- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
243

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hengstenberg, Ernst Wilhelm - Hénin-Liétard - Heniocher - Henk, Ludwig Friedrich Wilhelm, v. - Henkes, Gerke - Henking, Hermann - Henle, Friedrich Gustav Jacob - Henles Slynge - Henley on Thames

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og afskyet som faa. Men han kæmpede for en
fast og ærlig Overbevisning, og Sejren over
den gl. Rationalisme skyldtes for en stor Del
ham og var et stort kirkeligt Fremskridt. Af
hans Skr, der videnskabelig bekæmpede
Rationalismen paa Gl. Test.’s Omraade, nævnes:
»Christologie des alten Testaments« (2. Opl.,
1854—57), »Kommentar über die Psalmen« (2.
Opl., 1849—52), »Geschichte des Reiches Gottes
unter dem alten Bunde« (1869—71). (Litt.:
I. F. I. Bachmann, »E. W. H.« [Gütersloh
1876—80]).
(J. P. B.). A. Th. J.

Hénin-Liétard [e’næ-lie’ta.r], By i
Nordfrankrig, Dept Pas-de-Calais, Arrond. Béthune,
har (1911) 17827 Indb., en gl Kirke med
Kunstværker, Stenkulsgruber, Papirfabrikation,
Hørspinderi og Tilvirkning af Broderier.
G. Ht.

Heniocher [-kər], et Oldtidsfolk, som
beboede det sorte Havs nordøstlige Kyst. De var
berygtede som Sørøvere; med smaa lette
Fartøjer, som kun rummede 25 Mand, angreb de
Handelsskibe og Byerne paa Kysten.
C. B.

Henk [hæŋk], Ludwig Friedrich
Wilhelm, v.
, tysk Admiral, f. 4. Maj 1820, d. 17.
Oktbr 1894 i Berlin, var opr. Koffardikaptajn.
1849 indtraadte han som Officer i den
nydannede preuss. Marine, blev 1861 Forstander for
det hydrografiske Bureau i Berlin, 1866 Chef
for Nordsøflotillen, 1871 Chef for
Marinestationen i Wilhelmshafen og Aaret efter
Kontreadmiral samt Direktør for Admiralitetet. 1877
avancerede han til Viceadmiral, men
afskedigedes 1879 af Krigstjenesten; senere har han gjort
sig bekendt dels som Politiker, dels som
maritim Forf.
C. W.-S.

Henkes [’hæŋkəs], Gerke, holl.
Genremaler, f. 25. Juni 1844 i Delfshaven. H., bosat i
Voorburg ved Haag, har malet omhyggelig
udførte Genrebilleder, som »Sygepleje i
Klosteret«, »Et angstfuldt Øjeblik«, »Konsistoriet«,
»Ulykken« og »Krønikeskriveren« (1887, med
det kønne gule Lys, der siver ind gennem
Vinduets Glasmosaik; udst. paa den intern.
Kunstudstilling i Kbhvn 1897).
A. Hk.

Henking [’hæŋkeŋ], Hermann, født
16. Juni 1858 i Braunschweig. Studerede ved
Univ. i Freiburg og Leipzig. Blev 1882 Dr. phil.,
tog Overlærereksamen 1884 og blev derefter
Assistent ved det zool. Institut i Göttingen. Fra
1888 arbejdede han ved de zool. Stationer i
Neapel, Rovigno i Istrien og Helgoland. Fra 1892
har H. været Generalsekretær for »Deutsche
Seefischerei Verein«. 1918 blev han Geheimer
Regierungsrat. H. har gjort forsk. Studierejser
til Norge, Italien, Storbritannien, Forenede
Stater, Rusland og Holland. Fra 1901 har H.
været Medlem af den tyske »Wissenschaftliche
Kommission für Internationale
Meeresforschung«. Som saadan har han deltaget i det
internationale Raads aarlige Møder i Kbhvn og
udført et betydeligt Arbejde for fl. af de
Opgaver, som har foreligget for den
internationale Havforskning, særligt m. H. t.
Undersøgelser af Spørgsmaal vedrørende Rødspætter og
Laks. Bl. hans Skr kan nævnes: »Austernkultur
und Austernfischerei in Nord Amerika«, »Bericht
über die statistischen Arbeiten und sonstigen
Untersuchungen des deutschen
Seefischerei-Vereins nach internationalen Vereinbarungen«,
»Schollen und Schollenfischerei in der
südostlichen Nordsee«, »Die Lachsfrage im
Ostseegebiet«.
F. D.

Henle [’hænlə], Friedrich Gustav
Jacob
, tysk Anatom, f. i Fürth 19. Juli 1809, d.
13. Maj 1885 i Göttingen. H. studerede fra
1827—32 i Bonn og Heidelberg, førstnævnte
St. under Johannes Müller’s Ledelse. Han tog
Doktorgraden 1832 (De membrana pupillarii,
aliisque oculi membranis pellucentibus
), rejste
med Müller til Paris, senere til Berlin, hvor
han blev dennes Prosektor 1834. Men Ret til at
docere fik han ikke, da han af politiske Grunde
blev arresteret 1835 og holdt fangen, indtil A.
Humboldt fik ham fri. 1837 blev han
Privatdocent efter at have skrevet sin berømte Afh.:
Symbolæ ad anatomiam villorum intestinalium
inprimis eorum epithelii et vasorum lacteorum
.
1840 kaldtes H. til Prof. anat. i Zürich, og 1841
udgav han »Allgemeine Anatomie«, der skaffede
ham Verdensry. 1844 overtog H. Professoratet
i Anatomi i Heidelberg og 1849 Direktoratet for
det anat. Institut, men forflyttedes 1852 til
Göttingen. — H. har paa en overordentlig Maade
beriget vor anatomiske Viden, særlig ved sine
Studier over de forsk. Arter Epitelcellers
Udbredelse i Organismen og Paavisningen af
Tarmkanalens Cylinderepitel; desuden ved
Undersøgelser over de centrale Chyluskar,
Haarenes indre Rodskede, Hornhindens
mikroskopiske Bygning, Opdagelsen af Blodkarrenes
Endothel, Karmembranerne, Levercellerne og
de H.’ske Slynger i Nyrekanalerne. Han
paaviste ogsaa, at Fovea centralis kun har et Lag
af Tappe og ingen Stave. Ogsaa H.’s
makroskopiske Undersøgelser bragte meget nyt,
navnlig i Læren om Ligamenterne (se
»Systematische Anatomie« I—III, 1855—73). — Under
Opholdet hos Müller, hvor H. sluttede sig nært
til A. Hannover, arbejdede han meget med
komparativ Anatomi og udgav sammen med
Müller »Systematische Beschreibung der
Plagiostomen«. desuden Studier over Narcine,
Enchytraeus og Acarus folliculorum, Slægter og Arter,
der første Gang er beskrevet af H. Hertil
sluttede sig Studier over Annelider og Snegle. Den
Periode, i hvilken H. levede, betød paa fl.
Maader Gennembrudet af en ny Tid, i hvilken
anat., kem. og fysiologiske Undersøgelser
bragte ny Synspunkter i Patologien frem.
Dette ses i H.’s »Schleim und Eiterbildung«
(1838), i hans store »Handbuch der rationellen
Pathologie« (1846—1853) og i »Pathologische
Untersuchungen« (1840), der bl. a. indeholder
Ȇber Miasmen und Contagien und von
miasmatisch-contagiösen Krankheiten«, i hvilken
mange Sygdommes parasitære Karakter
paavises, saa at Afh. danner Indledningen til den
bakteriologiske Tidsalder. Ogsaa H.’s
»Anthropologische Vorträge«, der er beregnede
paa et bredere Publikum, er særdeles
værdifulde. Foruden de nævnte Skr har H. udgivet
en Mængde specielle Undersøgelser.
J. S. J.

Henles Slynge [’hænləs-], se Nyrer.

Henley [’hen£i] on Thames, By i
Sydengland, Oxfordshire, ligger paa venstre Bred
af Themsen, neden for Reading, omgiven af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free