Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - hemmelige Selskaber - hemmelige Videnskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vægt; med andre Ord, man har af og til udg.
Skr, kun bestemte til at lede Publikum paa
Vildspor. H. S. kan ogsaa skifte Formaal,
forandre deres Virkemaade o. l. — Som nogle af
de ældste h. S. plejer man at nævne
Mysterierne, saavel de ægypt. (som man kender meget
lidt til) som de gr., hvis Formaal vel nærmest
var religiøs Belæring af Medlemmerne. Som
h. S. i Oldtiden nævner man Pythagoræerne,
Orfikerne, de jødiske Essæere. Fl. gnostiske
Sekter, saavel i Oldtiden som deres
Fortsættelser i Middelalder (Katharer o. a.), virkede
ogsaa som h. S. Optraadte de alt for aabenlyst,
blev de let udsatte for Forfølgelser. Fl. af
Middelalderens Broderskaber, Foreninger,
»Byggehytter« o. l. havde ligeledes et mere ell. mindre
hemmeligt Præg. De tyske Femgerichte var
ogsaa, om end deres Sammenkomster opr.
holdtes offentlig, h. S. Efter Reformationen hører
man ikke meget til h. S. Broderskaber, Loger
o. l. førte et stille Liv. 18. Aarh. bragte
derimod mange h. S. frem paa Skuepladsen, og
de bredte sig hurtig. Først kom
Reorganisationen af Frimureriet 1717. Derpaa kom en
Mængde h. S., som mere ell. mindre tog
Frimureriet til Mønster, uden dog som dette at
lægge Vægt paa Menneskehedens moralske
Forædling. Mest Opsigt vakte Rosenkreutzerne og
Illuminaterne. Henimod Slutn. af Aarhundredet
begynder de politiske h. S. at dukke op,
arbejdende med det Formaal for Øje at skaffe
deres Landsmænd bedre politiske og ydre
Kaar. I Irland træder vi Whiteboys,
Rightboys o. m. a., 1781 United Irishmen o. s. v.
1795 lægges Grunden til de gr. Hetærier, der
fornys 1814 og faa Aar efter fører til Grækernes
Rejsning. I Napoleon’s Herredømmes Dage
stiftes i Tyskland 1808 »Tugendbund«, som
fortsætter sig i »Deutscher Bund« og gaar ud paa
Tyskland’s nationale Rejsning. Efter
Napoleon’s Fald, da der næsten alle Vegne herskede
en stærk Reaktion, dannede der sig i de fleste
Lande h. S., der virkede for Erhvervelsen af
større Frihed ell. for Befrielsen af
Nationaliteter, der undertryktes af andre Folk: i Italien
Carbonari, i Polen patriotiske Selskaber, i
Rusland, Spanien, Frankrig, Ungarn, Tyskland
alle Slags h. S., der virkede for politisk
Frihed. Ogsaa i Amerika fremstod h. S. I de
nordamerikanske Fristater ser vi allerede 1789
Tammany-Selskabet fremstaa. Det har dog ikke
været fri for at arbejde for egennyttige
Formaal, om det end opr. var en velgørende
Forening. Da efter 1830 og endnu mere efter 1848
Folkefriheden med Forsamlingsret o. l. var
bleven saa stærkt udvidet, behøvede de
politiske Selskaber i de fleste Lande ikke mere at
optræde hemmelig. Af h. S. blev nu egl. kun
tilbage dels de, som forfølger moralske og rent
humane Formaal som Frimureriet og de
væsentligst derefter dannede Odd fellows, dels
de h. S., hvis Virksomhed gaar ud paa
Omstyrtning af alt bestaaende som Internationale,
Anarkisterne, de irske Fenier og
Maaneskinsmænd, de russ. Nihilister o. s. v. (Litt.:
Henne am Rhyn, »Das Buch der Mysterien und
Geheimen Gesellschaften« [3. Udg., Leipzig
1890]).
V. S.
hemmelige Videnskaber kaldes hele den
Kreds af magiske Pseudovidenskaber, der
udsprang af Oldtidsfolkenes, især Kaldæernes og
Ægypternes urigtige Forestillinger om
Naturens og Sjælelivets Kræfter, og som ivrig
dyrkedes og udvikledes videre af talrige
fremragende Mænd indtil langt op i den nyere Tid.
De h. V. falder i fire Hovedgrupper: 1)
Astrologien, Læren om Stjernernes Indflydelse
paa de jordiske Ting og Metoderne til af givne
Stjernestillinger, Konstellationer, at forudsige
et Menneskes Skæbne o. a. tilkommende
Begivenheder. 2) Alkemien, Læren om
Stoffernes Forvandlinger og deres Indflydelse paa
det menneskelige Legeme, især deres Evne til
at bevirke Legemets Udødelighed og en evig
Ungdom. 3) de mantiske
Videnskaber, Devinationslæren, der igen falder i en
Rk. af Underafdelinger, hvoraf de vigtigste
turde være følgende: Auguralvidenskaberne, der
iangiver, hvorledes man af tilfældige jordiske
Tildragelser kan forudsige det tilkommende
(Varseltagning); Krystallomantikken med dens
talrige Underarter, der giver Anvisning paa
Tilvejebringelsen af clairvoyante Tilstande, i
hvilke Individet skuer det tilkommende;
Rhabdomantikken med sine Underarter omhandler
de magiske Bevægelser, der kan give
Oplysning om det skjulte (Ønskekvisten); endelig
Kleromantikken, Varseltagning ved Lodkastning,
der omfatter en Vrimmel af forsk. Former, bl.
hvilke Geomantikken, i Bet. af »Punktérkunst«,
er den, der har naaet den højeste
videnskabelige Udformning. 4) Teurgien i videste
Forstand omhandler den ved Gudernes Hjælp,
og derfor legitime, tilladelige Besværgelse af
Aander og Dæmoner; herunder falder alt, hvad
man til de forsk. Tider har kaldt Nekromantik,
praktisk Kabbala, ceremoniel Magi etc. Som en
femte Gruppe af de h. V. har nogle Forfattere
opstillet Goetikken, den ved onde Aanders
Hjælp udførte Trolddom. Men da denne til alle
Tider og hos alle Folkeslag er bleven betragtet
og forfulgt som utilladelig, er den kun bleven
udøvet af Folkets bredere Lag, der ikke havde
Adgang til at blive bekendt med de højere
Former af Magi; den er derfor aldrig bleven sat
saaledes i System, at den med nogen Ret kan
kaldes en Videnskab.
I Oldtidens og Middelalderens Litt. spiller
Skr vedrørende de h. V. en ikke ringe Rolle.
Mest bekendte bl. disse er: de teurgiske og
astrologisk-mantiske Tavler fra Ninive, de
ægypt. Dødebøger, det magiske Papyrus Harris,
Jamblikus: De mysteriis, det Cl. Ptolemaios
tillagte astrologiske Værk: Quadripartitum og
endelig fl. alkemistiske Skr fra Alexandria’s
græske Periode. Fra den europ. Middelalder
haves ligeledes mangfoldige Skr og Afh.
vedrørende de h. V., for største Delen forfattede
af Mænd som Arnold Villanova, Raymundus
Lullus o. a., der har studeret disse Videnskaber,
hos Maurerne i Spanien. Det betydeligste Værk
paa dette Omraade hører dog en senere Tid
til; det er H. C. Agrippa’s: De occulta
philosophia, skrevet 1510, trykt i Köln 1530—33; det
er vistnok den eneste eksisterende samlede
Fremstilling af alle de h. V., som her ved visse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
