- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
322

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hermafroditisme - Hermafroditisme (jur.) - Hermafroditos - Herman - Hermandad - Hermann I - Hermann, Friedrich - Hermann, Friedrich Benedikt Wilhelm von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at kun en mikroskopisk Undersøgelse kan
afgøre, om der foreligger Testikler ell.
Æggestokke, og ofte bliver Testiklerne liggende inde
i Underlivet i St f., som normalt, i den spæde
Barnealder at vandre ud gennem
Lyske-Kanalerne. Sjældnere er den kvindelige H.,
hvor der findes mere ell. mindre vel udviklede
Æggestokke, samtidig med, at Clitoris er saa
stærkt udviklet, at den kan antages for en
Penis; ofte er tillige Vagina tillukket. Ofte er
de sekundære Kønskarakterer samtidig
modsat af, hvad man skulde vente, saa man
hos de kvindelige H. finder mandlig
Legemsbygning og Temperament, dyb Stemme,
Skægvækst m. m. (Viragines), og omvendt for de
mandlige H.’s Vedk. Naar alene disse
sekundære Kønskarakterer staar i Modsætning til
Forekomsten af henh. Testikler og Æggestok,
men uden samtidig Misdannelse af de ydre
Kønsdele, kaldes det falsk H.
(Pseudohermafroditisme).
S. B.

Hermafroditisme (jur.). Da en Række
Retsregler lægger Vægt paa, om en Person er
Mand ell. Kvinde, har det retlig Bet. at faa
en Afgørelse, hvor der foreligger H. Et
Lægeskøn maa her være afgørende, og mener
Lægen ikke at kunne skønne over Kønnet, maa
Domstole og Myndigheder afgøre Individets
særlige retlige Stilling. I nogle Tilfælde, hvor
en Person hidtil er blevet henført til urigtigt
Køn, har det Offentlige givet en Erkendelse
af Personens sande Køn (Rettelse af Navnet i
Kirkebogen). (Litt.: Bentzon, »Personret«
1916—18, § 2, S. 11—13).
V. B.

Hermafroditos [gr. -’fro-], mytisk Væsen,
halvt Mand, halvt Kvinde, hvis Kultus i 5. Aarh.
f. Kr. overførtes til Grækenland fra Kypros,
hvor en tilsvarende Skikkelse dyrkedes under
Navnet Afroditos. Af det anførte fremgaar, at
H. var ukendt i den ældre Tids Religion og
Litt. Heller ikke i den yngre Oldtids Kultus
spillede H. nogen Rolle; i den senere Litt.
nævnes dette Væsen enkelte Gange og bliver, ved
en Fejltydning af Navnet, opfattet som en Søn
af Hermes og Afrodite, der forener begge
Forældrenes fys. Egenskaber. I Ovid’s
Metamorfoser fortælles, at H. var en skøn Yngling, og
at han ved at bade sig i Kilden Salmakis (ved
Halikarnassos) vakte Kildenymfens heftige
Attraa; hun tog ham i Favn og bad Guderne om
at blive forenet med ham til eet Legeme, og
hendes Bøn blev opfyldt. Den antikke
Dekadeneekunst i den hellenistiske og rom. Tid, der
hyppig benyttede Motiver af sanselig Art, har
ikke sjælden fremstillet H., dels alene, dels i
forsk., stundom obscøne Situationer. Bekendt
er især en med meget Raffinement behandlet
Komposition, den sovende H., hvoraf der er
bevaret fl. Replikker.
C. B.

Herman, se Arminius.

Hermandad [ærman’dað] (sp.: Broderskab)
kaldes en egen Art af Stadforbund paa den
pyrenæiske Halvø. Det ældste kendes i Kastilien,
hvor 4 Stæder sluttede sig sammen for at sikre
den indbyrdes Handel og Omsætning (1200);
Forbundet var særlig rettet mod
Røverridderne og har megen Lighed med de samtidige
tyske (se Hansestæder). Mest udbredte blev
disse ældre Politiforbund i Grænseegnene mod
Maurerne og Portugal. Senere fik de navnlig
i Kastilien stor politisk Bet., idet de
understøttede Kongen i Kampen med Højadelen og
Gejstligheden. Da Spanien forenedes under Ferdinand
den Katolske og Isabella, benyttede disse
Regenter sig af H. til at skabe Fred og Orden i
Landet. De fik Prædikatet »den Hellige«,
udvidedes planmæssig til at omfatte alle Byer i
de to Riger, og ved at tilstaa dem fuldstændig
Selvstyre knyttede Regeringen dem nøje til sig.
Stæderne sluttede sig sammen i Grupper,
Junta’er og sørgede ved en Borgermilits for god
Retssikkerhed i det fælles Distrikt. De dertil
nødvendige Pengemidler paalignedes de
enkelte Byer, og aarlig mødtes Afsendinge fra
alle Junta’er paa en Forsamling, hvor der
vedtoges Landefredsforordninger, der havde
Gyldighed i hele Spanien, som derigennem
allerede 1483 fik en fælles Strafferetslovbog. H.
var dog kun et rent Middel i Fyrsternes Haand,
og da Stæderne kort efter Karl V’s
Tronbestigelse traadte i Opposition til Regeringen og
dannede en meget demokratisk Junta, blev de
overvundne og mistede efter den saakaldte
Comuneros-Opstand (1520—21) de fleste af
deres Rettigheder. I den flg. Tid sank H. ned til
et Slags Gendarmeri, der sørgede for
Retssikkerheden uden for Stæderne.
M. M.

Hermann I, Pfalzgreve af Sachsen
(1181—1217) og Landgreve af Thüringen (1190—1217),
d. 1217, Søn af Landgrev Ludvig og Judith,
Kejser Frederik I’s Søster. Han deltog
sammen med fl. a. Fyrster i Kampen mod Henrik
Løve, efter at denne var lyst i Rigens Acht, og
paa Rigsdagen i Erfurt 1181 blev han
Pfalzgreve af Sachsen, hvortil han ved sin Broder
Ludvig’s Død 1190 føjede
Landgreveværdigheden over Thüringen. Han modstod i den flg.
Tid heldig alle Forsøg paa at berøve ham
disse Besiddelser; men da han i Kampene mellem
Filip af Schwaben og Otto IV snart holdt med
den ene og snart med den anden, blev hans
Lande meget ødelagte. 1212 var han i Spidsen
for de Fyrster, der paa Pave Innocens’
Opfordring besluttede at indsætte Frederik II i
Otto’s Sted. Ham blev han tro til sin Død. Han
var en stor Ynder af Poesien, og under ham
skal den berømte Sangerkamp paa Wartburg
have fundet Sted 1207. (Litt.: Raumer,
»Hist. Taschenbuch« [1843];
Knockenhauer, »Gesch. Thüringens« [Gotha 1871]).
C. S. C.

Hermann, Friedrich, tysk Violinspiller
(1828—1907), udviklede sig hurtig til en
betydelig Kunstner paa sit Instrument, men
kastede sig særlig over Lærergerningen (ved
Leipzig-Konservatoriet) og skaffede sig som
saadan et anset Navn. Ogsaa uden for
Tyskland er han kendt som den fortjenstfulde
Udgiver af en »Violinskole« og af største Delen
af den paa Peter’s Forlag udkomne klassiske
Violinmusik.
W. B.

Hermann, Friedrich Benedikt
Wilhelm, von
, tysk Nationaløkonom, Statistiker
og Politiker, f. 5. Decbr 1795 i Dinkelsbühl,
Bayern, d. 23. Novbr 1868 i München. H. blev
1827 ekstraord. og 1833 ord. Prof. i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free