Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hemacandra - Hemadri - Heman - Hemans, Felicia Dorothea - Hemel-Hempstead - Hemelingen - Hemelrachsfelld - Hemera - Hemeralopi - Hemerobaptister - Hemerobier - Hemerocallis - Hemerodromer - Hemerologium - Hemeroteker - Hemesa ell. Emesa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(»Lærebog i Yoga« ɔ: en sammentrængt
Fremstilling af Jaina-Læren i 12 Kapitler, af hvilke de
4 første, som handler om Etikken og udgør
over 3/4 af det hele, er udgivne og oversatte
af Windisch i »Zeitschr. d. deutsch. morg.
Ges.«, XXVIII, 185 ff. [1874]; Analyse af
Resten i nedennævnte Afhandling af Bühler, S.
251 og 253); »Dvyāçraya-mahākāvya« (et episk
Digt paa Sanskrit for at forherlige de to
ovennævnte Cālukya-Konger; Udtog af Forbes i
»Ind. Antiquary«, IV; et lille Prākrit-Digt,
»Dvyāçraya« ell »Kumāravāla-cariya«, til Ære
for Kumārapāla og tillige bestemt til at give
Eksempler paa Prākrit-Grammatikken, er ikke
udgivet); »Trishashṭiçalākāpurusha-carita« (»De
63 bedste Mænds Levnedsbeskrivelser«, et
meget stort episk Digt, hvoraf kun Afsnittet
»Jaina-Rāmāyaṇa« er trykt i Kalkutta, og
»Pariçishṭaparvan« udgivet af H. Jacobi i »Bibl.
Ind.«); »Mahāvīracarita« (»M.’s — ɔ:
Jaina-Religionens Stifters — Levnedsbeskrivelse«;
Prøve i nedenn. Afhandling af Bühler, S. 205
ff.). Af hans øvrige Værker (især om
Grammatik, Metrik, Stilistik, Filosofi) vides intet af
være udg. Han har maaske været noget
unøjagtig i Benyttelsen af Forgængere; men hans
Kommentarer er noget af det klareste, der er
skrevet om vedk. Emner. (Litt.: Bühler,
»Über das Leben des Jaina Mönchs
Hemacandra« [»Denkschr. d. Kais. Ak. d. Wiss.«, Bd 37,
Wien 1889]).
(S. S.). D. A.
Hemadri, Forf. af en Encyklopædi kaldet
»Caturvargacintāmaṇi« (udg. i »Bibl. Ind.«),
ordnet efter de 4 Livsformaal, som Inderne
opstiller (se Dharma); han sættes til 13. Aarh.
e. Kr.
(S. S.). D. A.
Heman [he.’ma.n], genealogisk Hoved
foldet til det eftereksiliske Tempel knyttede
levitiske Sangerkor, ved Siden af Asaf og Etan (1.
Krøn. 6, 18). Naar H. nævnes i Overskriften
til Salme 88, hænger det sammen med Salmens
liturgiske Anvendelse.
J. P.
Hemans [’heməns, ’hi.mənz], Felicia
Dorothea, f. Browne, eng. Digterinde
(1794—1835). Datter af en Liverpool-Købmand,
offentliggjorde hun allerede i 14-Aars Alderen sin
første Digtsamling. I 18-Aars Alderen giftede
hun sig, men blev efter 6 Aars Forløb separeret
og levede siden det meste af sin Tid i
Nordwales. I 3. og 4. Aarti af forrige Aarh. er hun
vel nok den mest læste og yndede Lyriker i
England. Hendes letflydende behageligt
sentimentale Vers, fyldte med blaa Himmel, gyldent
Korn, glimtende Sværd, vajende Faner og
smægtende Afskedssukke passede Tidens brede
Publikum saa udmærket, at det i hendes
Levetid slugte over 20 Digtsamlinger fra hendes
Haand. Som typiske kan man nævne: Siege of
Valencia (1823), Lays of many Lands (1826),
Records of Women (1829), Songs of Affections
(1830), Despondency and Aspirations (1835). Den
bedste Udg. af hendes Værker er besørget af
Rossetti (London 1873). (Litt.: Chorley,
Memorials of Mrs. H. [2 Bd, Philadelphia 1836]).
I. O.
Hemel-Hempstead [’hemə£-’hepmsted], By i
det sydøstlige England, Hertfordshire, ligger 8
km V. f. St Albans ved Gade og
Grand-Junction-Kanalen og har Papirfabrikker,
Jernstøberier og (1918) 12888 Indb.
G. Ht.
Hemelingen, By i preuss. Prov. Hannover,
i Regeringsdistriktet Stade, 6 km SØ. f.
Bremen, med hvilken den staar i
Sporvejsforbindelse, ikke langt fra Wesers højre Bred, ved
Jernbanelinien Münster—Bremen, har c. 9000
mest evangeliske Indb., Cigarfabrikation,
Bryggerier, Sølvvare-, Magnium-, Bomuld-, Jute-,
Maskinfabrikation og Jernstøberi.
G. Ht.
Hemelrachsfelld (Himinraðzfjall),
muligvis: det mod Himlen rækkende Fjeld.
Ivar Baardsøn siger i sin Grønlands
Beskrivelse, at H. er et stort Fjeld, der ligger N. f.
»Vesterbygden«, og tilføjer, at længere end til
dette »maa ingen Mand sejle, som Liv vil
beholde, for de mange Havsvælg, som der ligger
om alt Havet«. Dets Beliggenhed er meget
usikker og har givet Anledning til højst forsk.
Identificeringer.
G. F. H.
Hemera [gr. -’me-] (gr.: »Dag«) var efter
Hesiodos’ Teogoni Datter af Erebos og Nyx
(»Nat«) og Søster til Aither. Fra 5. Aarh. f. Kr.
identificeres H. ofte med Eos, Morgenrødens
Gudinde.
C. B.
Hemeralopi (gr.) kaldes i Alm. den
Tilstand, hvor Synet er paafaldende svækket ved
svag Belysning, f. Eks. i Tusmørke. H.
forekommer især ved Lidelser i Chorioidea og
ganske særlig ved Retinitis pigmentosa (se
Dagblindhed).
G. N.
Hemerobaptister (ɔ: de, som døber hver Dag),
Navn paa en Religionssekt hos Kirkefædrene.
Hemerobier, se Florvinger.
Hemerocallis L. (Daglilje), Slægt af
Liljefamilien, fleraarige Urter med en kort Rodstok
og lange, liniedannede Blade om Grunden af et
langt Blomsterskaft. Blomsterne er
tragtformede; deres Blade er sammenvoksede forneden. 5
Arter. H. fulva L. bliver 1 m høj ell. mere og
har gulrøde Blomster, der ikke dufter; H. flava
L. har gule og duftende Blomster. Begge Arter
forekommer i Frankrig o. a. St. i Europa; de
dyrkes temmelig alm. som Prydplanter i danske
og norske Haver og kan findes forvildede omkr.
disse.
A. M.
H. aurantiaca Baker (Japan), orangegule
Blomster, H. citrina Baroni (Kina), citrongule
Blomster, H. Middendorfii, Trautn. et Meyer
(Amur), gule Blomster. Stauder, der formeres
ved Deling.
L. H.
Hemerodromer (gr.: »Dagløbere«),
Hurtigløbere.
Hemerologium (gr.: »Dagviser«). Kalender.
Hemeroteker, Betegnelse for de
Avissamlinger, som ved enkelte større
Nationalbiblioteker er udskilte som særlige Biblioteker, da
den stærke Vækst af Aviserne har gjort det
umuligt at huse dem inden for det alm.
Biblioteks Mure. Herhjemme er ved Lov af 17. Maj
1916 oprettet Statens Avissamling i Aarhus,
hvortil nu et Eksemplar af samtlige danske
Aviser afleveres.
C. S. P.
Hemesa ell. Emesa, det antikke Navn paa
en By i Syrien (nu Høms); under Caracalla
blev den rom. Koloni. I H. var Septimius
Severus’ Gemalinde, Julia Domna, og Kejserne
Heliogabal og Severus Alexander fødte.
C. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
