Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hemligt utskott - Hemlockekstrakt - hemmelig Afstemning - hemmelige Fonds - hemmelige Retter - hemmelige Selskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsdagsbeslutninger. 1664 forekom for første Gang et hemmeligt
Bankoudvalg. Allerede under det karolinske
Enevælde begyndte H. u. at blive det egl.
Arnested for Rigsdagsarbejdet, og efter 1719 blev H.
u. af gennemgribende Bet. Det hemmelige
Udvalg bestod i Reglen af 50 Adelsmænd, 25
Præster og 25 Borgere; undertiden hændte det,
at 25 Bønder tilkaldtes. Det havde at behandle
og beslutte om Kongens Propositioner i
udenrigske Anliggender og undersøgte i
Sammenhæng dermed Raadets Virksomhed,
Statsvæsenet, Bankvæsenet m. m., samt hvad Stænderne
remitterede til Udvalget. I Frihedstiden
udvidede H. u. med stor Selvraadighed sit
Magtomraade og tilrev sig særlig næsten hele
Udenrigspolitikken, til Skade for baade Regering og
Rigsdag. Ogsaa i Forvaltning og Retsforhold
greb Udvalget ind, gav umiddelbare Befalinger
til Embedsmænd, disponerede over Statsmidler
m. m. Forsøg paa at indskrænke Udvalgets
Magt gjordes særlig 1765. Efter 1772 fandtes
der ogsaa H. u., men med mindre Magt end
tidligere. Indtil 1789 var der i det hemmelige
Statsudvalg kun Repræsentanter for de højere
Stænder, derefter ogsaa Bønder, og man
arbejdede i fl. Afdelinger. Antallet af Medlemmer
bestemtes af Kongen. H. u. havde i visse
Tilfælde besluttende Ret. Efter de nu gældende
Grundlove — Statsskikken af 1809 — kan der
findes H. u., men de indsættes kun, naar
Kongen fordrer det, og de har kun Beføjelse til
at overlægge sammen med Kongen, ikke til at
beslutte paa Rigsdagens Vegne. H. u. er
sammensat af 12 Medlemmer, Halvdelen fra hvert
Kammer; bl. a. i Verdenskrigens Tid har H. u.
i den sv. Rigsdag været regelmæssig tilsat.
(Litt.: Hildebrand, »Svenska
Statsförfatningens historiska utveckling från äldsta tid
till våra dagar« [Sthlm 1896]).
A. S.
Hemlockekstrakt [’hem£åk-], Garvemiddel,
der faas ved at udkoge Barken af den
nordamerikanske Hemlock-Fyr med Vand og
inddampe Udkoget til Sirupskonsistens. Det
udelukkende dermed tilberedte Læder har en rød
Farve og eksporteres i stor Mængde fra
Nordamerika. I Europa benyttes H. som Tilsætning
til andre Garvemidler og i ringere Mængde til
Farvning af Bomuld.
K. M.
hemmelig Afstemning, se Afstemning,
S. 278.
hemmelige Fonds [fån’]. At der af de
lovgivende og finansbevilgende Myndigheder stilles
til Regeringens Raadighed paa Budgetterne en
rund Sum, hvis Anvendelse forbliver en
Hemmelighed og ej heller undergives
Statsrevisionens Kontrol, har lange Tiders Hævd for sig.
Allerede i 17. Aarh. var det ikke ualmindeligt
i England, men Beløbenes Størrelse tiltog
betydelig i Løbet af 18. Aarh.; navnlig var dette
Tilfældet under Robert Walpole’s langvarige
Ministerium, hvor de fordrede Summer stundom
voksede op til over 100000 £. Det var ikke blot
til Erhvervelse af Oplysninger om Udlandets
diplomatiske Hensigter, Handelsplaner og
Krigsrustninger m. v. — den diplomatiske
Spiontjeneste — at de h. F. var bestemte, men de fik
og især netop under den nysnævnte Minister en
anden uværdigere Anvendelse, nemlig til at
bestikke Parlamentsmedlemmerne med »for at
gennemføre Regeringens gavnlige Planer«, som
det undskyldende og dækkende hedder. I vore
Tider er dette sidste vistnok ikke længere
Tilfældet; dog var det endnu en Anke mod flere
af Louis Philippe’s Ministre, at de ved
Bestikkelser søgte at skaffe sig Flertal i
Deputeretkammeret. Derimod er den førstnævnte
Anvendelse, som Afsløringerne under Dreyfus-Sagen
og under Verdenskrigen viser, stadig endnu i
fuld Brug i mange Stater. Ogsaa til
Polititjenestens Raadighed stilles der ikke sjælden
saakaldte h. F. til Fremme af Opdagelsespolitiets
Øjemed.
(C. V. N.). K. B.
hemmelige Retter, d. s. s. Femgerichte.
hemmelige Selskaber, Foreninger og
Forbindelser mellem Personer, som
hemmeligholder deres Formaal, og som ikke tillader andre
end deres egne Medlemmer at overvære deres
Sammenkomster; ja meget ofte holdes endog
Medlemsfortegnelserne hemmelige for
udenforstaaende. For at sikre sig imod, at fremmede og
fjendske Elementer trænger sig ind i deres
Samfund, anvender de megen Forsigtighed ved
Optagelsen af ny Medlemmer, underkaster dem
forskellige Prøver og meddeler dem først
efterhaanden fuldere Oplysninger om Formaal,
Virkemaade o. s. v. For at Medlemmerne kan
kende hverandre, anvendes visse Tegn, saavel
Ord som bestemte Bevægelser o. l. Hvad
Formaalet angaar, saa kan Virksomheden nærmest
være rettet paa selve Medlemmerne, deres
Fremgang, f. Eks. i moralsk ell. religiøs
Henseende, ell. ogsaa kan der nærmest tages Sigte
paa hele Samfundet, som de h. S. gerne haaber
at kunne hjælpe fremad. Særlig gaar
Bestræbelserne i denne Henseende ofte ud paa at
skaffe Borgersamfundets Medlemmer større
Frihed. Men de h. S. kan ogsaa virke i modsat
Retning, nemlig for Begrænsning af
Folkefriheden. H. S. findes ikke blot hos Folk, der har
naaet et højere Udviklingstrin; vi finder dem
hos mange Naturfolk, i Vestafrika, i Kongo og
paa Sydhavsøerne o. s. v. Sammenkomsterne
er ofte ledsagede af Danse, hvor Medlemmerne
møder forklædte og bærende Masker. I det
danske etnografiske Mus. findes f. Eks. en Samling
Masker o. l., der har været baarne af
Medlemmerne af de h. S. bl. Nordvestamerika’s
Indianere i de Danse, der ledsagede deres
Sammenkomster. Hvad de mangfoldige h. S.
angaar, som har været til i svundne Tider, da
ligger det i Sagens Natur, at det er umuligt
at give paalidelig Oplysning p. Gr. a. den
Omhu, hvormed Medlemmerne har vaaget over, at
ingen udenforstaaende blev nøjere bekendt med
de indre Forhold i vedk. h. S. Om de fleste
h. S., der har spillet en mere fremtrædende
Rolle, er der dog sivet en Del ud efterhaanden,
og der foreligger gerne adskillige Meddelelser
om disses Formaal, Virkemaade og indre
Forhold, men disse Meddelelser er ofte rundne af
meget urene Kilder. Af og til skyldes de
Bedragere, som har skaffet sig nogen
Underretning og tilføjet det manglende af fri Fantasi.
Det kan ogsaa være Tilfældet, at selve de h. S.
har ladet Meddelelser udbrede, som fremhæver
Ting, hvorpaa vedk. Selskab ikke lægger nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
