- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
268

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik IV (Konge af Frankrig) - Henrik V (Frankrig) (se Chambord) - Henrik I (Konge af Kastilien) - Henrik II af Trastamare (Konge af Kastillen) - Henrik III (Konge af Kastilien) - Henrik IV (Konge af Kastilien) - Henrik, Albert Vilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

H. havde 1599 ladet sig skille fra Margrete
af Valois, med hvem han forlængst havde
afbrudt al Forbindelse. Der var nu Planer
fremme om et Ægteskab med hans Elskerinde
Gabrielle d’Estrées, men denne døde s. A., og
1600 ægtede han da Marie af Medici, der
bragte ham en meget stor Medgift; heller ikke
Forholdet til hende var dog godt. Hans Børn var
Ludvig XIII, Isabella, der blev gift med Filip
IV af Spanien, og Henriette Marie, gift med
Karl I af England. (Litt.: Recueil des lettres
missives de Henri IV
[9 Bd, Paris 1843—76];
Jung, Henri IV écrivain [Paris 1855];
Poirson, Histoire du règne de Henri IV [3. Opl.,
4 Bd, Paris 1866]; Philippson, »Heinrich
IV und Philippe III. Die Begründung des
französischen Übergewichtes in Europa 1598—1610«
[3 Bd, Berlin 1870—76]; Zeller, Henri IV et
Marie de Medicis d’après des documents
nouveaux
[Paris 1877]; Lacombe, Henri IV et
sa politique
[3. Opl., Paris 1878]; Guadet,
Henri IV, sa vie, son œuvre, ses écrits [Paris
1879]; de la Barre-Duparcq, Histoire de
Henri IV
[Paris 1884]; Rambault, Henri IV
et son œuvre
[Paris 1884]; Anquez, Henri IV
et l’Allemagne
[Paris 1887]; Hanotaux,
Études historiques [Paris 1886]; De Lagrèze,
Henri IV, vie privée, détails intimes [Paris
1884]; Lavisse, Sully [Paris 1880];
Perrens, L’Église et l’État en France sous, Henri
IV
[Paris 1872]; Prévost-Paradol,
Élisabeth d’Angleterre et Henri IV [Paris 1862];
Fagnièz, L’économie sociale de la France
sous Henri IV
[1897]).
P. M.

Henrik V (Frankrig), se Chambord.

Henrik I, Konge af Kastilien
(1214—17), Søn af Alfons VIII, f. 4. Apr. 1204, d. 6.
Juni 1217. Regeringen lededes først af hans
Moder, Enkedronning Eleonore, Henrik II af
Englands Datter, og efter hendes Død (31.
Oktbr 1204) af hendes ældste Datter Berengaria,
Alfons IX af Leon’s fraskilte Gemalinde. Uagtet
hendes Dygtighed kunde hun ikke holde sig
ved Magten over for Partihøvdingen Alvaro
Nufiez af Lara, der bemægtigede sig H. og
regerede i hans Navn. Det varede dog ikke
længe, inden Kongen omkom ved et
Ulykkestilfælde, og Berengaria blev saa Kastiliens
Dronning, da Mandslinien uddøde med ham. Hun
nedlagde s. A. Kronen til Fordel for sin Søn
Ferdinand III. Da Alfons IX døde, forenede
han 1230 Kastilien og Leon.
C. S. C.

Henrik II af Trastamare, Konge af
Kastilien
(1369—79), Søn af Alfons XI og
Leonore Guzman, f. 13. Jan. 1334, d. 30. Maj
1379. Da Faderen døde 1350, efterlod han sig
med Dronning Marie af Portugal kun eet Barn,
Peter den Grusomme. Denne stod ene og
forladt, men fandt en Beskytter i Juan de
Albuquerque, der fængslede Leonore og jog
hendes Søn i Landflygtighed. Peter frigjorde sig
imidlertid snart for hans Formynderskab og
regerede paa en Maade, der gjorde ham sit
Tilnavn værdig. H. var blevet modtaget af
Peter IV af Aragonien, og mange kastilianske
Adelsmænd samlede sig her om ham. 1368
drog han sammen med Peter IV og den fr.
Feltherre Duguesclin mod Peter, der maatte
flygte til den sorte Prins, Edvard III’s Søn, i
Bordeaux. Ved store Løfter fik han Hjælp af
ham, og Prinsen genindsatte ham paa hans
Trone. Denne fik dog kun Utak til Løn, og da
Englænderne var borte, gjorde H. atter
Indfald i Kastilien sammen med Duguesclin, og
denne Gang blev Peter dræbt, og H. blev hans
Efterfølger. Han maatte kæmpe for at bevare
Kronen, først med Ferdinand af Portugal, der
som Sønnesøn af Beatrix, Sancho af Kastiliens
Datter, var den legitime Arving, og dernæst
med Edvard III’s Søn, John af Lancaster, der
var gift med Peter’s Datter Constanze; i begge
Kampe havde han Held med sig og holdt sig
paa Tronen til sin Død. Hans ældste Søn Johan
efterfulgte ham.
C. S. C.

Henrik III, Konge af Kastilien
(1390—1406), Søn af Johan I, f. 4. Oktbr 1379, d. 25.
Decbr 1406. 9 Aar gl var han blevet gift med
John af Lancaster’s Datter Katherine, til hvem
Forældrene afstod deres Fordring paa
Kastilien. I hans Mindreaarighed styredes Landet
af en Junta paa 9 Medlemmer. Allerede 1393
blev han erklæret myndig og overtog selv
Regeringen, som forløb i Fred og Ro, naar
undtages en lille Krig med Portugal. Han stod i
venskabelig Forbindelse, ikke blot med
vesteuropæiske Fyrster, men ogsaa med Kejseren af
Konstantinopel og Tamerlan. Under ham føjedes
de Canariske Øer til den kastilianske Krone.
C. S. C.

Henrik IV, Konge af Kastilien
(1454—74), Søn af Johan II og Marie af Aragonien,
f. 5. Jan. 1425, d. Natten mellem 11. og 12.
Decbr 1474. Allerede som meget ung havde
han gjort Oprør mod sin Fader, og skønt han
var en i alle Henseender uværdig Person, var
han dog meget populær ved sin Tronbestigelse.
Som Faderen lod han sig lede af Yndlinge, af
hvilke Beltran de la Cueva beherskede baade
ham og Dronningen, Johanne af Portugal. Da
hun 1462 fødte en Datter Johanne, bedst kendt
som La Beltrane ja, vilde H. have hende
anerkendt som Tronarving; men Stormændene tvang
ham til at indsætte Broderen Alfons som
Arving og at nedsætte en Kommission til at
undersøge Misbrug i Styrelsen. Da H. ikke
ænsede denne, afsatte man ham in effigie og
indsatte Alfons 1465. En Borgerkrig udbrød, som
blev uafgjort, men 5. Juli 1468 døde Alfons,
hvorefter H.’s Søster Isabella antog Titlen
Arving til Kastilien. Da H. trængte ind paa
hende for at faa hende til at ægte Alfons V af
Portugal, som hun ikke kunde lide, ægtede
hun mod hans Villie sin Fætter, Ferdinand af
Aragonien, 19. Oktbr 1469. H. fik nu Johanne
anerkendt som sin Arving, men Isabella’s
Indflydelse voksede mere og mere, og det endte
med, at hun arvede Riget, hvorved Grunden
til Spaniens Storhed blev lagt.
C. S. C.

Henrik, Albert Vilhelm, Prins af
Preussen, f. 14. Aug. 1862 i Berlin, yngre Søn
af den senere Kejser Frederik III, gik 1875—77
i Gymnasiet i Kassel og uddannedes derefter til
Søofficer. Han blev 1887 Korvet- og 1889
Linieskibskaptajn, 1895 Kontreadmiral og 1901
Admiral. Da han 1897 med et Par Krigsskibe
udsendtes til Kina, fik han ved Afrejsen det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free