- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
250

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henningsen, Erik Ludvig og Frants Peter Didrik - Henningsen, Jakob - Henningsen, Laurits Gottlieb Emanuel - Henningsvær - Hennique, Léon - Hennum, Johan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Foredrag end det, der havde raadet i hans
tidligere Arbejder; Vidnesbyrd herom gav 1876
»Et Gadekær i en sjællandsk Landsby« og
»Pløjescene« (1880), der blev købt af Kbhvn’s
Kunstforening. Andre Hovedværker af H., der
ogsaa har virket som dygtig og produktiv
Illustrator, er »En Begravelse« (1883;
Udstillingsmedaillen; Kunstmus.) og »Hos Pantelaaneren«
(1893; Kunstmus.); H. har malet en lang Rk.
Billeder af Landalmuens Færden i fri Luft og
Landskaber med rig Staffage af Mennesker og
Dyr samt mange Portrætter. H. blev 1890 Carl
Bloch’s Afløser som Prof. ved Kunstakademiets
Modelskole, hvor han var en dygtig Lærer.
Han var en god Tegner og i det hele meget
sikker i sin Kunst. Stiftelsen af »Foreningen
til Hovedstadens Forskønnelse« skyldes i
væsentlig Grad hans Initiativ. Ogsaa har han en
Hovedandel i Stiftelsen af »Foreningen til
Værn for gamle Bygninger«. I Akademiet fik
han ved sit fordomsfri kunstneriske Blik og sit
klare Hoved efterhaanden en ikke ringe
Indflydelse.
(S. M.). P. J.

Henningsen, Jakob, dansk Forf. og
Telegrafbestyrer, f. i Nakskov 5. Septbr 1849, d.
30. Juli 1913. Fik tidlig Ansættelse paa
Byfogedkontoret i Nakskov, tog 1869
dansk-juridisk Eksamen og blev 1870 Telegrafist i Store
Nordiske Telegrafselskabs Tjeneste, først i
Newcastle, fra 1871 i Østasien. Her avancerede
han hurtigt, blev 1875 Bestyrer af Stationen i
Futsjou, senere i Amoy, og 1883 Medlem af
Selskabets østasiatiske Driftsbestyrelse og
samtidig Leder af Stationen i Shanghai. 1885 blev
H. Hoveddriftsbestyrer og Selskabets øverste
Repræsentant i Kina og Japan. Som saadan
var han Selskabets Repræsentant overfor de to
Landes Regeringer og indlagde sig Fortjeneste
ved sine udmærkede Evner som Forhandler,
navnlig med de kinesiske Myndigheder om
Koncessioner og Telegrafanlæg. Ved lange
Rejser i det indre Kina skaffede han sig et
vist Kendskab til Land og Folk og udnyttede
flittigt sine Erfaringer i talrige
Korrespondancer til Blade og Tidsskrifter, livlige, lidt
overfladiske Skildringer, der senere samledes i
Bøgerne: »Det himmelske Rige. Skitser fra
Kina« (1887), »Djung« Rhua Dji. Kinesiske
Typer og Skitser« (1894), »Under Punkahen.
Skizzer fra Livet i Kina« (1897). Derimod var
han uden dybere Forstaaelse af kin. Aandsliv
og Kultur, og derfor mislykkedes ganske, p.
Gr. a. manglende Kundskaber, en bredere hist.
Skildring: »Kina under Forvandlingens Tegn«
(1913), hvori han efter Revolutionen 1911 søgte
at trække Hovedlinierne op for Kinas moderne
Udvikling. — 1900 forlod H. Kina af
Helbredshensyn og tog Ophold i Kbhvn., hvor han 1902
blev Konsul for Japan. 1911 blev han Formand
for dansk Turistforenings sjællandske Afdeling
og 1912 Foreningens Præsident.
F. de F.

Henningsen, Laurits Gottlieb
Emanuel
, dansk Forf., f. 12. Juli 1844 i Hillested
ved Maribo, d. 11. Febr 1886 i Sæby ved Tissø.
Sin første Undervisning fik han i Maribo
Borgerskole, kom 1861 paa Jonstrup Seminarium
og dimitteredes herfra 1864. Efter at have været
privat Lærer paa sin Fødeø blev han 1870
Skolelærer i Husby, N. f. Løgstør; Kaldet var
meget lille, og da han fik en stor Fam. at
forsørge, lededes han mere og mere til at skaffe
sig en forøget Indtægt ved en litterær
Produktion, navnlig i Almanakker og lgn. Skr. 1883
blev han Skolelærer i Sæby ved Tissø. — H. er
en af de mere fremragende Repræsentanter
for den saakaldte »Skolelærerlitteratur«, i
Besiddelse af virkelig digteriske Evner, Friskhed
og Fantasi, og som Forf. af Børnebøger
indtager han en hæderlig Plads. Bl. hans mange
Skr kan nævnes: »Børnenes Jul« (1872),
»Fortællinger« (1878), »Fra Lolland« (1879, 2. Opl.
1884), »Fra Folkelivet« (1882) og »Korsets
Stridsmand« (1883).
(S. Bz.). S. M.

Henningsvær, Vaagan Herred, Nordland
Fylke, et af Lofotens største Vær, beliggende paa
Sydvestspidsen af Østvaagø. Har en ganske
god Havn med Plads for 1000 Baade og 100
Fartøjer. Der er en Rk. Roboder og Pakboder.
Der er Kapel og Sygehus, Post-. Telegraf- og
Rigstelefonstation, Dampskibsanløbssted, H. mek.
Værksted, Oliefabrik, Hermetikfabrik og
Trandamperier, I Været bor c. 250 Mennesker i 40 Huse.

Hennique [æ’nik], Léon, fr. Forf., f. 1851
paa Guadeloupe, er stærkt paavirket af Zola
i sine naturalistiske Romaner, bl. hvilke
L’accident de M. Hébert (1883), Minnie Brandon
(1899), Élisabeth Couronneau (1910) o. fl. Han
har ogsaa skrevet Skuespil: Deux patries
(1875), La mort du duc d’Enghien (1886), Amour
(1890), L’argent d’autrui (1894), Reines de rois
(1909, med Johannès Gravier) o. a. Han er
Medlem af Goncourt-Akademiet.
S. Ms.

Hennum, Johan, norsk Violoncellist og
Kapelmester, f. i Kria 26. Aug. 1836, d. smst.
13. Septbr 1894. H. kom 1851 som Violoncellist
ind i Kria Teaters Orkester. 1854—56 opholdt
han sig i Kbhvn for under Kammermusiker
Kuhlau yderligere at uddanne sig paa sit
Instrument, og 1859 rejste han med Statens
Stipendium til Bryssel, hvor han med stor
Fremgang studerede hos Servais. 1866 blev H. ansat
som Kapelmester ved Kria Teater, hvilken
Stilling han indehavde til sin Død. 1877 besøgte
han, spec. for at studere Operaen, Berlin,
Dresden, Leipzig og Frankfurt a. M. — H.
omfattede sin Kapelmestergerning og spec.
Operaen med varm Interesse og opnaaede ved
aldrig svigtende Pligttroskab og utrætteligt
Arbejde og Taalmodighed ofte smukke
Resultater, uagtet de Forhold, hvorunder han
arbejdede, var vanskelige nok. Naar undtages
Tidsrummet 1874—76, var der ved Kria Teater ikke
engageret noget fast Operapersonale, ligesom
Kor og Orkester var temmelig primitive. Af
større Operaer opførtes i H.’s Tid saaledes
Gluck’s »Iphigenia i Aulis«, Mozart’s »Don
Juan« og »Figaro’s Bryllup«, Beethoven’s
»Fidelio«, Weber’s »Freischütz«, Meyerbeer’s
»Huguenotterne«, Wagner’s »Tannhäuser«, Gounod’s
»Faust« foruden mange mindre Operaer og
Operetter. I de senere Aar ledede H. ogsaa en
Rk. populære Koncerter. Som Violoncellist var
H. meget benyttet; navnlig var han en
smagfuld og dygtig Kammermusikspiller, og i en
lang Rk. af Aar var han knyttet til
Hovedstadens Kammermusiksoireer.
I. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free