- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
321

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hermafroditisk - Hermafroditisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blomst er det samme som en tvekønnet Blomst
(se Blomst).
A. M.

Hermafroditisme (gr.), Tvekønnethed,
kaldes det Forhold, at hanlige og hunlige
Kønsorganer er til St. i samme Individ, en
Hermafrodit. Ang. Oprindelsen til Benævnelsen
se Hermafroditos. — I Dyreriget
optræder H. enten som en Abnormitet hos ellers
særkønnede Dyr ell., navnlig bl. lavere Former,
som det normale, saaledes at hvert Individ i
frembringer baade Æg og Sæd. — 1) Den
abnorme H.
anses alm. for langt hyppigere,
end den virkelig er, idet Dyr med tydelig ydre
Kønsforskel af og til optræder med blandet
Dragt, f. Eks. en Høne med Sporer, en Raa
med Opsats, og derfor anses for
Hermafroditter, medens Forholdet i Virkeligheden er, at
der, samtidig med en ved Sygdom ell. Alder
fremkaldt Hæmning af de hunlige Kønskirtler,
har uddannet sig visse af de ydre, sekundære,
hanlige Kønsmærker; noget Spor af hanlige
Kønskirtler findes derimod slet ikke. Falsk H.
er det ogsaa i de ikke helt sjældne, ogsaa fra
Mennesket kendte Tilfælde, hvor de ydre
Kønsdele er abnormt eller svagt udviklede,
saaledes at det sande Køn maskeres; navnlig
miskendes Hankønnet let ved svag
Udvikling af Parringsorganerne, og en
Kønsforveksling ell. Formodning om H. opstaar da let.
Tilbage bliver kun nogle faa Tilfælde, hvor en
anatomisk Undersøgelse har paavist begge
Kønskirtler, altsaa en umiskendelig H., uden at
det dog nogen Sinde er bevist, at samme Dyr
virkelig har fungeret baade som Han og Hun.
Hos Pattedyrene er saadanne Tilfælde f. Eks.
paavist af Boas i »Nath. Foren, vidsk. Medd.«
1890: »Om H. hos Raavildtet«. Enkelte Tilfælde
hos Svinet kendes ogsaa. Bl. Fuglene er H.
f. Eks. paavist hos Tjuren. I Fiskeklassen er
den hyppigere. Hos Makrel, Torsk, Sild o. fl.
kan Stkr. af Sædstokken være erstattet af
Æggestok, der dog er indskrumpet og ikke
fungerer. Det samme ell. lige det omvendte findes
hos alle Individer af f1. andre Fiskearter, og
til Tudsernes Testikel er regelmæssig knyttet
et æggestokagtigt Parti. En virkelig tvekønnet
Hummer er beskrevet 1730, men intet senere
Tilfælde kendes. Hyppigere er H. derimod
paavist hos lavere Krebsdyr og Insekterne. Her
som hos Hummeren svarer da altid til
Dobbeltheden i indre Organer en udtalt Forskel i det
ydre; højre Side kan f. Eks. være helt hunlig,
venstre helt hanlig, ell. Kønsmærkerne kan
være mere blandede, saaledes som v. Siebold
har paavist det hos Bier, hvor Blandinger
mellem Drone og Arbejder (Hun med reducerede
Kønsorganer) i enkelte Stader kan optræde saa
hyppig, at de har kunnet undersøges og
dissekeres i Hundredevis. — 2) Den normale
H.
opfattes af nogle som det opr. Forhold,
hvoraf Særkønnet har udviklet sig i Kampen
for at undgaa Selvbefrugtning, medens andre
mener, at Særkønnethed, med den langt mindre
indviklede Bygning af Genitalia, er det
primære, hvoraf H. har udviklet sig som en
Nødhjælp i Tilfælde, hvor Parringen vanskelig
kunde finde St., som hos fastsiddende Dyr o. l.;
ingen af Teorierne forklarer dog til fulde H.
Den staar i Virkeligheden som en af Naturens
store Gaader, saa meget mere som Parring i
Reglen alligevel finder St., hyppigst ledsaget
af gensidig Befrugtning, og Selvbefrugtning
saaledes er noget meget sjældent. Tilmed
forekommer den mærkelig spredt omkring mellem
de lavere Dyr; snart er en hel Klasse, snart
kun en Art tvekønnet; snart er det fritlevende,
snart fastsiddende Former, snart enlige Dyr,
snart Kolonidyr, der viser H. Af disse sidste er
det endda kun et Mindretal, nemlig Mosdyr
(Bryozoa), Bændelorme og Kolonisøpunge, hvor
Individerne har begge Køn, medens de fleste
har særkønnede Enkeltdyr, og Kolonien er
tvebo ɔ: Han- og Hundyr bor paa hver sin Koloni;
hos Rør- og Blæregopler bor Hanner og
Hunner dog paa samme Stamme: de er enbo. Hos
nogle Hermafroditter er Selvbefrugtning endog
helt umulig, idet de er proterandriske ɔ: først
Han, saa Hun, saaledes Cymothoa og
Cryptoniscus, to Snyltere af Isopodernes Orden, en
Rundorm (Rhabdonema nigrovenosum), de
fleste Lungesnegle og de mærkelige
Sølilliesnyltere, Myzostomum. Det omvendte, først Hun,
saa Han, Proterogyni, kendes hos Salperne. —
De højeste, normalt tvekønnede Dyr er Fisk,
enkelte Arter af Slægterne Serranus og
Chrysophrys, henh. af Aborrernes og
Havbrasenernes Fam. — Som hos Hvirveldyrene er ogsaa
hos de ægte Leddyr H. sjælden, idet den kun
findes hos Tardigraderne, meget reducerede
Former af Edderkopklassen, og hos
Rankeføddernes (Cirripedia) fleste Slægter. Alle
Bændelorme, de fleste Ikter og Planarier, men kun
ganske enkelte Slimbændler (Nemertini) og
Rundorme, alle Lungesnegle, de opistobranche
Gællesnegle, Slægten Valvata af de
prosobranche Gællesnegle og Vingesneglene samt blandt
Muslingerne den eur. Østers (ikke den amer.),
Hjertemusling, Bønnemusling og nogle faa
andre er normale Hermafroditter. Endelig er
ogsaa alle Søpunge og beslægtede Former,
enkelte Søpølseslægter, en Art Slangestjerne, en
Aktinieslægt (Cerianthus) og Ribbegoplerne paa
een Gang Han- og Hundyr. — I anat.
Henseende kan bemærkes, at de to Sæt
Kønsredskaber oftest ligger helt sondrede, og kun
sjælden findes, som hos de tvekønnede Snegle, en
fælles Tvekønskirtel (Glandula hermafrodisiaca).
Om den anat. Bygning, Parringen o. s. v. se
i øvrigt Artiklerne om de enkelte
Dyregrupper. (Litt.: Lütken, »Forplantningen i
Dyreriget« [1896]).
(M. Ml.). R. H. S.

Hos Mennesket er en virkelig H. ɔ:
Forekomsten af baade Testikel og Æggestok hos
samme Individ en ganske overordentlig
sjælden Misdannelse, og noget Eksempel paa, at
en saadan H. har kunnet baade befrugte og
undfange, kendes ikke.

Hyppigst er den mandlige H., hvor der
findes Testikler samtidig med kvindelige
Kønskarakterer, navnlig mangelfuld Udformning af
de ydre Kønsdele, hvorved disse antager et
kvindeligt Udseende, idet Penis bliver stærkt
tilbage i Vækst, samtidig med, at
Sammenvoksningen af Genitalfolderne (se Kønsdele)
udebliver. Testiklerne kan være normalt
udviklede, men undertiden er de saa abnorme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free