Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hepplewhite, George - Heppner, Louis - Hepta - Heptaeder - Heptagon - Heptagonaltal - Heptakord - Heptaméron - Heptameter - Heptanchus - Heptandria - Heptaner - Heptanomis - Heptarki - Heptastadion - heptasyllabisk - Hera
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hepplewhite [’hep£wa^it], George, eng.
Møbelsnedker, død 1786. Om hans Liv vides
kun lidet. Hans Møbelstil kendes især af det
2 Aar efter hans Død udgivne Billedværk The
Cabinet-Maker and Upholsterers Guide, hvis
Tegninger i Hovedsagen viser en Udvikling i
nyklassisk Retning paa Grundlag af
Chippendale’s Møbelformer. De spinkle, men solide
Mahognistole har Sprinkelværksrygge, i hvis
Ornamenter man kan finde Prinsen af Wales’
Fjer; de større Møbler er beregnede til
malede, lakerede ell. indlagte Ornamenter i
smagfuld Louis XVI-Stil, men alt udpræget eng. og
vidt forsk. fra den samtidige fr. Møbelkunst.
C. A. J.
Heppner [’hæpnər], Louis, russ. Kirurg, d.
22. Oktbr 1874, stud. i Dorpat, og tog
Doktorgraden der. Senere blev han Prosektor ved det
med.-kir. Akademi i Petrograd og tilforordnet
Prof. i operativ Kirurgi og kirurgisk Anatomi.
Under den fr.-tyske Krig 1870 gjorde han
frivillig Tjeneste ved Lazarettet i Saarbrücken.
Hans Navn er knyttet til en særlig Metode
vedrørende Sammensyning af Tarmdele, og hans
Fortjenester er store af Operationerne i det
lille Bækken, navnlig af de vesico-vaginale
Fistler. Laarhalsbruddene studerede han ivrigt
(»Oesterr. med. Jahrbücher«, 1870), og hans
anatomiske Undersøgelser over
Hermafroditisme og de kvindelige Organers
Standsningsdannelser var grundlæggende.
J. S. J.
Hepta, (gr.), syv.
Heptaeder, Polyeder med 7 Sideflader.
Heptagon, Polygon med 7 Sider.
Heptagonaltal, Syvkantstal, se Figurtal.
Heptakord er en Benævnelse paa vort nuv.
af syv Toner, »Oktavsystemete, bestaaende
Tonesystem i Modsætning til det middelalderlige,
af seks Toner bestaaende »Heksakord«-System.
A. H.
Heptaméron [æptame’rå] (ɔ: de syv Dages
Værk) er Titlen paa en berømt
Novellesamling, der skyldes Frants I’s Søster, Margrete
af Valois, Dronning af Navarra; den skulde
ligesom dens Forbillede, Boccaccio’s
Decamerone, egl. omfatte 100 Noveller (fortalte i 10
Dage, 10 hver Dag), men kun de 72 blev
færdige, deraf Navnet. H. er forfattet 1544—49,
men udkom først efter Margrete’s Død i en
ufuldstændig Udg. 1558, fuldstændig Udg. ved
Cl. Gruget 1559. Den bedste moderne Udgave
skyldes Le Roux de Lincy og Anatole de
Montaiglon (4 Bd, Paris 1880).
Kr. N.
Heptameter (gr.), en af 7 Fødder bestaaende
Verselinie.
Heptanchus [-’aŋkus], se Hajer.
Heptandria (bot.) er Navnet paa den syvende
Linné’iske Klasse, karakteriseret ved sine 7 lige
lange Støvdragere i en tvekøns Blomst. Hos os
kan som Eksempler anføres Hestekastanie og
Skovstjerne.
V. A. P.
Heptaner, Kulbrinter af Paraffinrækken,
indeholder 7 Kulstofatomer i Molekylet; deres
Formel er C7H16; af de ni teoretisk mulige H.
kendes fem. Den vigtigste er normal
Heptan, CH3(CH2)5CH3, der findes i amerikansk
og galicisk Petroleum, og som kan faas i
rigelig Mængde og meget ren ved Destillation af
Harpiks af Pinus sabiniana med Vanddamp.
Det er en farveløs, let bevægelig Vædske, der
lugter æterisk, koger ved 98,4° og har
Vægtfylden 0,7 ved 0°.
(O. C.). R. K.
Heptanomis [gr. -’mis], i den gr.-rom. Tid
Grækernes og Romernes Navn paa
Mellemægypten, saaledes kaldet, fordi det opr.
indbefattede 7 Nomer ell. Distrikter. Hovedstæderne
i disse 7 var Memfis, Herakleopolis, Arsinoë
ell. Krokodilopolis, Afroditopolis, Oxyrhynchis,
Kynopolis og Hermopolis. Hadrian føjede
hertil den nyoprettede Provins, hvis Hovedstad
var den til Ære for Antinoos ombyggede By
Besa; ogsaa de to nærmeste Oaser og Egnen
ved Sues (omkr. Antinoe) regnedes til H., der
ogsaa kaldes Heptapolis.
V. S.
Heptarki (gr.), Syvherredømme, særlig om
de 7 angelsachsiske Riger (se England, S. 284).
Heptastadion, se Alexandria.
heptasyllabisk (gr.), bestaaende af 7
Stavelser.
Hera var hos Grækerne Himlens Dronning,
Zeus’ Hustru. Hendes ægteskabelige Forhold til
den øverste Gud danner Kernen baade i
hendes Dyrkelse og i Sagnene om hende; hun er
den guddommelige Beskytter af Ægteskabet,
særlig af Kvindens Liv som Hustru. Navnets
Etymologi kendes ikke; det antages alm. at
det er dannet af den samme Rod, der findes
i Navnene Heros og Herakles, men de
Forsøg, man har gjort paa at bestemme dets
Betydning ved Sammenligning med andre Ord
i Græsk ell. de beslægtede Sprog, har ikke
ført til noget Resultat. Romerne identificerede
H. med deres Juno.
Efter de homeriske Digte er H. den
ældste Datter af Kronos og Rheia og Søster
til Zeus. Da Kronos blev styrtet, bragte Rheia
H. til Okeanos og Tethys, der opdrog hende
i deres Hus. H. og Zeus omgikkes hemmelig
hinanden inden Ægteskabet; hun blev Moder
til Hefaistos, Ares, Eileithyierne og Hebe. Som
Gudernes Dronning er H. blendende skøn; hun
kaldes ofte med Tilnavne, der priser hendes
hvide Arme og store Øjne, der sammenlignes
med Koens. Hendes Pragt staar ikke tilbage
for hendes Skønhed. Hun bærer gyldne
Sandaler og sidder paa en Trone af Guld. Af
Karakter er hun egensindig og herskesyg; med
Zeus staar hun ikke altid paa den bedste Fod,
men forstaar, naar hun vil, at vinde hans
Hjerte og vække hans Elskov (saaledes i den
skønne Fortælling i Iliaden, 14, 294 ff.). Ofte
er hun — ikke uden Grund — skinsyg; hun
forfølger Zeus’ Sønner uden for Ægteskabet
(Herakles, Dionysos o. a.) med bittert Had og
trættes ofte med sin Ægtefælle; i hele den
Maade, hvorpaa H. stiller sig over for Zeus,
har man med Rette set en Afspejling af
Forholdet i den mykeniske Tidsalders Kongeborge,
som mangen Gang havde været Skueplads for
Kamp og Intriger mellem den retmæssige
Dronning og Fyrstens Friller og Medhustruer. H.
sammensværger sig endog engang med Poseidon og
Athena, og det er kun ved Hekatoncheiren
Briareos’ Hjælp, at Zeus kan modstaa dem; da
H. drev sin Forfølgelse mod Herakles for vidt,
straffede Zeus hende med at ophænge hende i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
