Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heraldik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skjold er det ved Slutn. af 14. Aarh.
optrædende »Stikskjold«, tysk Tartsche; det i alle
Sprog næsten enslydende Ord (ital. og isl.
targa; sp. og portug. tarja, darja; fr. og
oldeng. targe), der i Dansk er tabt — ældre
findes »Tarske«, »Tarse« — kan sprogrigtigt
genoptages som Targe. Denne fra slaviske Folk
stammende Form breder sig gennem Tyskland
til de omliggende Lande; i sin opr. Skikkelse,
som Fig. 4, I viser, ses den oftere brugt i
England; ogsaa i de romanske Lande ses
nærstaaende Former af den »firkantede« Targe, se
II og III. I intet af disse Lande træder Targen
stærkt frem; i Tyskland bliver den derimod
i 15. Aarh.’s sidste Halvdel næsten
eneraadende. Til Gengæld optræder den her fra første
Færd stiliseret i en Række af Former, hvorpaa
IV—VI giver Eksempler. Det Skjoldets (i
Reglen højre) Overkant opr. tilhørende Udsnit
(»Speerruhe«) bevares i Tysk ikke altid;
derimod er den ene Side altid stærkere udsvejfet
end den anden. Skjoldfladen er derhos ofte
indbuet, saa at Overkanten staar frem; stundom
bevares en af de i Skjoldet opr. Ribber som
Midtribbe, hvorved det hules til begge Sider;
Underkanten veksler, som Afb. viser. Af Targen
udvikler sig i Renaissancetiden en ny
Skjoldform, der særlig er blevet kaldt »den tyske«,
idet man — i øvrigt ikke uden Smag — gør
Indskæringerne symmetriske paa begge Sider;
en Række Typer af denne viser VII—XI. I
Rokokotiden forsynes disse mere og mere med
Voluter — jfr. XII — og løber ud i
Karikaturer, der ligger uden for al H. Nutiden
bruger ædrueligere, mest stilløse
Renaissanceformer; i de sidste 200 Aar har det »fr. Skjold«,
som Fig. 9 viser, oversvømmet Europa.
Man har ofte troet at kunne henføre forsk.
Skjoldformer til bestemte Nationer; Sandheden
er, at i den gode Tid er de samtidige Former
af det virkelig brugte Skjold temmelig ens
overalt, og at for øvrigt Skjolde af enhver
Grundform, om end hist og her brugte med
Forkærlighed, nu og da forekommer hvor som
helst. Kun Italien har udviklet en særegen
Type, »Hestehovedskjoldet«, der i Hovedsagen
forbliver sig selv lig, og hvis Former alle
udgaar fra det forheraldiske Langskjold. En
Række af disse viser Fig. 5; bestemmende for
Brugen af dem var den yndede Anbringelse af et
Skjoldhoved, som V og VII viser, og hvori et
Faktionsmærke ell. en anden Tilføjelse let
fandt Plads over det egl. Vaaben. I øvrigt er
det først under Forfaldet, at en Del
Ejendommeligheder, som man særlig har kaldt
nationale, trænger sig frem. Den i England
tiltagende Stivhed i Formerne, som begunstiger rette
Linier, har f. Eks. her gjort visse
Skjoldformer yndede, se saadanne Fig. 14, XI—XII.
Et rombisk Skjold er i Frankrig ofte ført af
Kvinder, se som Eks. Fig. 6, der viser Jeanne
Darc’s Vaaben. Et helt rektangulært, écu en
 |
| Fig. 4. |
 |
| Fig. 5. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
