- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
283

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herakles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Bod for Ganymedes’ Rov. Da dette Løfte
ikke blev holdt, samlede H. en Skare
Stridsmænd, indtog og ødelagde Ilion, dræbte
Laomedon og hans Sønner med Undtagelse af
Priamos og gav Hesione til sin Vaabenfælle
Telamon.

20) Ogsaa i Argonauternes Tog lod en
Tradition H. tage Del; denne Tradition kan føres
tilbage til Beg. af 5. Aarh. f. Kr., men er dog
utvivlsomt langt yngre end det gamle Sagn
om Argonauterne. H. gjorde ikke hele Toget
med, men skilte sig undervejs fra sine
Skibsfæller (jfr Hylas).

21) I Arkadien avlede H. med den tegeatiske
Kongedatter Auge en Søn, Telefos, der blev
udsat paa Bjerget Parthenios, hvor en Hind
gav Barnet Die. Baade Auge og Telefos kom
siden til Asien, hvor den pergamenske
Kongeslægt nedledte sin Herkomst fra dem (jfr
Telefos).

22) I den thessaliske By Ferai kaldte H.
Alkestis, Admetos’ Hustru, tilbage til Livet, idet
han overvandt Dødsguden, Thanatos, i en
Kamp ved hendes Grav.

23) Beslægtede hermed er Sagn om, at H.
kæmpede med og overvandt Alderdommen
(Geras) og Dødsgudinden (Ker), Sagn, der vel
ikke er behandlede i den bevarede Litt., men
findes fremstillede i Vasebilleder.

24) Kyknos, en Søn af Ares, der overfaldt og
plyndrede dem, som valfartede til Delfoi,
angreb ogsaa H. Men denne væbnede sig til
Forsvar og fældede Kyknos efter en hidsig Kamp.
Denne Fortælling hører til dem, der i den
ældre Tid var mest udbredte; den er Genstand
for et særligt Digt, som er overleveret under
Hesiodos’ Navn (det saakaldte »H.’s Skjold«);
efter den Version, der foreligger her, deltager
Ares i Kampen ved sin Søns Side, bliver saaret
og maa flygte.

25) H.’s Deltagelse i Kampen mod Giganterne
sætter Kronen paa hans Heltegerninger: heri
hjælper han Guderne i deres Kamp med
Uhyrer, ligesom han mangfoldige Gange har hjulpet
Menneskene ved at befri dem for vilde Dyr og
andet ondt. I antikke Fremstillinger af
Gigantkampen ses han ofte staaende paa Zeus’ Vogn,
afskydende sin Bue ell. kæmpende med Sværd
ell. Kølle. — Kampen med Alkyoneus slutter
sig i Traditionen stundom som en Episode til
Gigantkampen.

26) Flodguden Acheloos bejlede til Kong
Oineus’ Datter Deianeira (i Kalydon i Aitolien)
og brugte Vold og Trusler for at gennemføre
sit Ønske. Da kom H. til Kalydon og befriede
Oineus for den paatrængende Bejler, idet han
i en heftig Kamp overvandt Acheloos. H.
ægtede derefter Deianeira, der fødte ham Sønnen
Hyllos, og forblev en Tid hos sin Svigerfader;
men p. Gr. a. et Mord, som han begik i
Hidsighed, maatte han flygte fra Kalydon.

27) Paa Flugten kom H. med Deianeira og
Hyllos til Floden Euenos, hvor Kentauren
Nessos færgede de Vejfarende over. H. overskred
først Floden, Nessos bar derefter Deianeira
paa sin Ryg igennem den; men undervejs
optændtes han af Elskov og søgte at øve Vold
imod hende. Da dræbte H. ham med sine
giftige Pile. Inden Nessos døde, gav han
Deianeira det Raad at gemme noget af hans Blod
(der var blevet giftigt ved Saaret) og indbildte
hende, at det vilde være et ypperligt Middel
til at fastholde H.’s Elskov, dersom han engang
skulde blive hende utro.

28) H.’s Død paa Baalet paa Oite-Bjerget, et
Sagn, der synes at høre hjemme i selve Egnen
og næppe fandtes behandlet i den ældste Litt.
og Kunst, er hos Sofokles og senere Forfattere
sammenknyttet med Fortællingen om Oichalia’s
Erobring (se ovf. 13), der saaledes henlægges
til Slutn. af H.’s Liv. Da Oichalia var falden,
vilde H. bringe Zeus et Takoffer og sendte Bud
til Deianeira efter en Festdragt; men da hun
af Budet fik at vide, at Iole var falden i H.’s
Haand, og frygtede for, at H. skulde blive
hende utro, opgav hun Budet en Chiton, som var
gennemtrængt med Nessos’ giftige Blod (se 27).
Da H. fører sig denne, klæber den sig fast til
hans Legeme, som gennemtrænges af Giften.
Under de voldsomme Smerter, han maa lide,

Fig. 4. »Herakles Farnese«. Museet i Napoli.<bHellenistisk Efterligning af en Statue af Lysippos<b(4. Aarh. f. Kr.).
Fig. 4. »Herakles Farnese«. Museet i Napoli.

Hellenistisk Efterligning af en Statue af Lysippos

(4. Aarh. f. Kr.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free