold, han lever
under, derfor gælder det at forbedre dem. Da
man ikke kan regne med andet end Egoisme,
maa Forholdene indrettes saaledes, at den
enkeltes Interesser falder sammen med det, der
er moralsk rigtigt. Var Lovene de bedst
mulige, saaledes at der slet intet Forhold var
mellem de Behageligheder, man kunde opnaa
ved at bryde Lovene, og de Straffe, man
udsatte sig for, vilde kun en Nar være usædelig.
Som et Middel til Karakterens Udvikling lagde
H. den største Vægt paa Individernes Adgang
til Deltagelse i det offentlige Liv. Hans
Opfattelse af Religionens Bet. for det etiske kan
sammenfattes i den Sætning, at den Skade, den
gør, er virkelig, medens den Nytte, den gør,
kun er indbildt.
H. er i det hele stærkt paavirket af eng.
Filosoffer; til Gengæld spillede han en betydelig
Rolle for Bentham. Inden for den fr. Filosofi
fremkaldte hans Anskuelser en levende
Diskussion. H.’s Œuvres udkom i 7 Bd 1784. (Litt.:
A. Keim, H., sa vie et son œuvre [1907]).
Edg. R.
Helvldius Priscus var under Nero og de
flg. rom. Kejsere en af de betydeligste
Repræsentanter for den republikanske Opposition.
Under Nero blev han Aar 66 e. Kr. landsforvist,
samtidig med at hans Svigerfader, den lige saa
ivrige Republikaner Pætus Thrasea. blev
tvungen til at dræbe sig selv. Under Galba kom H.
P. igen tilbage fra sin Landflygtighed og
begyndte straks igen paa sin Opposition. Han
dristede sig til at sige Kejser Vitellius imod i
Senatet, hvilket han slap godt fra, og over for
Vespasianus viste han sit republikanske
Sindelag ved at tiltale ham ligefrem med hans
borgerlige Navn. Snart efter blev han paa ny
landsforvist p. Gr. a. sin gentagne systematiske
Opposition imod Kejserdømmet og under
Landflygtigheden henrettet paa Vespasianus’
Befaling.
H. H. R.
Helvig, dansk Dronning, Datter af den 1325
afdøde sønderjyske Hertug Erik. Da hendes
Broder Valdemar brød med sin Formynder, den
kullede Greve, og nærmede sig Valdemar
Atterdag, besegledes Forbundet ved, at H. i Pinsen
1340 ægtede den unge Konge, hvem hun bragte
den nordlige Fjerdedel af Jylland som Medgift.
Stort mere vides ikke om hende, da hun kun
spillede en ganske underordnet Rolle i det
offentlige Liv. Hun blev begravet i Esrom Kloster,
hvor hun vistnok døde c. 1374, og en Plan,
hendes berømte Datter Margrete havde om at flytte
hendes Lig til Sorø, kom ikke til Udførelse.
Senere Historikere ved at berette om et Brud
mellem hende og Kongen, der lod hende sidde
fangen paa Søborg i fl. Aar, men dette synes
at savne al Hjemmel.
M. M.
Helvig [-veK], Amalie von, f. Baronesse
v. Imhof, tysk Forfatterinde, f. i Weimar 15.
Aug. 1776, d. i Berlin 17. Decbr 1831. Hun fik
en udmærket Opdragelse, kom allerede som Barn
ud at rejse med sine Forældre til Frankrig,
Holland og England og levede efter Faderens
Død sammen med sin Moder i Weimar, hvor
hun stiftede Bekendtskab med Goethe, der
lærte hende Hexametrets Bygning at kende,
Schiller, Bürger og Knebel og studerede Græsk.
Hun blev Hofdame hos Hertuginden af
Weimar og giftede sig 1803 med den sv. Oberst,
senere Generalfelttøjmester Karl Gottfr. v. H.,
hvem hun fulgte til Sthlm. Da Klimaet ikke
tiltalte hende, bosatte hun sig atter i Tyskland,
hvor hendes Mand, efter Pommerns Afstaaelse,
traadte ind i preuss. Tjeneste. Bl. hendes fine
og stemningsfulde Digtninge kan nævnes den
dramatiske Idyl »Die Schwestern auf Corcyra«
(1812), »Die Sage vom Wolfsbrunnen« (1814),
»Helene von Tournon« (1824), »Gedichte« (1826).
Hun overs. Tegnér’s »Frithiofs Saga« paa Tysk.
(Litt.: »Levnedsbeskrivelse« paa Grundlag af
Breve og Dagbøger ved H. v. Bissing [Berlin
1889]).
C. B-s.
Helvin, et Mineral, der forekommer i gule,
grønne ell. rødligbrune, regulær-tetraedriske
Krystaller af stor Haardhed (som Feldspat); det
bestaar af et Silikat af Beryllium, Mangan og
Jern og indeholder tillige Svovl (R7SSi3O12,
hvor R=Be,Mn,Fe). Det forekommer i Gnejs
og i Pegmatitgange, saaledes ved Schwarzenberg
i Sachsen, Kapnik i Ungarn, Ilmen-Bjergene i
Ural, Modum og Langesund Fjord i Norge o. a.
St. Helvingruppen udgøres af H. og det
nær beslægtede Eulytin; ligeledes henhører
hertil de sjældne Mineraler Danalit og
Zunyit, som har samme Krystalform som H.;
den førstnævnte er sammensat som H. med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
