- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
246

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hennequin, Charles Maurice - Hennequin, Philippe Auguste - Henner, Jean Jacques - Hennessy, William - Hennig, Anders Henning - Hennig, Otto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1905), med Pierre Veber Florette et Patapon
(1906), Vous n’avez rien à déclarer? (1906) og
Vingt jours à l’ombre (1908), med Georges
Mitchell Aimé des femmes (1912) o. fl. Fl. af disse
Farcer har gjort Lykke paa nordiske Teatre.
S. Ms.

Hennequin [æn’kæ], Philippe Auguste,
fr. Maler og Kobberstikker, f. 1763 i Lyon, d.
12. Maj 1833 i Leuze ved Tournai. H., Elev af
David, kom paa den store Rom-Pris til Italien,
blev her som Revolutionsmand forfulgt af de
Pavelige og kastet i Fængsel en Tid i Lyon og
Paris, efter Napoleon’s Fald bosat i Liège,
senere i Tournai, hvor han blev Direktør for
Tegneskolen; han har bl. a. malet »Orestes,
forfulgt af Furierne« (1800), der kom til
Louvre, »Det franske Folks Triumf« (ɔ: 10.
Aug. 1792), »De 300 Franchemont-Borgeres Død
under Forsvaret af deres By« (fra
Liège-Opholdet) samt et dekorativt Billede for
Antoninernes Sal i Louvre — en Kunst, der med dens
antikiserende Retning nøje slutter sig til det
David’ske Forbillede.
A. Hk.

Henner [æ’næ.r], Jean Jacques, fr.
Maler, f. 5. Marts 1829 i Bernweiler (Elsass), d.
1905. Efter i Paris at have studeret under Picot
og Drolling, vundet Rom-Prisen (1858), i
Italien, hvor han malede fl. Billeder for
Colmar-Museet, arbejdet under H. Flandrin og under
Indtryk fra de venetianske Kolorister og
Correggio, debuterede han 1863 paa Salonen, bl. a.
med et Portræt af V. Schnetz; men først
»Susanna i Badet« (1865, Luxembourg-Mus.)
skaffede ham Kunstnerry (han blev kaldt »den
moderne Correggio«). Med dette Arbejde brød H.
ogsaa ny Baner for den fr. Kunst. H.’s Pensel
fremstillede Kvindeformens Overflade
vibrerende lysende, næsten for smeltende
udflydende. Derefter malede H. det skønne »Biblis«
(1867, Mus. i Dijon), »Kvinde paa den sorte
Divan« (1869, Mus. i Mülhausen), atter og atter
hvide Kvindelegemer, hvis Omrids taber sig i
den dunkle landskabelige Baggrund med den
sene Aftentimes blødt indhyllende Skumring,
Billeder uden Handling, men med en mild og
sart Stemning: »Idyl« (Luxembourg), »Najade«
(1875), »Ekloge« (1879, Staden Paris’ Saml.),
»Kilden« (1881), »Læsende Kvinde« (1883),
»Sovende Kvinde« (1893) etc. Hans religiøse
Malerier er prægede af samme Aand og
Farvestemning: »Den barmhjertige Samaritan« (1874,
Luxembourg), »Den døde Christus« (1875),
»Bodfærdige Magdalena« (1878), »Christus i
Graven«, »Johannes Døberen«, »S. Sebastian«
(1888, Luxembourg) m. fl.; fra 1882 er »J.
Barra« (liggende nøgen i Græsset), fra 1870 hans
udtryksfulde Personifikation af Elsass,
»L’Alsacienne«, som af elsassiske Kvinder 1872 blev
skænket til Gambetta. Ogsaa i sin Portrætkunst
arbejder H. med samme begrænsede
Farveskala og samme følsomme Grundtone: mange
Kvindeportrætter, Portræt af Chanzy (1873),
Picard (1875), Abbe Hayard (1895, Luxembourg)
m. fl. Efterhaanden gled denne Kunst over i
en for stereotyp Manér. Senere Arbejder:
»Fabiola« (1885), »Ensomhed« (1886), »Bøn«
(1889), »Melankoli« (1890), »Pieta« (1891),
»Ephraim og hans døde Hustru« (1898). I Paris’
Bysaml. i Petit Palais en »salle H.«, i Sthlm’s
Nationalmus.: »Kildenymfe«.
A. Hk.

Hennessy [’henəsi], William, eng.-amer.
Maler, f. 1839 i Thomastown (Irland). H. kom
allerede 1849 til New York, fik sin Uddannelse
paa Akademiet der, vandt Navn ved Malerier,
i Olie- og Vandfarve, som »In memoriam«, »En
Sidevej i Normandiet«, og malede, efter at han
1870 havde nedsat sig i London, »Efteraar i
Ny-England«, »De gode Venner«,
»Sommeraften paa Themsen«, »Morgen i Skoven«,
»Hjemvenden fra Marken« o. m. a.
A. Hk.

Hennig, Anders Henning, sv.
Palæontolog og Geolog, f. 22. Maj 1864 i Jönköping,
d. 19. Apr. 1918 i Sthlm. Efter at være bleven
Student 1883 studerede H. Naturhistorie ved
Lunds Univ., hvor han erhvervede den filos.
Doktorgrad 1892; s. Aar udnævntes han til
Docent i Geologi. 1905—13 virkede han som
Lærer ved Gymnasiet i Lund og fra
sidstnævnte Aar til sin Død som Medlem af
Direktionen for den højere Skoleundervisning
(»Läroverksöfverstyrelsen«). H. offentliggjorde en
Del geol. og petrografiske Afh., hvoriblandt
særlig kan fremhæves hans »Baltiska yngre
kritans bildningshistoria« (1899), »Geologischer
Führer durch Schonen« (1900) samt fl.
Arbejder om recente og fossile Bryozoer.
J. P. R.

Hennig, Otto, norsk Maler, f. 6. Aug. 1871
i Kria. Efter Artium (1890) begyndte han s. A.
paa Knut Bergslien’s Malerskole i Kria og gik
samtidig paa den kgl. Kunst- og
Haandværksskole smst. Han var 1894—95 Zahrtmann’s Elev
i Kbhvn, af hvem han fik Grundlaget for den
stilsøgende Liniekunst, han siden har tilstræbt.
Han studerede 1895 i Berlin og München
Schwind, Böcklin og de gl. Landskabsmestre.
Hans Landsmænd J. C. Dahl og Aug. Cappelen
havde ogsaa virket stærkt paa ham. Hjemme
i Norge malede han saa 1895—1900 sine dystre,
lyrisk-romantiske Fjeldlandskaber fra Vaage,
hvori Grundlaget er det stærkt fortællende
Element, Landskabets Struktur, Linie og
Komposition grundet paa indgaaende Naturstudium.
Billedet »Stormen« (1898) betegner her hans
Gennembrud. Han drog 1900 med
Statsstipendium til Italien (Rom, Firenze, Siena, Venedig),
hvor han i det ital. Landskab og de gl. Mestre
fandt ny Støtte for sin Stræben mod Liniestil
og monumental Holdning. Malede 1901
Landskab i Danmark og 1902 atter norske
Fjeldlandskaber samt begyndte med enkelte
Figurbilleder. Først 1905 fik han ved et Ophold i
Paris gennem Studium af den nyere
Impressionisme Syn for Farvens og Lysets
selvstændige Bet., idet hans Kunst hidtil med sin
overvejende Sans for Formen havde været
koloristisk tung og violet. At forene sin tidligere
Linie- og Kompositionsstil med personlig
Farveopfattelse har senere været det Maal, han
med Held har stræbt mod. Han er bosat i Kria.
Landskaber af ham i Kunstmuseet i Kria, i
Billedgalerierne i Trondhjem og Bergen. Han
har foruden paa Separatudstillinger udstillet
paa Statens aarlige Udstillinger i Kria
1894—1908 og har deltaget i fl. internationale
Udstillinger (Paris 1900, Medaille, München 1901,
Sthlm og Petrograd 1904, Venedig 1908).
C. W. Sch.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0254.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free