Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hemmingstedt - Hemne - Hemningsdannelse - Hemnæs - Hemor - Hempel, Johan Frederik - Hempel, Søren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hemmingstedt, Landsby i Landskabet
Ditmarsken, liggende paa Vejen mellem Meldorf
og Heide. I Nærheden af den var det, at
Ditmarskerne ved Skansen Dusend-Düvels-Werff
tilføjede Kong Hans og Hertug Frederik det
blodige Nederlag 17. Febr 1500, og ogsaa i den
afgørende Krig 1559 havde Ditmarskerne her
opslaaet deres Hovedlejr for saaledes at holde
Fjenden borte fra Nordlandet, men Johan
Rantzau omgik imidlertid Stillingen og knuste
dem ved Heide 13. Juni.
M. M.
Hemne, Herred, Fosen Fogderi,
Sør-Trøndelag Fylke, (1910) 3425 Indb., er
væsentlig et Fastlandsherred omkr. den fra
Throndhjemsleden indgaaende Hevnefjord
med dens Sidegrene; kun en liden Del gaar
ned i den fra V. mod Ø. indgaaende Vinjefjord
og fortsættes paa dennes søndre Side. Kysten
er stærkt indskaaret og det indre derfor delt
i mange Partier, opfyldt af mange Vande, ialt
293 med et Areal af 32,7 km2. Der er ogsaa
betydelige Myrstrækninger. Fjeldene er kollede
og naar i Ruten paa Grænsen af Møre Fylke
op i 1052 m. P. Gr. a. Herredets bjergfulde
Beskaffenhed ligger Gaardene meget spredte,
for største Delen omkr. Fjordbredderne og i
de nederste Dele af Dalene; bedst bebygget er
Egnen om Holdenelven’s Munding, hvor de
mange Savværker har betinget bymæssige
Anlæg: ved Hemne Kirke med Strandstedet
Kirkesæterøren, Dalen over til Rovandet, dette
Vands Sydende og den nedre Del af Søa’s
Dalføre, samt endelig i Bunden af Vinjefjorden,
hvor Annekskirken og Strandstedet
Vinjeøren ligger. Herredet danner et Præstegæld
med Hemne Hovedsogn, Vinje
Anneks og Heims Anneks, det sidste paa
den nordre Del af Hevnefjordens Vestside.
H. H. er et godt Skovdistrikt, og der drives en
hel Del Savbrug. Kreaturavlen er den vigtigste
Næringsvej. Havnegangene er gode. Der er et
Par Mejerier, Baadebyggerier og
Elektricitetsværk. Fiskerierne er af stor Vigtighed,
navnlig er det Sommersild, som næsten aarlig
søger herind, ligesom Befolkningen søger
til Torske- og Sejfiskeriet fra Smølen’s og
Hitteren’s Vær. Hovedvej fra Orkedalen til
Hemne kommer ind langs Søvand. Ved en
Lokalbaad staar H. H. i Forbindelse med
Throndhjem og Kristiansund. Herredets Areal
er 1090 km2, hvoraf 32,7 km2 er Indsøer, 26,5
km2 Ager og Eng og 350 km2 Skov. H.
Sparebank oprettet 1866. Antagen Formue 1910 2914900
Kr, Indtægt 571840 Kr, og i 1917 3,67 Mill. Kr,
Indtægt 610600 Kr. (Litt.: Helland,
»Søndre Throndhjems Amt« I [1898]).
(J. F. W. H.). M. H.
Hemningsdannelse, se Misfoster.
Hemnæs, Herred, Nordre Helgeland
Fogderi, Nordland Fylke, (1910) 4866 Indb., er et
meget stort Distrikt, som strækker sig fra
Røsvandet og Okstinderne (1907 m) i S. til
Svartisens Ødemarker i N., mod Ø. grænser det
til Rigsgrænsen. Det omfatter sammen med Mo
Herred det egl. Ranen omkr. Ranenfjord og
dens Bifjorde. Naturen er smuk og særdeles
vekslende med frodige Dale og vilde Tinder
med Is og Sne. Af Arealet er 16,7 km2 Ager og
Eng, 200 km2 Skov og 80,4 km2 Ferskvand. Af
Elve bemærkes Røsaaen, der danner Afløb for
Røsvand, den har stor Vandføring og danner
mange Fald. Af Fjelde bemærkes Okstinderne
og Lukttinderne (1344 m). Bebyggelsen er
tættest langs Kysten, Elsfjorden, Hemnæsberget,
Finneidet, Utskarpen, Straumholmen samt
opefter Dalforene. Jordbunden er god i
Korgendalen, i Herredets søndre Del, mindre
fordelagtig i de øvrige Dele af Herredet, Jordbrug
(Kvægavl) er dog den vigtigste Næringsvej.
Fiskeriet er ikke af synderlig Bet., Skov er
især frodig i den søndre Del, og Skovdrift er
en ikke uvæsentlig Næringsvej, saaledes er der
ikke mindre end 10 større og mindre Savbrug,
af hvilke kan mærkes Hemnæsbruget
ved Sør-Banen’s Nordside noget Ø. f. Kirken.
Af industrielle Anlæg bemærkes forøvrigt: Flere
Baadebyggerier (Nordlandstypen Ranværingen),
Mejerier og Cementtagstensstøberi. Paa fl. St.
forekommer Marmorlejer og adskillige
Forekomster af nyttige Bjergarter: Kalksten,
Klebersten m. m. samt af Metaller, Kobber og Jern.
Ny Vej fører fra Hemnæsberget langs
Sørfjordens Nordside til Røsaaens Munding,
ligesaa er anlagt ny Chaussé fra Elsfjordbunden
over til Mosjøen i Vefsen. Hemnæsberget
anløbes af de rutegaaende Dampskibe, herfra
besørges Lokaltrafikken paa Sørfjorden af 2 smaa
Dampskibe. H. H. dannes af de to Sogne
Hemnæs Hovedsogn og Korgen
Anneks. Herredets Areal er 1692,46 km2. Hemnæs
Sparebank er oprettet 1878. Antagen Formue
var 1910 2015098 Kr og Indtægt 644610 Kr, og i
1917 resp. 4,0 Mill. og 899670 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Hemor [ke’mo.r], egentlig Chamor, hebr.
»Æsel«, iflg. Dom. 9, 28 Navn paa den
herskende Adel i Byen Sikem. De indvandrede
Israelitters Forhold til Byen Sikem udtrykkes
derfor i Stammesagnet ved, at Jakob køber
Jord af H.’s Sønner. Forholdene i Israels
ældste Tid afspejles ogsaa i den dertil knyttede
Fortælling om »H.’s Søn Sikem«’s Krænkelse
af »Jakobs Datter« Dina, og Simeon’s og Levi’s
deraf følgende Hævn over H. og hans Søn
Sikem (1. Mos. 34).
J. P.
Hempel, Johan Frederik, dansk
Militærlæge, f. 10. Novbr 1848 i Kbhvn, d. 8. Marts
1911. H. blev cand. med. 1873, var
Reservelæge ved Frederiksberg Hospital 1877—79, blev
Korpslæge 1880, Overlæge 1896, Stabslæge 1902
og Generallæge 1908. H. har haft betydelig
Indflydelse paa Ordningen af Hærens
Sanitetsvæsen, og Arbejder, han skrev om de moderne
Projektilers Indvirkning paa det menneskelige
Legeme, vakte Opsigt ogsaa i Udlandet.
J. S. J.
Hempel, Søren, dansk Boghandler og
Bogtrykker, f. 3. Jan. 1775 i Faaborg, d. 12.
Jan. 1844 i Odense. Blev Student i Odense 1793,
cand. theol. 1796, købte Aaret efter, sammen
med den fr. Emigrant J. B. Lindenfels, Fyns
Stifts Adressekontor og Bogtrykkeri i Odense
af L. N. Faber, som ogsaa havde drevet
Boghandel. Firma fra 1897: Den Hempel’ske
Boghandel. S. H. var Redaktør af Fyns
Stiftstidende og udgav selv en Del Bøger, dels
originale (»Haandbog i Moralen for Ungdommen«,
»Napoleon Bonapartes Rejse« etc.), dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
