Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herat - Hérault - Hérault de Séchelles, Marie Jean
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjerge) og Siah-Koh (de sorte Bjerge), der
har deres største Højde mod Ø., men mod V.
opløser sig i et Bakkeland, saaledes at
Passagen S. og V. fra ikke møder væsentlige
Hindringer. Ogsaa mod N. har H. let
Forbindelse med Omverdenen, idet Floden
Heri-Rud efter at have strømmet mod V. mellem
Sefid-Koh og Siah-Koh ved den pers. Grænse
vender sig mod N. og baner sig Vej mellem
Siah-Bubuk, en lavere Udløber af Sefid-Koh,
og de chorasanske Bjerge, hvorved der
dannes en let passabel Karavanvej mod N. Den
nordlige Del af Prov. er opfyldt af Sefid-Koh’s
Skraaning og lavere Bjergkæder, mellem
hvilke Floden Murghab og dens Bifloder
strømmer. En Jernbane fører fra Kushk N. f. Sefid
Koh til Merv paa den transkaspiske Bane. Den
sydlige Del gennemstrømmes af Floderne
Harud og Farah-Rud, der fra Siah-Koh
strømmer mod S. til Hamun-Sumpen. Der
dyrkes Korn, Dyvelsdræk, Safran, Pistacier,
Ferskener og Aprikoser. Hesteavlen staar højt;
desuden produceres en Del Silke. Befolkningen
bestaar mod S. af Tadshiker, Afghanere,
Turkmener og Jøder; mod N. lever den tyrk., men
persisktalende Nomadestamme Kisilbasherne,
de mongolske Hazara, begge shiitiske, og de
sunitiske Aimaker, der ogsaa taler Persisk.
Hovedstaden H. ligger 922 m o. H., 6
km N. f. Floden Heri-Rud i en frugtbar Egn,
der vandes af 9 Kanaler fra Floden og er
opfyldt af Marker, Frugthaver og Vinbjerge.
Indbyggerantallet anslaas til 30—50000, Tadshiker,
Afghanere, Belutsher, Tyrker, Hinduer og
Jøder. — H., der nu kun er en Skygge af, hvad
den var under Timur Lenk’s Efterfølgere, er
bygget i et Rektangel; et forfaldent Kastel
rager op over Byen paa en stejl Klippe.
Hovedgaden, hvor Basarerne findes, gaar fra den
nordøstlige til den sydlige Port, de øvrige
Gader er snævre og krumme. Der fabrikeres
Vaaben, Rosenvand og Tæpper, der forsendes
til Persien, Centralasien og Indien. Handelen
er trods det alm. Forfald betydelig p. Gr. a.
Byens overordentlig heldige Beliggenhed ved
let tilgængelige Karavanveje fra Indien til
Persien og Turan. H. er Nøglen til Indien; over
den gaar næsten hele Karavanhandelen, og
over den er alle Erobrere i Middelalderen
dragne mod Indien.
Historie. H., der i Oldtiden var kendt
under Navnet Aria ell. Alexandria Ariorum,
blev i 7. Aarh. erobret af Muhammedanerne.
Efter Kalifatets Opløsning spillede H. p. Gr. a.
sin store strategiske Bet. en vigtig Rolle i
Kampene mellem Seldshukker, Persere og
Mongoler og blev mange Gange ødelagt, men
stadig atter genopbygget. 1510—1715 var H.
pers., en Del af Prov. Chorasan, 1715—35
afghansk, 1735—53 atter pers. Efter paa ny i en
Aarrække at have staaet under Afghanistan
blev H. 1823 et selvstændigt Rige. Under
Krigen mellem Englænderne og Afghanerne
(1838—42) forsøgte Perserne atter at gøre sig til
Herrer i H., men Forsøget mislykkedes. 1852
efter Sultanen Jar Muhammed Kan’s Død
forsøgte Perserne igen at faa Indpas i H.,
medens samtidig Dost Muhammed af Afghanistan
ligeledes forsøgte at gøre sig til Herre i
Landet og med en stor Hær indesluttede
Hovedstaden, som han dog p. Gr. a. Englændernes
energiske, diplomatiske Forestillinger atter
forlod, medens Persien forpligtede sig til ikke at
angribe H. 1856 forsøgte de dog herpaa, men
opgav det, efter at en eng. Flaade havde vist
sig i den pers. Havbugt. 1861 begyndte
Stridigheder med Afghanistan, der havde til
Følge, at Dost Muhammed (1862) erobrede H., der
siden den Tid har hørt til Afghanistan. Af
Frygt for, at Russerne skulde bemægtige sig
denne vigtige By, har Englænderne hjulpet
Afghanerne med at befæste den.
M. V.
Hérault [e’ro], Dept i det sydøstlige
Frankrig, dannet 1790 af en Del af den gl. Provins
Languedoc (Stifterne Montpellier, St Pons,
Lodève, Agde og Béziers). Det har Navn efter
Floden H. Mod N. begrænses det af Dept
Aveyron og Gard, mod Ø. af Gard, mod S. af
Middelhavet og mod SV. og V. af Dept. Aude og
Tarn. Arealet er 6224 km2 med (1911) 480484
Indb. ell. 77 pr km2. Langs Kysten ligger en
Række Strandsøer, hvoraf den betydeligste er
Étang de Thau (80 km2); inden for
træffer man Kystsletter, der delvis er Landede
eller sumpede, men for største Delen
meget frugtbare, og mod N. og V. de sydlige
Skraaninger af Cevennerne. Departementet
afvandes af Kystfloderne Orbe og
Hérault m. fl. samt gennemskæres af Canal
du midi og Canal des Étangs, der
fører fra Aiguesmortes til Cette. Klimaet er
karakteriseret ved hede, tørre Somre og ved
pludselige Temperaturforandringer. I Bjergene
er Vintrene meget strenge. Af Arealet er kun
11,7 % under Ploven, 22 % er Enge og
Græsgange, 29,9 % anvendes til Vinavl, 4,4 % til
Havebrug o. l., 13,7 % er Skov. Kornavlen er
forholdsvis ubetydelig. M. H. t. Vinavlen er
H. derimod Frankrigs vigtigste Dept.
Vinbjergenes Areal var (1915) 180844 ha, og der
produceredes over 5,2 Mill. hl Vin, Værdi over
208,4 Mill. frc.; 1914 produceredes 15,4 Mill. hl,
Værdi 179,0 Mill. frc. De bedste Sorter er
Lunel og Frontignan. Af stor Vigtighed er
ogsaa Olivendyrkningen, Faareavlen og
Silkeavlen. Mineralriget leverer Jern, Stenkul (1913:
221015 t) og Marmor og fra Strandsøerne
indvindes en Mængde Salt. Ved Kysten drives
Fiskeri (Makrel, Sardiner). Industrien omfatter
bl. a. Fabrikation af Klæde, Sæbe og Læder.
Bl. Handelspladserne er Cette den vigtigste;
der udføres bl. a. salt Fisk, Vin, Tømmer og
Salt, og indføres Kvæg, Huder, Uld og Korn.
Af Jernbaner findes (1912) 470 km, hørende til
Syd- og Middelhavsbanen, samt 219 km
Lokalbane. Dept deles i 4 Arrond.: Béziers,
Lodève, Montpellier og St Pons med 36
Kantoner og 340 Kommuner; i gejstlig
Henseende udgør H. Bispedømmet Montpellier, og
i milit. Henseende hører det under 16.
Armékorps. Hovedstaden er Montpellier.
G. Ht.
Hérault de Séchelles [e’ro-t-se’∫æl], Marie
Jean, fr. Revolutionsmand, f. i Paris 20.
Septbr 1759, henrettet smst. 5. Apr. 1794. Han
var af adelig Byrd, beslægtet med Familierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
