Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hereford - Hereford-Kvæg - Herefordshire - Herefoss - Heremans, Jacob Frans Johan - Herencia - Herennius - Hèrens, Val de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedstaden H. ligger 35 km NV. f.
Gloucester i Wye’s frugtbare Dal og er et
vigtigt Jernbaneknudepunkt. (1918) 25913 Indb.
Det er en ældgammel By, der allerede blev
Bispesæde 676 og i Middelalderen tjente til
Grænsefæstning mod Wales. Bl. Bygningerne
fremhæves den gl. Domkirke, paabegyndt 1079,
fuldendt 1148 og restaureret 1841—1905, en
Grevskabshal i dorisk Stil, et nyt Raadhus, en
Kornbørs og et offentligt Bibliotek og Museum.
H. har en i 14. Aarh. grundet Katedralskole
og et College. Den gl. stærke Borg er
fuldstændig forsvunden, og paa dens Plads er rejst
en Søjle for Nelson. Allerede i 13. Aarh. drev
H. en betydelig Handel med Uld og fik senere
en stor Klædeindustri, der dog i 16. Aarh.
begyndte at aftage. Læderhandelen og
Handskefabrikationen er ogsaa aftaget.
G. Ht.
Hereford-Kvæg [’herifəd], se Kvægracer.
Herefordshire [’herifəd∫ə], se Hereford.
Herefoss, Herred, Nedenæs Fogderi,
Anst-Agder Fylke, (1910) 545 Indb., et lidet c. 18 km
langt Indlandsherred paa begge Sider af den
H.-Fjorden benævnte Udvidelse af
Topdalselven samt en Del af selve Topdalen oven for
og neden for dette Vand. Begge Dalsider
indesluttes af lave, skovbevoksede Aase, som
vistnok tiltager i Højde mod N., men dog næppe
nogetsteds overstiger 500 m (Haastølfjeld 416
m). Da Topdalselven er af stor Bet. for de
omliggende Distrikters Tømmerflødning, er der i
Elven ved Oprensning af Strygene, Anlæg af
Damme m. v. udført et meget stort Arbejde.
Herredets fleste Gaarde ligger i Topdalen,
fornemmelig ved Nordenden af H.-Fjorden samt
for øvrigt spredt rundt om i Smaadalene og
paa Heierne; dog er H. i det hele taget tyndt
bebygget. Den dyrkbare Mark er mindre god,
men Skov dækker alle Fjelde. Skovdrift er
derfor en Hovednæring. Der er fl. Savbrug og et
Kalkværk. Herredet staar i
Hovedvejforbindelse med Kristianssand, Lillesand, Grimstad og
Arendal. Der er ikke gjort Oldfund af nogen
Bet. Herredet er Hovedsogn i H. Præstegæld.
Herredets Areal er 164,6 km2, hvoraf 15,4 km2
Indsøer, 2,7 km2 Ager og Eng, 140 km2 Skov.
Antagen Formue 1910 var 1354230 Kr og
Indtægt 103480 Kr, og i 1917 resp. 2,0 Mill. og
136608 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Heremans [’he.rəmans], Jacob Frans
Johan, flamsk Sprogmand og Forf., f. 28.
Jan. 1825 i Antwerpen, d. 13. Marta 1884 i
Gent. Han studerede ved sin Fødebys
Athenæum, blev 1843 Underbibliotekar smst.,
senere Lærer i forsk. Byer og 1864 ekstraord. Prof.
i nederlandsk Sprog ved Højskolen i Gent.
Senere holdt han ogsaa Forelæsninger i
sammenlignende germansk Sprogvidenskab. Allerede
som ganske ung var han optraadt som en
begejstret Tilhænger af den flamske Bevægelse,
og han vedblev hele sit Liv at støtte den, dels
som, Lærer, dels som Sprogkyndig og Forf.
Han har givet udmærkede Livsskildringer af
nogle af den flamske Bevægelses ledende Mænd
saasom Ledeganck og Rijswijck. Desuden har
han udg. ældre nederlandsk Litt., f. Eks. fire
Tragedier af Vondel (med Kommentar) og
nogle af Maerlant’s Digte. 1856—59 udgav han
i Gent sammen med andre Tidsskriftet »Het
Leesmuseum«, og 1874—84 var han Redaktør
af Tidsskriftet »Nederlandsch Museum«, der
behandlede æstetiske og videnskabelige Emner.
I de flamsk-holl. Retskrivningskongresser
deltog han som en af de sagkyndigste og
lærdeste. Bl. hans talrige Værker skal endnu
nævnes en fr.-nederlandsk og nederlandsk-fr.
Ordbog (1865—68), en nederlandsk Metrik (1862)
samt »Hoffman von Fallersleben en de
Nederlandsche Letterkunde« (1874).
A. I.
Herencia [æ’rænþia], By i Mellemspanien,
Prov. Ciudad-Réal, ligger ved Giguela midt paa
la Manchas ensomme Slette. (1900) 6000 Indb.
H. har Vin- og Olieavl, Sæbe- og
Klædefabrikation.
H. P. S.
Herennius er Navnet paa en rom. Familie
af samnitisk Oprindelse. Ingen af Navnets
Bærere er af større Bet. (en Jurist H.
Modestinus fra Beg. af 3. Aarh. e. Kr., Discipel af
Ulpian, citeres ikke sjældent i Digesterne).
Men til en — i øvrigt ganske ukendt —
Herennius er et lat. Skr. dediceret, hvis Forf. og
Titel er ukendt, og som derfor gaar under
Navnet Auctor ad Herennium. Det er forfattet
paa Sulla’s Tid og er, næst efter Cato’s Bog
om Landbrug, det ældste bevarede rom.
Prosaskrift og allerede af den Grund af stor
Interesse. Det indeholder i 4 Bøger en fuldstændig
Veltalenhedens Teori. Fremstillingen er klar
og overskuelig, omend paa sine Steder noget
pedantisk og omstændelig; Stilen er i de tekn.
Partier fast og koncis, i Indledninger o. l.
noget barnlig. Forf. lægger tydelig demokratiske
Sympatier for Dagen. Om hans Person og
Ejendommelighed har der været megen Strid.
Opr. tillagdes Skr. Cicero, med hvis
Ungdomsarbejde de inventione det har meget tilfælles;
dette er dog nu ganske opgivet. I nyere Tid
har man som Forf. antaget en vis Cornificius,
af hvem Quintilian citerer Eksempler paa
Talefigurer, der stemmer ordret med vor Skrifts;
men Cornificius’ Bog var en Monografi over
Talefigurer, ikke en fuldstændig Retorik. Man
antager nu, at Forfatteren var en ung Romer,
lige udgaaet af Veltalenhedsskolen; at han
væsentlig gengiver sin Lærers Foredrag (deraf
Stilens Ujævnhed); og at denne Lærer var en
lat. (ikke en gr.) Retor. Parallellerne med
Cicero antages at skyldes fælles Kilde. Dog er
disse Antagelser ikke ubestridte. — Udg. af
Marx (Leipzig 1894), med udførlig Indledning,
krit. App. og Ordregister; ældre Udg. ved
Kayser (Leipzig 1854), med fortjenstfuld
Kommentar.
A. B. D.
Hèrens, Val de [val-d-e’rã], tysk
Eringerthal, en af de store Tværdale i det
schweiziske Kanton Wallis, strækker sig i en Længde
af 34 km fra Gletscheren Arolla til Landsbyen
Bramois, 3 km Ø. f. Byen Sion. Den sænker
sig mod NNV. og gennemstrømmes af Rhônes
Biflod Borgne. Den øverste Del af H., der
gennemsnitlig ligger lidt mere end 1200 m o. H.,
er en bred, aaben Dal med Marker og Skove;
den nedre Del, mellem Landsbyerne Villeta og
Bramois, er kun en Række af Kløfter mellem
to stejle Fjeldsider, hvor Borgne bruser og
skummer. Postvejen fra Sion til H. gaar ovf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
