Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Søfarer - Henrion, Paul - Henriot - Henriquel-Dupont, Louis Pierre - Henriques, Axel Otto - Henriques, Fini Valdemar - Henriques, Robert Martin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som snart blev den berømteste i Europa, og
hvortil han hidkaldte Kartografer og »Piloter«
fra Mallorca o. a. St. Hvert Aar udsendte han
Skibe mod S., og Resultatet af disse Rejser
var Opdagelsen af Porto Santo 1418, Madeira
1419, Kap Bojador 1434, Kap Blanco 1441, Kap
Verde 1445, Capoverdiske Øer og Senegambien
1455, Azorerne 1457. Ved H.’s Død var de
portugisiske Opdagere naaede til Guinea-Bugten,
men den store Organisators Maal: Opdagelsen
af en Søvej til Indien, var det forbeholdt en
senere Tid at naa. Foruden at lede
Opdagelsesrejserne sørgede H. ogsaa omhyggelig for de
opdagede Øers Kolonisation, saaledes lod han
føre Heste til Madeira og Azorerne og begyndte
der ny Kulturer af Sukker og Vin. H. var en
meget alvorlig Mand af et strengt Udseende og
de strengeste Sæder, »ingen Vin kom over hans
Laeber, og aldrig, efter at han havde faaet Skæg
paa Læberne, kyssede han nogen Kvinde«. Hans
Lig blev bisat i Klosteret S. Maria da Batalha.
(Litt.: De Veer, »Heinrich der Seefahrer
und seine Zeit« [Königsberg 1864]; Major,
Life of prince Henry of Portugal, surnamed
the navigator [London 1868]; Samme,
Discoveries of prince Henry the navigator and
their results [London 1877]; Peschel, »Gesch.
der Entdeckungen« [Stuttgart 1877]).
C. A.
Henrion [ã’riå], Paul, fr. Musiker
(1819—1901), har komponeret c. 1200 Viser og
Romancer, der i alt Fald en Tid lang kunde glæde
sig ved en stor Udbredelse og gjorde H. meget
populær. Som Operettekomponist har H. ogsaa
forsøgt sig, men uden synderligt Held.
W. B.
Henriot, d. s. s. Hanriot.
Henriquel-Dupont [ãri’kæl-dy’på], Louis
Pierre, fr. Kobberstikker, f. i Paris 13. Juni
1797, d. smst. 20. Jan. 1892, var først Elev af
Maleren Guérin, dernæst i 4 Aar af
Kobberstikkeren Bervic og optraadte fra 1818 selvstændig,
først med Stikkene til Laurent’s Pragtværk Le
musée royal og et Kvindeportræt efter v. Dyck,
der vandt Bifald; af H.’s senere Hovedblade
skal anføres: efter Delaroche »Moses paa
Nilen«, »Kristi Gravlæggelse«, »Kvinderne ved
Korsets Fod«, det omfangsrige Hemicykelbillede
fra Académie des beaux-arts’ Prøvesal, »Lord
Strafford paa Vej til Retterstedet« (1840),
»Cromwell ved Karl I’s Kiste« (i Mezzotinto)
o. fl. Portrætter; efter Correggio: »S.
Katharina’s Trolovelse«, efter P. Veroneser »Kristus i
Emmaus« (1863), og en Række Portrætter efter
forsk. Mestre. Endelig har han for Société
française de gravure, der er grundlagt af ham
og Galichon 1868, leveret: »De fem Helgener«,
Huset Orléans’ Madonna efter Rafael og
Molière’s Portræt fra Chantilly. — H. blev 1863
Prof. i Kobberstikkunst ved École des
beaux-arts, hvor han uddannede fl. af Frankrigs senere
berømte Kobberstikkere. Af afgørende Bet. for
H. blev det, at han to Gange konkurrerede om
den store Rom-Pris uden at opnaa den, idet
han nu forlod den strenge, akademiske
Linieføring i Stikket og efter eng. Kobberstikkeres
Eksempel, som Woollett og Raimbach, kom
ind paa en friere, mere malerisk Behandling af
Kobberstikket, der er endt med at føre de fleste
af hans Elever over til Raderingen ell. til den
saakaldte manière mixte. H. stod i c. 50 Aar
som den sidste betydelige Repræsentant for det
egl. Liniestik, og kan med Rette nævnes som
19. Aarh.’s betydeligste Kobberstikker.
(A. Ls.). S. M.
Henriques [hæn’rekəs], Axel Otto, dansk
Forf., f. i Kbhvn 23. Aug. 1851, blev Student
1869, polyteknisk Kandidat 1877, optoges s. A.
i Bogtrykkeriirmaet O. C. Olsen & Co., Kbhvn,
og var til 1914 Medleder af denne anselige
Forretning. Ved Siden heraf har han fra sin tidlige
Ungdom næret en levende Interesse for Teatret,
som har fremkaldt dels en til Tider omfattende
kritisk og journalistisk Virksomhed
(»Dagsavisen«, »Morgenbladet«, »Berl. Tid.«, især
under Mærket Sganarel), dels Pjecer og
Tidsskriftartikler, endelig en Del Overs. af fr. og
tyske Skuespil, navnlig til Folketeatret. Mest
er dog hans store Produktion som
Viseforfatter kendt. Han har et frodigt, barokt,
lattermildt Vid, der ikke savner, sin Brod ell. skaaner
nøgen, en levende Sans for Aktualiteter og for
Ordspillets Virkninger. I »Sommerrevyen« fra
1886 til 1905 og i »Blæksprutten« lige siden
1889 har han i Samarbejde især med Anton
Melbye formaaet at belyse Aarets
Begivenheder gennem Satirens Hulspejl og vist en
utrættelig Evne til at variere sin Satire og give
den stadig nyt Sigte. I »Suppe paa en
Pølsepind« samlede han 1917 en Række af sine
Feuilletoner. 1918 udgav han et Udvalg af Alb.
Engström’s Skitser i Overs.
C. B-s.
Henriques [hæn’rekəs], Fini Valdemar,
dansk Musiker, f. 20. Decbr 1867 paa
Frederiksberg. Meget tidlig viste hans
Musikbegavelse sig; allerede som lille Dreng gav han sig af
med at komponere og røbede navnlig en sikker
Formsans. I Klaver havde han sin Moder til
Lærer, fik senere V. Tofte til Lærer i Violinspil
og Johan Svendsen i Teori og
Kompositionslære. 1888—91 studerede han ved den kgl.
»Hochschule« i Berlin, særlig under Joachim i
Violinspil. Efter sin Hjemkomst vandt han hurtig
Navn som en stor Violinbegavelse, særlig ved
sin skønne Tonedannelse og sprudlende
Temperament. En Ansættelse i det kgl. Kapel
(1892—96), først som Bratschist, senere som
Violinist, var kun af forbigaaende Art. Straks hans
første Kompositioner, forsk. større og mindre
Klaverstykker samt nogle Hæfter Sange, viste
et frisk og frodigt Talent, som overhovedet
mærker alt, han tager fat paa af Musik. Hans
Kompositioner omfatter saa omtr. alle
musikalske Felter, 2 Symfonier, en Suite og en
Legende for Orkester, Suite for Obo og Orkester,
Ouverturen »H. C. Andersen«, Musik til
Drachmann’s »Vølund Smed« og »Prinsessen og det
halve Kongerige«, til C. Ewald’s »Canta«, til
I. M. Sick’s »Prinsessen, der spandt«, Balletten
»Den lille Havfrue«, fremdeles en
Strygekvartet, en Piano-Trio, Andante og Fuga for
Strygeorkester, Violinsonate, Suite for Violin, Suite
for Klaver, en Mængde Sange samt
Klaverkompositioner, bl. hvilke »Billedbogen« er
præmieret baade i Wien og Petrograd.
A. H.
Henriques [hæn’rekəs], Robert Martin,
dansk Violoncellist, Komponist, Journalist, f.
14. Decbr 1858 i Kbhvn, d. smst. 29. Decbr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
