Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herakles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Cacus og Eryx. Efter at have
gennemvandret næsten hele den beboede Verden fik han
dog Okserne bragt til Eurystheus, der ofrede
dem til Hera.
11) Hesperidernes Æbler. I det fjerne Vesten
vogtede Slangen Ladon i Hesperidernes Have
de Æbler, som Hera havde faaet i Brudegave
af Gaia. Dem fik H. Befaling til at hente. Hans
Tog til Hesperidernes Have formedes ligesom
det foregaaende til en lang Rk. Eventyr: først
træffer han Havguden Nereus, der havde
Spaadomsgave, og kæmper med ham for at tvinge
ham til at aabenbare den Vej, der skulde
følges; siden kommer H. til Libyen, hvor han
overvinder Antaios, til Ægypten, hvor han
fælder Busiris, til Kaukasus, hvor han befrier
den fængslede Prometheus. Efter een Version
af Sagnet naar han derefter til Hesperidernes
Have, dræber Ladon og bemægtiger sig
Æblerne; en anden Version lader derimod Atlas
udføre denne sidste Del af Arbejdet for ham.
Da Eurystheus havde faaet Æblerne, gav han
dem tilbage til H., og Athena bragte dem igen
til Hesperiderne.
12) Kerberos. Den sidste Opgave, som
Eurystheus paalagde H., var at hente Hunden
Kerberos, der vogtede Underverdenen; det var
et frygteligt Uhyre med tre Hoveder, omgivne
med Slanger, ell. med en Hale, som endte i et
Slangehoved. H. steg efter den sædvanlige
Fortælling ned til Underverdenen gennem en Hule
ved Tainaron, betvang Kerberos, fremviste den
for Eurystheus og slap den derpaa løs igen,
hvorefter den vendte tilbage til Dødningeriget.
I Underverdenen befriede H. den fængslede
Theseus.
Foruden denne Cyklus og de Eventyr, der
efterhaanden, som ovf. angivet, forenedes
dermed, havde Grækerne mangfoldige andre Sagn
om H.’s Heltegerninger og Livsskæbne, Sagn,
der hørte hjemme i forskellige Egne, og som
derfor ikke kan indordnes i nogen
kronologisk Rækkefølge. Den Forbindelse, der i den
senere Oldtids Litt. findes mellem fl. af dem,
er for en stor Del opstaaet ved Digternes
Behandling af Stoffet og ved Mytografernes
vilkaarlige Tilrettelægning.
13) I Byen Oichalia herskede Kong Eurytos.
Efter et Sagn, som er fortalt i Odysseen, blev
han dræbt af Apollon, fordi han vilde maale
sig med Guden i Bueskydning; hans Søn Ifitos
blev dræbt af H. i Tiryns, fordi han krævede
nogle Okser tilbage, som H. i Forening med
Autolykos havde bortført fra Oichalia. En
anden Tradition, der er den alm. i den senere
Digtning, lader Eurytos udlove sin Datter Iole
til den, der kunde overvinde ham i
Bueskydning; dette lykkedes H., men til Trods herfor
nægter Eurytos ham Iole; H. erobrer da
Oichalia, dræber Eurytos og bortfører Iole.
14) For at blive renset for den Blodskyld,
han havde paadraget sig ved at dræbe Ifitos,
gik H. til Neleus, Kongen i Pylos; men denne
afslog H.’s Bøn om at sone hans Brøde ved en
Renselse. H. angreb derfor siden Pylos og
dræbte Neleus tillige med 11 af hans Sønner;
kun Nestor undkom.
15) For Blodskylden søgte H. derefter
Renselse i Delfoi, men Pythia nægtede at give
ham Raad. Det kom da til en Kamp
mellem Apollon og H., der søgte at
bortføre Gudens hellige Trefod.
Talrige arkaiske Kunstværker
vidner om, at denne Kamp
har spillet en stor
Rolle i den ældre
Tids Sagn; i
Litteraturen omtales den
kun hos langt
senere Forfattere. Zeus
maatte med sit Lyn
adskille sine to
kæmpende Sønner; det
blev herefter
aabenbaret H., at han for at sone sin Skyld en Tid
lang (eet Aar ell. tre Aar) maatte arbejde som
Træl.
16) I Henhold til Orakelsvaret blev H. af
Hermes solgt til Lydernes Dronning Omfale,
der lod ham bære Kvindeklæder og udføre
Kvindegerning.
17) Kampen med Syleus og Eventyret med
Kerkoperne sættes i Forbindelse med Opholdet
hos Omfale. Syleus boede i Aulis og ejede store
Vingaarde, som han tvang de Fremmede, der
kom i Egnen, til at bearbejde. Ogsaa H. blev
sat til dette Arbejde, men hakkede Vinstokkene
op med Rode, og da Syleus vilde tugte ham
herfor, dræbte han ham.
18) Kerkoperne, to tyvagtige Dværge, vilde
stjæle H.’s Vaaben, medens han sov. Han greb
dem paa fersk Gerning og ophængte dem til
Straf paa en Gren med Hovederne nedad, tog
Grenen over Skulderen og bar dem af Sted;
men i denne Stilling vakte Kerkoperne hans
Latter ved deres kaade Spot; han slap dem
derfor løs igen.
19) Et Tog til Ilion fattedes ikke i Rækken af
H.’s Bedrifter. Det fandt Sted, medens
Laomedon var Konge, et Slægtled før den troiske
Krig, der er besungen i Iliaden. Laomedon
havde til Straf for et brudt Løfte maattet
hengive sin Datter Hesione til et Havuhyre. H.
kom til og befriede hende hvorfor Laomedon
lovede ham de Heste, som Zeus havde givet
 |
| Fig. 3. Billede paa en ionisk Vase fra 6. Aarh. f. Kr. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
