- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
251

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henoch, Henoch's Bog - Henoch, Eduard Heinrich - Henok - Henoteisme - Henotikon - Henrettelse - Henri - Henriade, La - Henrichsen, Christian Severin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Henoch, Henoch’s Bog [hebr. ka’no.K], se
Henok.

Henoch [’he.nåk], Eduard Heinrich,
tysk Børnelæge, f. 16. Juni 1820 i Berlin, d.
smst. 26. Aug. 1910. H. studerede i Berlin, tog
Doktorgraden 1843, var Assistent ved
Universitetets Poliklinik, blev Privatdocent 1850 og
Prof. extraord. 1858. Paa et Tidspunkt, da
ingen havde givet sig af med Børnesygdomme
og der ikke fandtes noget Børnehospital,
oprettede H. en Børneklinik, og skønt denne var
meget beskeden, lykkedes det ham dog at føre
dette Studium ind i en ny Vej og at
grundlægge Specialiteten. Han skrev en Del
Arbejder af klinisk Natur, f. Eks. »Klinische
Ergebnisse« (1846) og oversatte navnlig eng.
Arbejder, men væsentligst er »Beiträge zur
Kinderheilkunde« (1861—68) og den i mange Oplag
udkomne »Vorlesungen über Kinderkrankheiten«
(1881).
J. S. J.

Henok (Henoch) er Navn paa Kain’s
Førstefødte og den efter ham opkaldte Stad (1.
Mos. 4, 17 f.). Som Efterkommer af Set, det
syvende Led fra Adam, nævnes han 1. Mos. 5,
18—24; det hedder her, at han vandrede med
Gud, der pludselig tog ham til sig, da han var
365 Aar. — I den senere Jødedom spillede H. en
betydelig Rolle som Modtager af
Aabenbaringen, og efter ham benævnes en af de vigtigste
Pseudepigrafer H.’s Bog. Dens Indhold er flg.:
1) 1—36 fortæller om Englenes Fald. H. skal
forkynde dem deres Straf og frembærer
forgæves Forbøn for dem. H. føres gennem hele
Universet i alle 4 Retninger over Bjerge og
Vande og ser Naturens Hemmeligheder,
Vindenes Kamre, Underverdenen, Gudsbjergene og
Livets Træ. Han ser de onde Engles
Opholdssted, og de Saliges og Fordømtes Boliger. 2)
37—71 indeholder tre Billedtaler. Han ser de
Salige og Myriaderne, der staar foran Gud, og
de 4 Erkeengle, faar Kendskab til Vinde, til
Sol og Maane, Lyn og Stjerner. Dernæst ser
han Menneskesønnen komme og holde Dom og
bliver Vidne til Opstandelsen fra de Døde og de
Retfærdiges Tilstand i den ny Himmel og paa
den ny Jord. 3) 72—82, den astronomiske Bog,
indeholder, hvad Englen Uriel har meddelt ham
om Himmellegemerne og deres Love. 4) 83—90
skildrer i Drømmesyner Syndfloden og
Historiens Udvikling til det messianske
Kongedømme. 5) 91—105 giver Formaninger med Veraab
over Synderne og Skildringer af Dommen. —
En Del heraf, særlig i 2), er interpoleret fra en
Noahbog, til hvilken ogsaa Kap. 106—108 hører.
Dateringen af de enkelte Afsnit er vanskelig,
men det er sandsynligt, at de ældste
Bestanddele er fra første Halvdel af 2. Aarh. f. Kr., de
yngste fra Beg. af 1. Aarh. f. Kr., og at det
hører hjemme i Palæstina. Værket, der citeres
som et helligt Skr. i Juda Brev V. 14 f., er et
værdifuldt Vidnesbyrd om Jødedommens
Stemninger og dens Betragtninger af Naturen og
Historien og en Hovedkilde til vor Viden om
de religiøse Forestillinger i det Milieu, hvoraf
Kristendommen fremgik. Af Bet. for
Forstaaelsen af det ny Test. er den store Rolle,
Gudsriget og Messias spiller. Messias kaldes her
Menneskesønnen. Endvidere findes her den
Lære om Engle og om de Dødes Opstandelse,
som forudsættes i det ny Test. — H.’s Bog
ansaas længe for tabt, indtil Englænderen Bruce
1773 hjembragte en ætiopisk Oversættelse af
den. De ætiopiske Haandskrifter er senere
betydelig forøgede. Den ætiopiske Tekst er
udgivet af Laurence (1838), Dillmann (1851),
Charles (1893) og Flemming (1902). Den er oversat
paa Engelsk af Charles (1893 og 1912) samt
i hans The Apocrypha and Pseudepigrapha of
the Old Testament
(Oxford 1913), paa Tysk af
Dillmann, med Kommentar (Leipzig 1853),
af Beer i Kautzsch: »Die Apokryphen und
Pseudepigraphen des Alt. Test.« (Tübingen
1900) og af Flemming og
Radermacher
(Leipzig 1901), paa Fransk af Martin
(Paris 1906). Den ætiopiske Tekst er oversat
efter en gr. Gengivelse af den semitiske
Original; det er Genstand for Diskussion, om denne
har været hebr. ell. aramæisk. Af den gr.
Oversættelse findes et Uddrag hos Byzantineren
Synkeilos omkr. 800 e. Kr. Et Brudstykke af
den fandtes 1886—87 i Ægypten; det er
udgivet fl. Gange, bl. a. i Swete: The old
Testament in Greek
(Bd III, Cambridge 1905) og i
Charles’ ovennævnte ætiopiske Udgave.

Den slaviske H.-bog er en Oversættelse
fra Gr. paa slavisk Sprog af et Værk, der er
nær beslægtet med den ætiopiske, men dog at
betragte som et selvstændigt Værk. Den blev
udgivet første Gang 1880 og er oversat paa Eng.
af Morfill og Charles (1896) og paa
Tysk af Bonwetsch (i »Abh. d. Gesellsch.
d. Wiss. zu Göttingen, phil.-hist. Klasse, Neue
Folge I« [1896]).
J. P.

Henoteisme (gr,), en af Schelling indført
Betegnelse for en relativ Monoteisme i det
ældre Hedenskab, som bl. mange Guder ofte
tilbeder en som Hovedguden. Den tyske Filosof
søgte med denne Betegnelse at imødekomme
sil Ønske om en Urmonoteisme som
Religionens Begyndelse. Hans Discipel, Indologen Max
Müller, der paa tilsløret Vis stræber i samme
Retning, bruger Udtrykket om den i den
vediske Kultus lejlighedsvise Henvendelse til een
Gud ad Gangen, som da (smigrende) fremhæves
som den eneste Gud af Bet. Udtrykket er nu
nærmest gaaet af Brug.
Edv. L.

Henotikon (gr.: »Enighedsformel«), Navn
paa et Skr., som den østromerske Kejser Zeno
lod udsende 482 for at bilægge de monofysitiske
Stridigheder.
L. M.

Henrettelse, se Dødsstraf og
Halshugning.

Henri [ã’ri] (fr.), Henrik.

Henriade, La [-ã’riad], se Voltaire.

Henrichsen, Christian Severin,
dansk Højesteretsadvokat, Borgerrepræsentant
og Legatstifter, f. i Kbhvn 15. Apr. 1829, d.
smst. 22. Decbr 1883, blev cand. jur. 1853,
Prøveprokurator 1859, Overretsprokurator 1861,
Højesteretsadvokat 1862, 1864
Borgerrepræsentant, 1873 Formand for Borgerrepræsentationen.
H. var den ledende og raadgivende ved
Oprettelsen af Skomagermester J. E. Spannjer’s
ved Testamenter af 14. Aug. og 23. Aug. 1872
oprettede Millionlegater. Foruden for
Prokuratorforeningen stiftede H. et Legat for Enker,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:33:00 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free