- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
271

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henriques, Robert Martin - Henriques, Valdemar - Henry (Henrik) - Henry (Enhed) - Henry, George - Henry, Joseph - Henry, Patrick - Henry, Paul Pierre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1914, Elev af Fr. Bendix, Fr. Grützmacher,
Neruda, Popper (Violoncel), Edm. Kretzschmer
(Komposition). Ancker’ske Stipendium 1887.
Komponeret Ouverture »Olaf Trygvason« og
»Akvareller« for Orkester, Suite for Obo,
Violoncel- og Klaverstykker, Sange m. m. Dirigent
for Akademisk Orkester 1902—03, Musikkritiker
i »Dannebrog« 1892—96, derefter ved »Vort
Land«, Medredaktør af samme Blad 1898.
Medforfatter til de under Pseudonymet »Swift &
Co.« udkomne kbhvn’ske Skildringer.
A. H.

Henriques [hæn’rekəs], Valdemar, dansk
Fysiolog, f. 19. Apr. 1864 i Kbhvn, blev Cand.
med.
1888 og Dr. med. 1891 (»Undersøgelser
over Nervesystemets Indflydelse paa
Lungernes respiratoriske Stofskifte«). Han blev Lektor
i Fysiologi ved Veterinærskolen 1893 efter
Konkurrence med H. Abrahamsen og L. Vogelius
og udnævntes til Prof. 1903. Fra 1911 har han
været Prof. i Fysiologi ved Univ.
J. S. J.

Henry [’heni] (eng.), Henrik.

Henry [’henri], Enhed for
Selvinduktionskoefficient og for gensidig Induktionskoefficient,
se elektriske Maaleenheder.
Enheden er opkaldt efter nedenn. amer. Fysiker
og Ingeniør J. Henry.
H. M. H.

Henry [’henri], George, eng. Maler, f. 1860 i
Ayrshire, Elev af Glasgow-Akademiet, tog, efter
at have debuteret med Landskaber 1881, 1886
malet »Audrey med sine Geder« og udstillet
forsk. dekorative Arbejder (»Druiderne«, 1890),
1893—94 til Japan. Hans elegante og dygtigt
malede Billeder med jap. Motiver (Dame
betragter en jap. Statuette, Den brune Kimono,
Geishaer etc.) og mange Portrætter har gjort
megen Lykke.
A. Hk.

Henry [’henri], Joseph, amer. Fysiker, f.
i Albany (New York) 17. Decbr 1797 (ell. 1799),
d. i Washington 13. Maj 1878. H. kom 15 Aar
gl i Lære hos en Urmager og Guldsmed, fik
Interesse for Naturvidenskab og skaffede sig
ved Lærervirksomhed Midler til at studere for.
1825 blev han som Ingeniør ansat ved et
Vejanlæg, 1826 Prof. i Matematik ved Akademiet
i Albany og 1846 Direktør og første Sekretær
ved den store Smithsonian Institution, i hvilken
Anledning han flyttede til Washington. H. er
ved Side af Franklin en af de betydeligste
amer. Fysikere. Han begyndte sine elektriske
Arbejder med at forbedre Apparaterne, fandt
den rigtige Maade at lave stærke
Elektromagneter paa, og 1831 foreslog han i Sillimans
Journal
sin Magnet anvendt ved elektrisk
Telegrafi, en Anvendelse, hvis Mulighed han
paaviste ved Forsøg. S. A. konstruerede han en
Elektromotor og begyndte sine Forsøg over
elektromagnetisk Induktion. H. har ogsaa
arbejdet i Meteorologiens og Fyrvæsenets
Tjeneste, og Regeringen benyttede ham ofte som
teknisk og videnskabelig Raadgiver. Til Minde
om hans Arbejder over Induktionen kalder
man ofte Enheden for Selvinduktion (se
Induktion) en Henry. H. har skrevet over 150
Afh., og Smithsonian Institution udgav 1886 et
Udvalg af dem i 2 Bd. A Memorial of Joseph H.
(Washington 1880) blev udg. efter Beslutning af
Kongressen.
K. S. K.

Henry [’henri], Patrick, nordamer.
Frihedsmand, f. 29. Maj 1736 i Staten Virginia, d.
6. Juni 1799. Han var Søn af en skotsk
Udvandrer og blev 1760 Sagfører i sin Hjemstat.
1763 vandt han først Ry ved sin henrivende
Veltalenhed i en Retssag om Præsternes
Lønning, idet han forsvarede Skatteydernes
Interesse mod Præsternes, og udtalte allerede da,
at saafremt Kongen vilde forkaste
Forholdsregler, som var velgørende for Samfundet,
vilde han gaa over fra at være en Landsfader til
at blive Tyran. 1765 blev han Medlem af
Virginias lovgivende Forsamling og svang sig straks
op til at blive dens Leder, idet han foreslog
5 Beslutninger mod Stempelakten og hævdede
Koloniens ubetingede Beskatningsret,
Grundsætninger, der efterhaanden førte til Bruddet
med England. 1769 var han Medstifter af
Foreningen mod Brug af eng. Varer og tilraadede
1773 tillige med Jefferson Sammenholdet
mellem alle Kolonierne mod Moderlandet. Han
spillede ogsaa en vigtig Rolle paa den fælles
Kongres i Philadelphia 1774, foreslog 1775 i
Virginias Forsamling, at man skulde oprette en
Væbning og berede sig til Forsvar, og ledede
selv det første Skridt til aaben Modstand. Han
var 1776—79 den første folkevalgte Guvernør
(afslog 3. Genvalg) samt paa ny 1784—85, men
afslog Valg til den ny fælles Kongres 1786 og
bekæmpede med stor Heftighed
Unionsforfatningen 1788, fordi den indskrænkede de
enkelte Staters Selvstændighed og vilde
muliggøre Slaveriets Afskaffelse, fra Unionens Side.
1791 trak han sig tilbage fra det offentlige Liv,
men forblev Sagfører indtil 1794. (Litt.:
Tyler, P. H. [Boston 1887]; W. W. Henry, P.
H. Life, correspondance and speeches
[New
York 1890—91] og G. Morgan, The true P. H.
[Philadelphia 1907]).
E. E.

Henry [ã’ri], Paul Pierre, f. 21. Aug.
1848 i Nancy, d. 4. Jan. 1905 i Paris, og
Broderen Mathieu Propper, f. smst. 10. Decbr
1849, d. 25. Juli 1903 i Paris, franske
Astronomer, var begge ansatte ved Paris-Observatoriet
fra 1868, hvor de har fuldendt Chacornac’s
Atlas écliptique og derunder opdaget hver 7
Asteroider, Paul tillige Kometen 1873 III. For
Observatoriet i Toulouse har de konstrueret en
Reflektor 85 cm i Diameter, for Nizza et
akromatisk Objektiv. I den senere Tid var de
hovedsagelig beskæftigede med Himmelfotografering;
Stødet til det internationale Arbejde, der nu
paagaar i den Retning, er hovedsagelig
fremkaldt ved de Resultater, som de opnaaede 1885
ved at fotograføre Himmelen, og som bragte
for Dagen mange højst interessante Ting, f.
Eks. Maja-Taagen i Pleiaderne. Ved talrige
teoretiske og eksperimentelle
Specialundersøgelser bidrog Brødrene H. til at
fuldkommengøre de astrofotografiske Metoder. Ogsaa
raa andre Omraader af Astronomien har de
udført værdifulde Arbejder, som Observationer
af Uranus’ og Neptun’s Maaner, Tegninger i
stor Skala af Planeterne Mars, Jupiter, Saturn
og Uranus m. m. Bl. deres talrige Arbejder
nævnes: Mesure de la dispersion atmosphérique
(1892) og Mesure et réduction des clichés

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free