Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hermann, Johann Gottfried Jakob - Hermann, Karl Friedrich - Hermann, Karl Heinrich - Hermann, Ludimar - Hermannsburger-Missionen - Hermannsson, Halldór - Hermannstadt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omfangsrigere Arbejder, som Metrikken, er
som Helhed mislykkede, og hans grammatiske
Teorier er for længst opgivne, medens
Enkeltiagttagelserne ofte er glimrende. (Litt.: O.
Jahn, »G. H. Eine Gedächtnissrede« [Leipzig
1849]. Se ogsaa Bursian, »Gesch. d. class.
Philologie«, S. 666 ff. [Sandys Hist. of class.
scholarsh III, S. 89]).
A. B. D.
Hermann, Karl Friedrich, tysk
Hellenist (1804—55), 1832—42 Prof. i Marburg,
derefter i Göttingen. Hans Hovedværk er:
»Lehrbuch der griechischen Antiquitäten« (I—III,
1831—52); i ny Bearbejdelse (4 Bd) ved
Blümner, Dittenberger o. a. (1882 ff.). Endvidere
kan nævnes: »Gesch. u. System d. platonischen
Philosophie« (1839, ufuldendt), en
Tekstrecension af Platon (1851—53); hans »Kulturgesch.
d. Griechen u. Römer« blev udg. af G. Schmidt
(2 Bd 1857—58). En Del af hans talrige mindre
Arbejder foreligger i »Gesammelte
Abhandlungen« (1849). (Litt.: Lechner, »Zur
Erinnerung an K. F. H.« [1864]).
K. H.
Hermann, Karl Heinrich, tysk
Historiemaler, f. i Dresden 6. Jan. 1802, d. i Berlin
30. Apr. 1880. Han gik paa Akademierne i sin
Fødeby, München og Düsseldorf, udførte for
Bonn-Univ.’s Aula Fresken »Teologien«, et af
hans friskeste Arbejder, og kom, fremhjulpet
af sin Lærer Cornelius, til at udføre større
Arbejder i München og Berlin (i München
Fresker fra »Parcival« paa Slottet, »Christi
Himmelfart« i den protestantiske Kirke,
Arbejder for Ludvigs-Kirken m. m.; i Berlin, hvor
han en kortere Tid ledede Museumsforhallens
Freskoudsmykning, 14 store Fresker i
Klosterkirken etc.). Hans Kunst er en Repræsentant
for det Cornelius’ske Kunstsyn.
A. Hk.
Hermann, Ludimar, tysk Fysiolog, f. 31.
Oktbr 1838 i Berlin, d. 5. Juni 1914 i
Königsberg. H. studerede i Berlin, tog Doktorgraden
1859 og blev 1865 Privatdocent i Fysiologi.
1868 kaldtes han til det ordinære Professorat
i dette Fag i Zürich, og 1884 blev han Prof.
i Königsberg. Han beskæftigede sig særlig med
Muskel- og Nervefysiologi, lejlighedsvis ogsaa
med fysiologisk Optik og skrev den til mange
Sprog overs. Bog »Grundriss der Physiologie«
(1863) samt udgav »Handbuch der Physiologie«
i 6 Bd, af hvilke han selv havde skrevet
Muskel- og Nervefysiologien. Desuden en
»Lehrbuch der allg. Toxicologie« (1874). Han var
med til at stifte »Centralblatt für die
medizinischen Wissenschaften« 1863.
J. S. J.
Hermannsburger-Missionen [-burkər] er
grundlagt 1849 af Præsten Ludwig Harms. Det
var hans Tanke at danne en Kolonistmisision i
nær Tilslutning til den hannoveranske
Statskirke. 1853 udsendte han paa Missionsskibet
»Kandace« 12 Missionærer og 8 Kolonister til
Natal; der udsendtes derefter Missionærer,
hvert 4., senere hvert 2. Aar. 1866 begyndte
man i Telegu-Landet i Indien, 1875 paa Ny
Zeeland og i Australien. 1865 ved Ludwig
Harms’ Død blev hans Broder Theodor hans
Efterfølger, og ved hans Død 1885 fulgte hans
Søn Egmont efter. Ved Zulu-Krigene 1879
mistede de adskillige Missionsstationer, og 1884
traadte en ny Ordning i Kraft, nødvendiggjort
ved at fl. Missionærer p. Gr. a. sparsom
Understøttelse fra Hjemmet havde indladt sig i
Handelsforetagender. Da Harms 1877 var udtraadt
af Statskirken, forbød Konsistorium den alm.
Missionskollekt i Hannover. 1890 er
Forbindelsen med Statskirken oprettet paa ny, men 1892
udskilte »den hannoveranske Frikirke« og
»Hermannsburger Frikirken« sig fra
Moderselskabet og fik med sig to Kolonier i
Sydafrika og Kolonien paa Ny Zeeland.
(H. O-d.). A. Th. J.
Hermannsson, Halldór, isl. Bibliotekar
og Prof. i nordiske Sprog ved Universitetet i
Ithaca, i Staten New York, f. 6 Jan. 1878 paa
Völlur i Raagárvallasyssel paa Island. H. blev
Student i Reykjavik 1898, studerede Jura ved
Kbhvn’s Univ., men blev den flg. Sommer
Medhjælper hos Prof. Willard Fiske. Vinteren
1899—1900 tog han til Firenze for at katalogisere
Fiske’s isl. Bogsamling. Der tilbragte han
halvandet Aar, og i de flg. Aar var han ofte
beskæftiget med litterære Arbejder for Fiske.
Han udgav saaledes under hans Vejledning det
smukke islandske Skaktidsskrift »I uppnámi«,
to Aarg. (1901—02). Efter Fiske’s Død blev H.
1905 ansat som Bibliotekar ved hans isl.
Bogsamling ved Cornell Univ. i Ithaca, og faa
Aar senere Docent, 1920 Prof. i nord. Sprog
der ved Univ. Som Bibliotekar udg. H. Islandica
an annual relating to Iceland and the Fiske
Icelandic Collection, hvoraf der er udkommet
12 Aarg. (1908—19). Her har H. offentliggjort
fl. udmærkede bibliografiske Arbejder ang. isl.
Litt., hvoraf særlig bør nævnes »Isl. Bøger i
16. Aarh.« og Icelandic Authors of to day (1913),
samt den isl. Presses Historie indtil 1874;
endvidere udg. fl. utrykte Skr fra 17. og 18.
Aarh. 1914 udgav H. en Katalog over Fiske’s
isl. Bogsamling, 10200 Numre, og 1917 over
Runelitteraturen i samme Samling.
B. Th. M.
Hermannstadt [’hærman∫tat] (ung.
Szeben), 1) tidligere ung. Komitat i Siebenbürgen,
dannet 1876, grænser mod N. og Ø. til Komitaterne
Unter-Weissenburg, Gross-Kokel, Fogaras, mod
S. til Rumænien og mod V. til Hunyad, er
3619 km2 med (1910) 176921 Indb., hvoraf 64,3
% taler Rumænsk, 28,1 % Tysk, 5,7 %
Ungarsk, 65,5 % er gr. Katolikker, 25,9 %
Lutheranere, 5,4 % Katolikker, 2 % Reformerte.
Ved Fredsslutningen efter Verdenskrigen kom
H. med Siebenbürgen under Rumænien.
Terrainet er bjergrigt og skovklædt, mod S. findes
de transsilvanske Alper, mod N. Højderne
omkring Floderne Cibin og Aluta. Lavland
mangler, de betydeligste Dale findes langs ovenn. to
Floder. I de frugtbare Dale dyrkes Majs, Vin,
Hør og Hamp.
2) (ung. Nagy-Szeben), Hovedstad i
Komitatet H., tidligere Hovedstad i
Storfyrstendømmet Siebenbürgen, ligger i en smuk Dal
ved Cibin-Floden, er et vigtigt Knudepunkt for
Jernbaner og Veje og har (1910) 33489 Indb.,
hvoraf Flertallet er Tyskere, Resten Rumæner
og Magyarer. H. er Sæde for en gr.-kat.
Ærkebiskop (Rumæner) og en protestantisk
Superintendent. En Del af Byen har et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
