Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven / 277 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hera - Heraclea - Heracleum - Heraclianus - Herad - Heraia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bl. Dyrene var Koen, senere ogsaa Paafuglen
hende helligede; Koen var det alm. Offerdyr
ved hendes Dyrkelse; i Sparta og Korinthos
ofredes Geder.

H. i Billedkunsten. De berømteste
H.-Billeder i Oldtiden var den ovf. nævnte
arkaiske Statue af Smilis og det chryselefantine
Billede af Polykleitos; af begge haves kun
smaa Gengivelser paa Mønterne fra Samos og
Argos. Af navnkundige Kunstnere, som havde
udført Statuer af Gudinden, nævnes i den
antikke Litt. desuden Alkamenes, Kallimachos og
Praxiteles. — Bl. de bevarede Arbejder er et
Kalkstenshoved, som fandtes i Olympia, et af
de ældste; med nogen Grund antages det at
have hørt til det i H.-Templet opstillede
Kultusbillede. I Relief er Gudinden afbildet paa
Parthenon’s og det saakaldte Theseus-Tempels
Friser, begge Arbejder fra Kunstens
Blomstringstid, 2. Halvdel af 5. Aarh. f. Kr., og paa
en noget ældre Metope fra Selinus, der
forestiller Zeus’ og H.’s Møde; i disse Arbejder
bærer Gudinden som Ægtehustru et Klæde
over Hovedet. De bevarede Statuer, der for
en Del gaar tilbage til Originaler fra Slutn. af
5. Aarh. f. Kr., fremstiller hende dels med,
dels uden Hovedlin; til de betydeligste hører
en Marmorstatue i Vatikanet (H. Barberini).
C. B.

Heraclea, den latinske Form af Navnet
Herakleia.

Heracleum L. (Bjørneklo, norsk
Bjørnekjekse), Slægt af Skærmplanterne
(Pastinak-Gruppen), store to- ell. fleraarige Urter
med brede fjerdelte Blade, der har oppustede
Skeder. Skærmens Storsvøb er affaaldende,
Smaasvobet mangebladet. Elomsterne i Randen
af Skærmen er større end de øvrige og ofte
stærkt uregelmæssige. Frugten er meget
sammentrykt fra Ryggen og dens Ribber lidet
fremtrædende; de brede og meget tydelige
Oliekanaler naar omtr. kun midtvejs ned i
Frugten. C. 50 Arter i Europas og Asiens
tempererede Egne. H. sphonaylium L.
(Almindelig Bjørneklo) er toaarig; den bliver
0,80—1,50 m høj og er stift behaaret.
Smaaskærmene er flade og Frugtknuden haaret; en
Varietet af den, H. s. var. sibiricum L., har
hvælvede Smaaskærme og glat Frugtknude.
Den vokser i Danmark alm. langs Veje o. l.
St. og blomstrer i Juni—Juli; i Norge findes
den langs Kysten, særlig i den sydligste og
vestligste Del. Tidligere anvendtes Alm.
Bjørneklo i Medicinen: Bladene ædes gerne af
Kreaturer. Fl. Arter dyrkes i Haverne (se ndf.).
A. M.

I Haverne dyrkes H.-Arter som Bladplanter,
hvortil de er særlig skikkede p. Gr. a. deres
stor slaaede Former; de anvendes enten
fritstaaende paa Græsplæner ell. langs Bredden af
Damme ell. Vandløb. H. giganteum L. er den
største. H. sibiricum aureum har mere sluttet
Vækst end foregaaende, og Bladene er gule i
Forsommertiden. Bladene af H. Leichtlinii er
paa Undersiden beklædte med en hvid Filt.
H. Mantegazzianum Somm. & Levier
(Orienten) er 2 m høj; de fjersnitdelte Blade har
fligede Afsnit. H. ynder en svær, meget
næringsrig Jord og fugtig Vokseplads. Formering
ved Frø, som saas om Efteraaret, Varieteterne
ved Deling.
L. H.

Heracleum giganteum.

Heraclianus, en rom. Officer, medvirkede
under Kejser Honorius ved den udmærkede
Statsmand Stilicho’s Mord (408) og blev til
Løn herfor Statholder i Afrika, hvorfra han
413 gjorde et Anfald paa Rom, men blev slaaet.
Kort efter omkom han i Karthago.
H. H. R.

Herad, Herred, Lister Fogderi,
Vest-Agder Fylke, (1910) 970 Indb., NV. f. det egl.
Listerland. Det ligger omkr. den ydre Del af
Lyngdalsfjorden og dens Forgreninger og
strækker sig mod N. til Fedefjorden. Herredet
er opfyldt af smaa nøgne Knauser og Fjelde,
der gaar op til 470 m (Hornskniben), og
indeholder en Mængde Vande, hvoraf Framvaren
er størst. Dyrkbar Mark findes blot langs
Fjordene og Vandene og kun hist og her paa
Heiene. Jordbrug og Fædrift er dog den
vigtigste Næringsvej; Fiskeriet er ogsaa af Bet.,
specielt Hummerfangsten. Der er gjort en Del
Oldfund, deriblandt et fra Stenalderen.
Gaardene ligger yderst spredte og er kun smaa.
Herredet er Hovedsogn i H. Præstegæld.
Herredets Areal er 87,5 km², hvoraf 4,4 km²
Indsøer, 3,4 km² Ager og Eng, 10 km² Skov (Løv).
H. Sparebank (oprettet 1913). Antagen Formue
(1910) var 663000 og Indtægt 107975 Kr og
1917 resp. 862800 og 165100 Kr. Herredet staar
ved Hovedvej i Forbindelse med Farsund.
(J. F. W. H.). M. H.

Heraia (gr.), 1) Fest for Hera.

2) Oldtidsby i det vestlige Arkadien ved
Floden Alfeios. Opr. var selve Byen af ringe
Omfang; den dannede Midtpunktet i et
frugtbart Distrikt, hvis Beboere levede spredte i
Landsbyer. Efter Sparta’s Initiativ flyttede de
i 4. Aarh. f. Kr. sammen til H., der herved fik
en ret betydelig Størrelse. H. sluttede sig
senere til det achaiiske Forbund, skiftede flere
Gange Herre i de urolige Tider i Slutn. af 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>