Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heraldik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Engelsk dog nedadvendt (fr. og eng. pile); i
øvrigt kan den udgaa fra Sider ell. Hjørner
(Fig. 11, II) og mangfoldiggøres; en
nærstaaende Form viser Fig. 3, VII (d’argent, chappé
de pourpre); en tredie er det enkelte
Sparresnit, hvis Spids omtr. naar Skjoldcentret
(i fr. betegnet ved mantelé de . . .). Nævnes
skal endnu Fletværket (fretté), Fig. 3,
IX, Skaktavlet og de af Diagonallinier
dannede Skraatavl, hvis Ruder
benævnes forsk. efter deres mindre ell. mere
langstrakte Form (losanges, fusées, Rauten
Wecken); »schief geweckt« ses Fig. 4, XII. Fig.
kan lægges over hinanden og kombineres; de
kan trækkes tilbage fra Skjoldranden,
mangfoldiggøres og ved krummede ell. brudte Linier
— kærvede, tungede, tandede, bølgede,
bugtede, trappe- og tindeformede Snit — varieres
uden Grænser. Særlig er Afændringerne af
Korset, der foruden som Heroldsfigur, og endnu
hyppigere, ses »svævende«, — ikke til at
opregne. At for øvrigt mange af disse — som
ogsaa andre af de fornævnte Figurer:
Bræmme, Fletværk o. s. v. — er forheraldiske
Figurer, dannede af kunstfulde
Skjoldforstærkninger, er ingen Tvivl underkastet. Velkendt som
saadan fra Miniaturer er særlig den
escarboucle, tysk »Karfunkelrad« (Glevenrad,
Lilienhaspel) benævnte Figur, 12, I, som overalt
gaar igen; i Spanien ses den stiliseret som
Navarra’s Kjæder, III, i Midten indesluttende
Skjoldklenodet, »Karbunklen«, her en Smaragd.
Et Kors af den nævnte Art, recercelé, viser II.
Foruden af Heroldsfigurer og disses
Afledninger dannes Skjoldmærkerne af mangfoldige,
fra den virkelige og fra Fantasiens Verden
hentede Genstande, der for øvrigt i H.’s
Blomstringstid stiliseres mere og mere. Af Dyr
optræder saaledes Ørnen, der i Tyskland ses
stiliseret med et Mesterskab uden Lige; Fig.
4, IV viser en sengotisk Type (de paa
Vingerne anbragte »Kløverstængler« skriver sig ogsaa
fra virkeligt brugte Metalbefæstninger).
Hyppig, særlig i Frankrig, er Løven (oprejst og i
Profil, opr. ikke adskilt fra »Leoparden«, der
fremstilles gaaende og en face); endvidere
Bjørnen, Hesten: Oksen, Slangen, Delfinen,
Fiske o. s. v. En Hovedregel er, at Dyret ser
mod Højre. Af Planter fremstilles Blomster
(mest Rosen, se Fig. 3, XII, og dens almene
Type, quintefeuille; Lilien, stiliseret, er omtalt
og vist i mange Eksemplarer), Blade (særlig
Kløvertypen, Tiercefeuille, se Fig. 14, IX, i
Tyskland Linde- og. Aakandebladet, Frugter
(Æbler, Granatæbler, Kornaks, Grankogler),
Træer (créquier, Kræge, vild Blomme, stiliseret
som en syvarmet Lysestage; andre
Stiliseringer af Tjørn og Eg ses Fig. 5, III og VI); af
Himmellegemer foruden Solen hyppigt
Maanen, hyppigst Stjerner; af menneskelige
Frembringelser Slotte, Taarne, Broer, Vaaben,
Sporehjul, Murankre, Møllejern, Hamre,
Bidsler, Skaktaarne o. s. v., af Chimærer Dragen,
Lindormen (i Fransk ikke adskilte og kun i
Engelsk sikkert skelnede), Griffen, Harpyien
o. fl.
Bl. Figurerne spiller Brisurerne
(Beizeichen, Brüche) en særegen Rolle. Allerede
i den ældste Periode søgte man ved
Vaabenmærkerne at skelne mellem de i heraldisk Tid
adskilte Hoved- og Sidelinier (de
forheraldisk skilte som Huset Este’s Linier fører
indbyrdes uafhængige Vaabner). De yngre førte
ofte færre Mærker af samme Art — saaledes
førte Normandiet og hos os Slesvig kun to
Løver, hvor Kongelinien førte tre — eller Mærket
anderledes tingeret. Nassaus Vaaben førtes af
Solms med Tinkturerne ombyttede; ofte nævnt
er Slægten Parteneck’s Vaaben, en Økse, der
førtes af fire afstammende med overalt forsk.
Tinkturer. Den fr. Kongeslægts ældste
Sidelinier tingerer næsten altid Guld og Blaat;
situndom spiller Lillierne en underordnet Rolle
(Vermandois, St Valery; se Fig. 3, IX);
stundom udelades de helt (Burgund, Dreux). I
Frankrig fandt man imidlertid snart disse
Vilkaarligheder utilfredsstillende, og der opstod
rationelle Former for Brisuren; allerede de to
sidstnævnte Vaaben bærer rød Bræmme;
denne er siden ofte ført som Indfatning for
Lilliefeltet, ofte yderligere belagt ell. sammensat,
saaledes af Alençon, Berry, Angoulème og de
sp. Bourbon’er. End mere udpræget som
Brisure er den specifik fr. lambel,
»Turnierkragen«, opr. en paa alm. Maade brugt,
Skjoldrandene berørende Heroldsfigur (som en
saadan findes den ogsaa ført andensteds), dannet
af en smal, senere afkortet Tværstribe med
3—5 (sjælden fl.), nedhængende, opr.
rektangulære, senere trapezformede Flige, der
anbringes i Skjoldets øvre Halvdel, gennemskærende
dets Mærker og i Tingeringen altid forsk. fra
Skjoldets opr. (Rødt og Sølv er i Kongehuset
Brisurens vedtagne Farver). Fig. 13, V—VI,
 |
| Fig. 12. |
 |
| Fig. 13. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
