- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
249

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hennings - Hennings, Henrik - Hennings, Wilhelm - Henningsen, Agnes - Henningsen, Erik Ludvig og Frants Peter Didrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(29. Jah. 1903). Selv om Skikkelsen ikke blev
saa monumental som Nora og Hedvig, vil det
altid tjene til Fru H.’s Ære, at Opførelsen af
»Gengangere«, som ved Fremkomsten blev
refuseret, væsentlig skyldtes hende. Under
Publikums varmeste Hyldest tog hun 24. Maj 1908
som Emily i »Den kære Familie« og i en
Epilog af P. A. Rosenberg Afsked med det kgl.
Teater, hvor hun fra 1. Apr. 1884 var kgl.
ansat, og hvor hun havde udført 193 Ballet- og
Skuespilroller. Som Gæst havde Fru H.
optraadt paa Nordens store Teatre; i Oktbr 1901,
Apr. 1903 og Febr 1904 var hun den første
danske Skuespillerinde, som ogsaa optraadte
paa Modersmaalet udenfor Norden, idet hun
paa Residenz-Theater i Berlin og paa
Nationalteatret i Prag spillede Nora, Hedvig og Fru
Alving. I de sidste Aar før sin Bortgang fra det
kgl. Teater optraadte hun ret hyppig ved de
danske Provinsscener og vedblev efter sin
Afgang med disse Gæstespil, som fra Sæsonen
1909—10 fortsattes saavel paa de kbhvn’ske
Privatteatre som paa Nationalscenen, hvor hun
bl. a. spillede Aase i »Per Gynt« og blev
fejret paa 50 Aars Dagen for sin Debut, 13.
Decbr 1920, da hun genoptraadte som Frk.
Rabe i »Det gamle Hjem«. Samtidig
skænkede en Kreds af taknemmelige Beundrere
hende en livsvarig Æresbolig. I Helge Rode’s
nationale Genforeningsfestspil »Moderen«, som
opførtes Foraaret 1921, symboliserede hun i
Titelrollen den danske Moder. (Litt.: Edv.
Brandes
, »Dansk Skuespilkunst« [Kbhvn
1880]; P. Hansen, »Den danske Skueplads«
III [Kbhvn 1896]; »Illustr. Tidende« XXXIII;
XXXVII; »Nutiden« III; »Nat.-Tid.« 8. Oktbr
1882; 17. Febr 1890; »Teatret« I, VII).
R. N.

Hennings, Henrik, dansk Komponist og
Musikforlægger, f. 16. Oktbr 1848 i Gurre,
Student 1866, cand. polit. 1870, Exam. jur. 1875,
Elev af kgl. Konservatorium 1867, talentfuld
Komponist af fl. Sange og Klaverstykker, stiftede
1880 »Kgl. Hofmusikhandel« og ledede denne og
dens Fortsættelse »Nordisk Musikforlag« indtil
1910, Medstifter af »Dansk
Musikhandlerforening«. Gift 1877 med ovenn. Betty H.
A. H.

Hennings, Wilhelm, dansk Kirurg, f. 27.
Juli 1716 i Glückstadt, d. 26. Jan. 1794 i Kbhvn.
Efter at have faaet sin første Uddannelse hos
Amtskirurger studerede han fra 1738 ved
Theatrum anatomico-chirurgicum i Kbhvn, hvor
han 1748 tog kirurgisk Eksamen. 1755 begav
han sig paa Studierejse til Udlandet, men
kaldtes 1758 hjem som Medicus ved
Felthospitalerne i Holsten. Ved Simon Crüger’s Død blev
han 1760 Generaldirektør for Kirurgien og som
saadan Forstander for den kirurgiske
Læreanstalt. H. var en elskværdig Mand, der
imidlertid ikke besad sin Forgængers energiske
Karakter, og den kirurgiske Læreanstalt gik
utvivlsomt tilbage under ham, indtil han
sammen med nogle andre Kirurger fik Teatret
omdannet til det kgl. kirurgiske Akademi 1785.
Som dettes første Lærer virkede han derefter
til sin Død. (Litt.: G. Norrie, »Kirurgisk
Akademis Historie« [Kbhvn 1896]).
(G. N.). J. S. J.

Henningsen, Agnes, f. Andersen,
dansk Forfatterinde, f. paa Skovsbo i Fyn 18.
November 1868, debuterede 1891 som Skribent
med en Rk. Noveller i et Dagblad. 1899
udsendte hun sine første Bøger, Romanerne
»Glansbilledet« og »Strømmen«; men det var
dog først med »Polens Døtre« (1901), at hun
samlede større Opmærksomhed om sit Navn.
Denne Bog tør anses som typisk for H.’s Styrke
og Begrænsning og vel i det hele for hendes
betydeligste. Det er det erotiske Vekselspil som
Tilværelsens centrale Magt, det som skaber den
største Glæde og den største Sorg, der er
blevet Ledemotivet i denne Forfatterindes
Arbejder, herom koncentrerer sig hendes Interesse,
og ofte opsluger dette paa en paafaldende
og udpræget ensidig Maade alt det øvrige, der
i Forhold hertil frembyder liden Interesse.
Dette Tema er ogsaa fremherskende i
Romanen »De spedalske« (1903) og en mindre
Fortælling »Lykken« (1905) og i to paa
Dagmarteatret opførte Skuespil: »Den uovervindelige«
(1904) og »Elskerinden« (1906), der intet
Sceneheld havde, saa lidt som et i 1916 paa det
kgl. Teater opførte Lystspil »Den rige Fugl«.
Et Arbejde »Ungdommens Fyrste« er i »Dansk
Bogfortegnelse« noteret fra 1909, men med
Tilføjelsen: »Ikke udkommet«. I endnu mere
fremtrædende Grad end i de tidligere nævnte
Bøger prøves den erotiske Vægtfylde i
Hetæreromanerne »Den elskede Eva« (1911) og »Den
store Kærlighed« (1917).
J. Cl.

Henningsen, 1) Erik Ludvig, dansk
Genremaler, f. i Kbhvn 29. Aug. 1855. 1879, to
Aar efter at have faaet Afgangsbevis fra
Kunstakademiet, debuterede han som Udstiller med
»En Dilettant« (en Violoncelspiller), der blev
solgt til Kbhvn’s Kunstforening, og 1881 vakte
han Opmærksomhed med »Hos Amagerkonen«
og det figurrige »Morgen i Adressekontorets
Gaard«; til Nationalgaleriet erhvervedes senere
»Vagtparaden« (1888), »Sat ud« (1892) og »En
saaret Arbejder« (1895). »Paa Askov Højskole«
(1903, Frederiksborgmus.), »Tabt Strike« (1906),
»Fest paa Salen« (1909, Studenterforeningen),
»Immatrikulation« (Universitetet); i
Universitetets Festsal har han malet et stort Vægbillede,
»Det første nordiske Naturforskermøde«. H.,
der to Gange er bleven hædret med
Udstillingens Aarsmedaille, viser sig i sin Kunst som
en let tilgængelig Fortæller og Folkelivsskildrer
med Evne til klar, om end ikke særlig dyb
Karakteristik af Personerne; de lunefuldt
opfattede Situationer lykkes gennemgaaende bedre
for ham end de alvorlige. 1893—1902 var han
Medlem af Akademiraadet.

2) Frants Peter Didrik, dansk
Genremaler, ovenn.’s Broder, f. i Kbhvn 22. Juni
1850, d. 20. Marts 1908. Efter at være bleven
Student gennemgik han Kunstakademiet, hvor
han arbejdede under Vermehren, hvis
Paavirkning ogsaa viste sig tydelig i de første
Billeder, H., fra 1875, udstillede, Portræt af
Skuespillerinde Fru J. Sødring og et større
Dameportræt. Som Genremaler debuterede han
1877 med det elskværdige »Paa Fodtur« (den
Hirschsprung’ske Samling) og drog derefter til
Udlandet, hvor han, først i Bonnat’s Atelier og
derpaa i Spaniens Billedgalerier, tilegnede sig
en varmere Kolorit og et friskere malerisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:33:00 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free