Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heraldik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
viser dens ældste og yngste Form (jfr endv.
Fig. 5, VII); de 6 Skjolde viser et Udvalg af
Slægtens Brisurer gennem 700 Aar; yderligere
benyttedes en smal Højreskraastribe eller
-streng (cotice), der i Tidens Løb afkortedes
til en lille, i Skjoldcentret anbragt Stav (bâton,
ældste Orléans, Condé); Ludvig XII og Frants
I førte begge før deres Tronbestigelse dette
Mærke, som udslettedes, naar Sidelinien blev
ældst. Se IV samt Fig. 11, VI, hvor Conti som
yngre Linies yngre Linie fører baade Bræmme
og Skraastav. Bastarder førte den i modsat
Retning (Vendôme, Penthiêvre); Dunois førte
en sort Venstrestreng, der som en enestaaende
Anerkendelse forandredes til en Sølv
Højrestreng. I England, hvor Systemet er udviklet
videre, er en Turnérkrave (label) den ældste
Søns staaende Mærke; de øvrige Sønner fører
efter Orden Halvmaane, Stjerne, Fugl
(martlet), Ring, Lillie, Rose, Ankerkors, ottebladet
Blomst; Kongeslægten fører kun Turnérkraven,
belagt med lignende. Rationelle Brisurer er
andensteds næsten ukendte; kun
Bastardstrengen (Faden) er nu og da brugt.
Af Vaabenmærker maa sluttelig de »talende«
(armes parlantes) omtales, af hvilke de
Prado’s (lat.: pralum) allerede er nævnt;
saadanne svarer til ell. antyder Bærerens Navn.
Hvorvidt dette er dannet efter Mærket ell.
omvendt, er ikke altid let at afgøre; i Danmark,
hvor de forekommer massevis, og i Italien, er
dog i Reglen det første, i Frankrig og
Tyskland det sidste Tilfældet. Eksempelvis skal af
saadanne anføres: Natt-och-Dag (spaltet af
sort og Sølv), Sture (Stør), Straale (Pil),
Skanke (Triskele), Gere (Gere, se ovf. ved
Skjolddelinger), Bielke (Bjælke), Sparre
(Sparrer), Trolle (Trold), Rovere (Eg, robur, se
Fig. 5, VI), Malaspina (Tjørn, ibd. III),
Portinari (Løver som Dørvogtere), Pignatelli
(Potter), Colonna (Søjle), Della Torre, Latour
(Taarn), Cane della Scala (Hunde og Stige, Fig.
4, II), Coeuret de Nesle, Heart (Hjerte),
Colbert (Slange, coluber), Nogaret (Valnødtræ,
Fig. 3, XII), Dauphiné (Delfin), Granada
(Granatæble), Kistilien (Borg, Kastel), Leon (Løve)
— med Etymologien (legio) tog man det her
som andetsteds ikke nøje; rene Ordspil
forekommer: Lockhart’s Vaaben viser en
Hængelaas, omsluttende et Hjerte (Robert Bruce’s,
som Lockhart of Lee efter James Douglas’ Død
bragte tilbage fra Spanien). Alex. Dumas sen.
fortæller fra en personlig Oplevelse, at den
berømte Skarpretterslægt Sanson førte i Rødt en
revnet Sølvklokke med Devisen »sans son«,
hvad der lyder troligt nok; Landshut fører som
Vaaben tre Hatte, ganske vist Jernhatte.
Heraldikere af Rang (saaledes Magny) har
tidligere ofte villet finde dyb Symbolik i H.; men
videre end til sligt strækker den sig næsten
aldrig.
Hvad angaar Anordningen af det
enkelte Felts Figurer, hersker den ved Skjoldets
ældste Trekantform foreskrevne Regel, at
Mærkerne, hvor deres Tal er bestemt, ordnes i
aftagende Mængde nedefter, 3 Figurer (Lillier,
Stjerner, Roser o. s. v.) ordnes 2,1 (det
modsatte kaldes mal ordonné; det fr. Kongemærke
er stundom, ført saaledes af Bastarder);
Afvigelser findes dog, ofte motiverede ved
Figurernes Form: 3 »Leoparder« (England,
Danmark) ordnes saaledes 1, 1, 1; virkelige »Løver«
(Talleyrand) følger derimod Reglen. 6 Figurer
ordnes normalt 3, 2, 1; i Italien paavirkes dog
deres Orden af Hestehovedskjoldet; Farnese’s
Lilier og Medici’s Kugler (ɔ: Lægepiller, Fig. 5,
I) ses ordnede 1, 2, 2, 1. Kombineres Mærker
af forsk. Oprindelse, er ved simple Delinger
Skjoldets højre og øvre Halvdel vigtigst; i det
kvadrerede Skjold numereres desaarsag de to
øverste Felter fra højre 1—2, de nederste 3—4.
Oprindelig var alle Mærker enkelte; allerede
tidlig forenedes dog to saadanne ved Arv,
oftest som Pietet overfor en uddød Slægt, navnlig
ved Giftermaal med en sidste kvindelig
Arving. Da Skjoldets Fjerdedel bedre end
Halvdelen bevarer dets oprindelige Dimensioner,
fandt man i dette Tilfælde hurtig paa at
benytte det 4-delte Skjold og fordoble Mærkerne,
saaledes at 1 og 4, 2 og 3 blev ens; allerede
1229 kendes det sp. Vaaben kvadreret af
Kastilien og Leon. Paalægges et Midtskjold, der
dækker c. 1/4 af hvert Felt (som tænkes fortsat
bag ved det), bliver dette femte Felt lige saa
stort som de andre og derhos stærkt
fremtrædende; det bliver derfor noget vilkaarligt,
hvilket man vil anse for vigtigst. Filip den Gode af
Burgund fører saaledes kvadreret af Ny- og
Gammel-Burgund (Fig. 13, II—III) med
Flandern (Mødrenearv) som Midtskjold; Johan af
Brienne, Konge af Jerusalem, fører derimod
kvadreret af Brienne og Champagne med
Jerusalem som Midtskjold. Helt bestemte bliver
Reglerne paa dette Punkt ikke, da praktiske og
æstetiske Hensyn her spiller en Rolle
jævnsides historiske og Rangshensyn; ogsaa ses her
nationale Forskelligheder. Alm. bliver det dog,
for saa vidt den vigtigste Besiddelse ikke er
identisk med Urvaabenet, da at anbringe dette
i Midten, hint som 1 og 4. Filip V førte saaledes
Spaniens førnævnte Vaaben med Bourbon som
Midtskjold, Vilh. III Englands med Nassau som
Midtskjold. Alligevel føres, hvor
»Prætensionsvaaben« forekommer, disse i Reglen først.
England førte saaledes fra Edvard III
kvadreret af Frankrig som 1 og 4, England som 2 og
3; Ordningen bibeholdtes i Hovedsagen lige til
Georg III. Latour d’Auvergne førte kvadreret
af Latour og Toulouse, Auvergne som
Prætensionsvaaben i Midtskjoldet, der her er anset for
Hovedpladsen. Paalægges der Midtskjoldet
endnu et Skjold, »Hjerteskjoldet« (sur le tout
du tout), der altsaa normalt er 1/16 af
Hovedskjoldet, indtager dette en særlig udmærket,
men aldrig den vigtigste Plads; det er
udelukkende forbeholdt Stamvaabnet ell. et
Naadestegn. Spaniens sammensatte Vaaben fører
som Hovedskjold en Kreds af Mindevaaben,
som Midtskjold Kastilien og Leon med
Granada; Hjerteskjold vekslende efter
Dynastierne. Hannover førte som Hovedskjold
Storbritannien og Irland, som Midtskjold
Braunschweig-Lüneburg med Nedersachsen;
Hjerteskjold Kejserkronen som Naadestegn for
Tysklands »Erzkämmerer«. Særdeles smukt og
korrekt betegnende førtes det nytyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
