Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henneberg, Richard - Henneberg, Rudolf - Hennebicq, André - Hennebique, François - Hennebique-System - Hennebon(t) - Hennegau - Hennequin, Alfred - Hennequin, Antoine Louis Marie - Hennequin, Charles Maurice
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Siden 1912 Dirigent for de populære
Orkesterkoncerter i Malmö. Han har komponeret forsk.
Kammermusik, Operaen »Drottningens
vallfart«, Musik til Ibsen’s »Brand«, til
Shakespeare’ske Dramaer etc.
A. H.
Henneberg [’hænəbærk], Rudolf, tysk
Maler, f. 13. Septbr 1825 i Braunschweig, d.
smst. 14. Septbr 1876. En treaarig Studietid
ved Antwerpen’s Akademi (fra 1850), tre ny
Læreaar under Couture i Paris gav Grundlaget
for hans maleriske Uddannelse, som den højt
stilende og intelligente Kunstner søgte
yderligere at højne under sine senere Rejser,
saaledes i Italien, hvor han især studerede Tizian.
Hans Kunst er specifikt tysk, litterært anlagt,
— Emnerne til to af hans betydeligere
Arbejder er, med deres vildtfantastiske Romantik,
tagne fra Bürger og Schiller: »Den vilde
Jæger« (1856) og »Der Verbrecher aus verlorener
Ehre« (1860, begge i Berlins Nationalgaleri,
det første i mindre Maalestok i Schack’s Galeri
i München); den har ofte et stærkt patriotisk
Sving (som Cyklus’en til den Warschauerske
Villa i Charlottenburg til Forherligelse af
Tysklands Bedrifter 1870—71; f. Eks. Billedet
»Germania« [1872], hvor Bismarck faar Rollen
som den dragebesejrende Skt Georg) og er
dertil allegoriserende tankerig, som hans
Hovedværk: »Jagt efter Lykken« (1868, Berlins
Nationalgaleri), med dets sørgmodige
Grundtone og faste Komposition. Under et Ophold i
Rom 1873—76 malede han en Del Jæger- og
Rytterbilleder, i hvilke hans sjældne Evne til
at fremstille Hesten træder særlig stærkt frem.
Et andet bekendt Værk af H. er »Märchen«
(1871). H.’s omhyggelig behandlede, ofte fine
Kolorit er dog andenhaands udviklet under
Paavirkning af Rubens, den fr. Skole og Tizian.
I Braunschweigs Mus. findes en stor Mængde
af hans Studier og Skitser i Olie samt Kartoner.
(Litt.: Bode, »R. H.« [1895]).
A. Hk.
Hennebicq [æn’bik], André, belg.
Historiemaler, d. 31. Marts 1904. Han er Elev af
Portaels og har malet en Del Historiemalerier,
der nyder megen Popularitet i hans
Fædreland: »Jeremias Klage«, »Antoinette af
Rosmael udlægger Bibelen for de Reformerte«,
»Messalina«, »Mons’ Bymilits hilser Maria af
Burgund« (tilhører Provinsregeringen i
Hennegau), »Martyr i Katakomberne« (1897) m. m.;
ogsaa Portrætter.
A. Hk.
Hennebique [æn’bik], François, fr.
Entreprenør, f. i Neuville St Vast, Pas de Calais
(Frankrig) 1843. H. begyndte med at hjælpe
Faderen i Landbruget og uddannede sig
sam-tidig som Stenhugger, kom herfra ind paa
Byggevirksomhed og blev Entreprenør. I en
Del Aar eksperimenterede han med det
dengang ny, kun ufuldkommen kendte og de
fleste St. uden dybere Indsigt behandlede
Byggemateriale »Armeret Beton« (nu alm.
kaldet »Jernbeton«) og udtog endelig 1892 sine
første Patenter i Belgien og Frankrig. Nu
kastede han sig fuldstændig over Arbejdet med
Jernbetonen, flyttede til Paris og grundede her en
Verdensforretning med »Koncessionærer« rundt
omkr. paa alle betydelige Pladser. H.’s Bet.
for Udviklingen af Jernbetonen (s. d.) ligger
navnlig — foruden i forsk. Detailanordninger
som Bøjler og opbøjede Jern — deri, at han
var den første, der gennemførte Jernbetonens
Anvendelse systematisk og hele Konstruktionen
igennem, saaledes at ikke blot Fagudfyldningen
mellem Bjælkerne, men ogsaa selve Bjælkerne,
Dragerne, Søjlerne med deres Fundamenter
o. s. v. udførtes af dette ene og samme
Materiale.
A. O-d.
Hennebique-System [æn’bik-], se
Jernbeton.
Hennebon(t) [æn’bå], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Morbihan, Arrond. Lorient, ved
Blavet, 15 km fra Atlanterhavet, liggende ved
Orléans-Banen, der her paa en 222 m lang Bro
føres over Floden. H. bestaar af Ville close
(med Levninger af gl. Fæstningsværker) og
Ville Neuve paa Flodens venstre Bred og
Vieille-Ville paa Flodens højre Bred. Den
eneste betydelige Bygning er Kirken Notre-Dame
de Paradis (16. Aarh.). H. har Fabrikation af
Kemikalier og nogen Skibsfart. (1911) 9000 Indb.
I Middelalderen var H. en vigtig Fæstning;
særlig kendt er den for sin tapre Modstand mod
den fr. Konges Hær 1342 under
Successionskrigen. Uden for Byen ligger Ruiner af det gl.
Abbedi Notre Dame de la Joie.
G. Ht.
Hennegau [’hænəga^u], se Hainaut.
Hennequin [æn’kæ], Alfred, fr. dramatisk
Forf., af belg. Herkomst, f. i Liège 13. Jan.
1842, d. i Saint-Mandé 7. Aug. 1887. Efter at
have været Ingeniør ved de belg. Statsbaner
kom H. til Paris, hvor han fra 1875 alene gav
sig af med at skrive for Scenen. Allerede
forinden havde han i Bryssel under Pseudonymet
Alfred Lebrun faaet opført nogle Lystspil:
J’attends mon oncle (1869) og Trois chapeaux
(1870). I Paris gjorde han stor Lykke med
forsk. kaade, mere ell. mindre frivole og
farceagtige Lystspil og Vaudeviller: Le procès
Veauradieux (1875), Les dominos roses (1876), Bébé
(1877) og Nounou (1879), begge skrevne med
Najac, samt Niniche (1878) og La femme à
papa, skrevne med Millaud. Mange af hans
Lystspil er opførte paa nordiske Teatre.
S. Ms.
Hennequin [æn’kæ], Antoine Louis
Marie, fr. Advokat (1786—1840), gjorde 1806—07
Tjeneste som Soldat og viste allerede da
juridiske Anlæg ved at forsvare nogle tyske Bønder
for en Krigsret. 1813 blev han bekendt som en
dygtig Sagfører og var 1817—20 Forsvarer i fl.
politiske Sager. Efter Julirevolutionen 1830
optraadte han, der var en ivrig Legitimist, som
Forsvarer for Karl X’s Minister, Peyronnet, og
som Familien Rohan’s Sagfører i Arvesagen
efter Prinsen af Condé, altsaa mod Hertugen
af Aumale’s Krav. 1832—33 forsvarede han
Deltagerne i fl. legitimistiske Foretagender og
tilbød ogsaa Hertuginden af Berry sin Hjælp.
Siden 1834 var han Medlem af Deputeretkamret.
E. E.
Hennequin [æn’kæ], Charles
Maurice, Søn af ovenn. A. H., f. 1863 i Liège,
men bosat i Paris, har skrevet kaade og løsslupne
Farcer, med Georges Duval Le voyage autour
du code (1898) og Le coup de fouet (1901), med
Paul Bilhaud La famille Bolero (1903), Les
dragées d’Hercule (1904) og La gueule du loup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
