Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herkulesbaand - Herkulesbad - Herkulesbille - herkulisk - Herlev - Herlighed - Herlighedsejer - Herlin, Friedrich - Herlufsholms Opdragelsesanstalt og Skole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Herkulesbaand, svære, fletningsvævede,
oftest sorte Uldbaand, der særlig benyttes til
Besætning paa Damedragter.
R. H.
Herkulesbad, se Mehadia.
Herkulesbille, se Dynastidæ.
herkulisk (af Herkules), kæmpemæssig,
kraftig, uhyre stor og stærk.
Herlev (1395: Hærløue), voksende Sogne-
og Stationsby i Nordsjælland c. 9 km NV. f.
Kbhvn ved Frederikssundsvejen, Kbhvns Amt,
Sokkelunds Herred, havde 1. Febr 1916 107
Gaarde og Huse og 718 Indb. (1906: 607). Den
har Kirke, stor Skolebygning (1907), Vandværk,
Kro m. m. samt Station paa
Frederikssunds-Banen.
H. W.
Herlighed kaldes Indbegrebet af de
Rettigheder, som Ejeren af en Hovedgaard ved
Salget af det under denne hørende Fæstegods til
Selvejendom har forbeholdt sig med Hensyn
til de solgte Ejendomme. Vedkommende kaldes
i Reglen Herlighedsejer, og man
tillagde ham tidligere Andel i Ejendomsretten
over de paagældende Selvejerbondeejendomme,
jfr Ejendomsret. Herlighedsretten
bestaar som, Regel i Retten til Jagt og Fiskeri
paa Ejendommen, Retten til Husbondhold (en
Afgift, der svares ved Ejerskifte som
Anerkendelse af Herlighedsejerens Højhedsret), Retten
til at føre Tilsyn med Gaardens Drift, Retten
til at kræve en aarlig Afgift (Landgilde) af
den paagældende Ejendom o. s. v. Rettighedens
Indhold og Omfang beror naturligvis paa
Indholdet af vedkommende
Overdragelsesdokument. Tidligere henregnedes undertiden ogsaa
andre Rettigheder under Herlighedsretten,
saaledes Birkeret, Sigt- og Sagesfaldret m. m.
Ogsaa ved Salget til Selvejendom af det Staten
tidligere tilhørende Bøndergods har Staten
forbeholdt sig Herlighedsretten over de solgte
Ejendomme.
H. Gr.
Herlighedsejer, se Herlighed.
Herlin [’hærlin], Friedrich, tysk Maler
og Billedskærer fra 15. Aarh., d. i Nördlingen
c. 1499. Han var Efterligner af den v. Eyck’ske
Retning. I Jakobs-Kirken i Rothenburg a. d. T.
Fløjbilleder fra 1461; andre Værker i Kirker
og i Bymuseet i Nördlingen, i Bopfingen
(Malerier og Udskæringer paa Blasius-Kirkens
Alter) m. v. (Litt.: Fr. Haack, »F. H.«
[Strassburg 1900]).
A. Hk.
Herlufsholms Opdragelsesanstalt og Skole
ligger i særdeles smukke Naturomgivelser,
c. 2 km N. f. Næstved. Den har sin Oprindelse
fra et af Landets største og mest ansete
Benediktinerklostre, Skt Peders Kloster ell., som
det fra Slutn. af 14. Aarh. almindelig kaldtes,
Skovkloster. Grundlagt ved Aaret 1135 af
den sjællandske Ridder Peder Bodilsen og
dennes Moder og to Brødre stod Klosteret opr.
i Næstved By, utvivlsomt i Nærheden af Skt
Peders Kirke (at nogle overhvælvede Kældere
i Hotel »Vinhus« skulde være en Levning af
det, er urigtigt; de er fra en meget senere Tid).
Men allerede ved Aar 1200 flyttede Munkene
ud i Skoven N. f. Byen, vel fordi de landlige
Omgivelser passede bedre for Herreklosterets
Trivsel end Købstaden. 1261 afbrændte
Bygningerne. Allerede paa dette Tidspunkt var
Klosteret meget formuende. Stifterne havde
skænket det Kirken i Næstved, Maglemølle
smst., en Gaard i Ladby og fl. Boel Jord i og
ved Næstved og paa Møen og Falster; 1135 gav
Roskilde-Bispen Eskil Munkene Fjerdeparten
af den biskoppelige Tiende af Tybjerg Herred,
og fem Aar efter fik de af Erik Lam forsk.
Rettigheder over Næstved By. Disse
Rettigheder blev i Tidernes Løb betydelig udvidede;
Skovkloster hævede saaledes i Næstved
Grundskat, Told af Varer, der bragtes til Torvs,
Bøder for Manddrab, 3 og 40 Marks Sagefald
m. m.; Borgerne maatte ikke sælge Huse og
Grunde uden Klosterets Tilladelse, og de skulde
erlægge en vis Næringsskat i Penge og
Naturalier. Ogsaa sit Jordtilliggende fik Klosteret
efterhaanden forøget; i Beg. af 16. Aarh. havde
det Besiddelser i mere end 100 Byer og
Landsbyer, navnlig i det sydøstlige Sjælland, men
ogsaa i Nordsjælland, paa Falster, i Skaane
o. a. St. Af de danske Konger fik Klosteret
adskillige Privilegier, og Bisper gav det Aflad til
alle, der ofrede til Kirkens Altre. I Spidsen
for det stod en Abbed, hvem det tilkom Bispen
og Provsten i Roskilde at indsætte efter Pavens
Befaling; under Abbeden var en Prior. Bl.
Abbederne skal nævnes: Mathias, som døde 1419
efter i 28 Aar at have forestaaet Klosteret og
erhvervet sig Ros for at have sørget vel for
Munkene og istandsat de forfaldne Bygninger;
Jakob Germundsen (i 15. Aarh.), der bl. a.
byggede Klosterets Omgang; Jens, under hvem
Klosteret blev reformeret trods megen
Modstand fra en Del af Munkenes Side; Oluf
Persen, død 1503, som byggede en Omgang til
Klosteret; og Rasmus Daw, der 1528 lod affatte
en Fortegnelse over Klosterets Dokumenter.
Med Reformationens Indførelse blev det
inddraget under Kronen og 1537 forlenet til den
forhenværende Aarhus-Bisp Ove Bille; Munkene
fik dog Lov til at forblive i Klosteret. 1555 fik
Abbed Christoffer Hansen Følgebrev paa det,
og han styrede det til 1559, da det lagdes ind
under Vordingborg. 1560 mageskiftede
Frederik II det til Rigsadmiral Herluf Trolle mod
Hillerødsholm og Græsegaard i Nordsjælland;
paa det Tidspunkt var alt Munkeliv ophørt.
Efter sin ny Ejer fik Skovkloster Navnet
Herlufsholm, men den Anvendelse, der
hidtil havde været gjort af Bygningerne, som
en Anstalt til Kulturens og Oplysningens
 |
| Herlufsholm. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
