- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
272

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henry, Paul Pierre - Henry's Lov - Henry the Ministrel - Henschel, Georg - Henschel, Karl Anthon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

photographiques du Catalogue de la carte du ciel
à l’Observatoire de Paris
(1895).
J. Fr. S.

Henry’s Lov [’henris-]. se Absorption
1. H. L. blev opstillet 1803 af den eng. kem.
Fabrikant W. Henry.
H. M. H.

Henry the Ministrel [’herin-ðə-’ministre£],
sædvanlig kaldet Blind Harry, skotsk
Digter fra 15. Aarh. Om hans Liv vides intet, end
ikke hans Blindhed er hist. sikker; men han
synes at have levet som vandrende Sanger. Han
var en betydelig Digter, der med ægte folkelig
Varme og Liv besang den skotske Nationalhelt
Wallace’s Bedrifter og derved skabte et skotsk
Nationalepos. Hans Wallace menes at være
digtet 1460; trykt blev det først 1570 og er i vor
Tid blevet udg. af Jamieson (Edinburgh 1820).
Et Brudstykke findes i Skeat’s Specimens of
English Literature
(Oxford 1880);
(T. L.). I. O.

Henschel [’hæn∫əl], Georg, tysk Musiker,
f. 18. Febr 1850 i Breslau, blev Elev af
Konservatoriet i Leipzig og fortsatte sine Studier i Berlin
under Schulze (Sang) og Kiel (Komposition).
1885 tog han Ophold i London, hvor han en
Tid lang ledede Symphony Concerts og var
Sanglærer ved Royal College of Music, H.’s
Kompositioner er ikke talrige (nogle
Orkesterstykker, et Par Operaer, adskillige Sange og
Korværker), men han fik et betydeligt Ry som
Koncertsanger, særlig vundet paa de talrige
Kunstrejser, han foretog i Forening med sin
Hustru, Lillian (f. i Ohio 1860, d. i London
1901), der var en fortræffelig
»Lieder«-Sangerinde.
W. B.

Henschel [’hæn∫əl], Karl Anthon, tysk
Bjergværksingeniør og Maskinkonstruktør, f.
23. Apr. 1780, d. 19. Maj 1861 i Cassel, regnes
blandt Grundlæggerne af Maskin- og
Lokomotivindustrien i Tyskland. H. indtog 1803—17 en
Rk. forsk. Stillinger i Hessen og Westfalen ved
Statens Bygnings- og Bjergværksvæsen. 1817
udnævntes han til Ober-Berginspektor i Cassel
og 1832 til Ober-Bergrat og Medlem af
Overdirektionen for de kurfyrstelige
Bjerg-Saltværker i Hessen, fra hvilke Stillinger han 13 Aar
senere p. Gr. a. Tunghørighed maatte trække
sig tilbage. Samtidig med sin Statsvirksomhed
udførte H. et meget stort privat Arbejde, idet
han allerede 1817 indtraadte som Kompagnon
i sin Faders Virksomhed, hvor han udfoldede
en stor reformatorisk Virksomhed paa de
forskelligste Omraader; 1840 paabegyndtes
Fremstillingen af store Værktøjsmaskiner; 1841
byggede H. sin aksiale Overtryksturbine, som
maaske er bedst kendt under Navn af Jonvals
Turbine, og endvidere forsøgte han Afkulning
af Raajern ved Hjælp af Indblæsning af
atmosfærisk Luft (den senere saakaldte
»Bessemer«-Proces); endelig optoges Fabrikationen af
Lokomotiver, idet det første Lokomotiv »Drache«
1848 leveredes fra Fabrikken til
»Friedrich—Wilhelms-Nordbahn« i Cassel. Fabrikken er nu
under Firmanavnet »Henschel & Sohn« en af
Verdens største Maskin- og
Lokomotivfabrikker, og H. nævnes ofte som dens Grundlægger.
I Virkeligheden lagdes Grunden til den 1810 af
H.’s Fader og Broder.

Førstnævnte Georg Christian Karl
H.
(1759—1835) kom nemlig 1777 til Cassel,
hvor han 1785 af Landgrev Friedrich af
Hessen erhvervede Privilegium paa Driften af det
fyrstelige Kanonstøberi. 1810 kom H.’s Broder
Johann Werner H. (1782—1850), hjem fra
Paris, hvor han havde arbejdet som
Billedhugger, og indrettede nu i Forbindelse med
Faderen et eget Støberi ved Siden af det
kurfyrstelige; efterhaanden udvidedes dette til en
Maskinfabrik, hvor der bl. a. fremstilledes
Pumper, Brandsprøjter, Presser, Kedler, Blyrør og
-plader m. m. 1843 trak Werner H., der siden
1831 havde været Prof. og Lærer i
Billedhuggerkunst ved Kunstakademiet i Cassel, sig
tilbage fra Fabrikken. Da H.’s Fader døde 1835,
optoges H.’s Søn Georg Alexander Karl H.
(1810—60) i Fabrikkens Ledelse, og senere
traadte dennes Søn Karl Anthon Oscar H.
(1837—94) til; Fabrikkens Virksomhed
udvidedes og Afsætningsmarkedet øgedes, og navnlig
under sidstnævntes Ledelse udvikledes den til
et Verdensfirma, der særlig byggede
Lokomotiver og Værktøjsmaskiner (Specialitet:
Drejebænke for Geværløb og Kanonrør), hydrauliske
Anlæg, Valseværker, Jernbanebroer m. m. Siden
1900 ledes Virksomheden af Oscar H.’s Søn
Karl Anton Theodor Ferdinand H.,
f. 3. Oktbr 1873, der allerede 1896 optoges i
Firmaet. Hovedfabrikken ligger i Cassel (ved
Möncheberg), Kedelsmedien og
Damphammerværket i Forstaden Rothenditmold. 1904 købte
Firmaet Højovns-, Staal- og Valseværket
Heinrichshütte ved Hattingen a. d. Ruhr, og da
Firmaet i 1910 fejrede sit 100 Aars Jubilæum,
beskæftigede Hovedfabrikken c. 6100 og
sidstnævnte Værk c. 3500 Funktionærer og
Arbejdere ialt, og samtidig fuldendtes Bygningen af
Lokomotiv Nr 10000.

H. nærede stor Interesse for alt, hvad der
vedrørte Jernbanevæsenet. Allerede 1803
arbejdede han med Planer om Anvendelse af
Dampkraft til Fremdrift af Køretøjer paa Gader og
Veje; han ansaa dog ikke Damplokomotivet for
det mest egnede Fremdrivningsmiddel for
Jernbaner, men derimod Tove ell. komprimeret
Luft; Drivkraften hertil skulde fremstilles paa
store, faststaaende og billig arbejdende
Kraftstationer. Som Bidrag til Løsningen af dette
Spørgsmaal udgav han fl. Skr: »Neue
Konstruktion der Eisenbahnen unter Anwendung
komprimierter Luft zur Bewegung der Fuhrwerke«
og »Vorschlag der Anwendung eines eisernen
Seilzuges auf Eisenbahnen«. Da imidlertid
Jernbaner med Dampdrift blev de sejrende i
Tyskland, kastede H. sig med lyer over Studiet af
disse og foretog i den Anledning en Rejse til
England. Af hans Skr vedrørende
Jernbanevæsen kan i øvrigt nævnes: »Beitrag zur
Konstruktionsverbesserungen der Eisenbahnen«
(1838) og »Einige Worte über den mechanischen
Teil der Eisenbahnen« (1844). H.’s Interesser
strakte sig ogsaa ud over det rent tekniske, idet
han endvidere beskæftigede sig med Arkitektur,
Kunst og Filosofi, og ogsaa paa disse Felter
udfoldede han litterær Virksomhed, idet han
bl. a. udgav: »Gedanken über den
ununterbrochenen Fortgang der Schöpfung aus Raum
und Zeit« (1840) og »Zur Asthetik der höheren
Baukunst« (1850). Endelig skal nævnes, at H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free