- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
325

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hermannstadt - Hermanrich - Hermans, Charles - Hermansen, Christen - Hermansen, Olaf August - Hermanson, Robert Fredrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

middelalderligt Udseende. Den smukke protestantiske
Kirke er fuldført 1520 i gotisk Stil. Raadhuset
er opført i 15. Aarh. Brukenthal-Paladset,
bygget af Baron Brukenthal (1777—87), indeholder
en Malerisamling og et Bibliotek. Der findes
ogsaa i H. et Mus. med rige naturhistoriske og
etnogr. Samlinger. Bl.
Undervisningsanstalterne fremhæves et jur. Akademi, et gr.-kat.
Præsteseminarium og et milit. Akademi. Industrien
omfatter Fabrikation af Klæde, Linned, Filt og
Lædervarer. H. grundedes i 12. Aarh. som en
tysk Koloni af Nürnberg-Borgeren Hermann,
og hed i 13. Aarh. Villa Hermanni. I 15. og
16. Aarh. blev den fl. Gange belejret af
Tyrkerne. 1849 udkæmpedes ved H. fl.
Træfninger mellem Østerrigere og Ungarere og
mellem Ungarere og Russere. Septbr 1916 naaede
Rumænerne H. under deres Offensiv mod
Ungarn, men blev i den flg. Maaned drevne
tilbage til Grænsen.
G. Ht.

Hermanrich [-rik], rettere Ermanrik
(jfr Jarmunrik), Achiulf’s Søn,
Østgoterkonge af Amalernes berømte Æt (c. 350—76),
stiftede et mægtigt Rige i Rusland, hvor hans
Magt strakte sig fra Østersøen til Don, og
talrige germanske, slaviske og finske Stammer
stod i større ell. mindre Afhængighed af ham.
Sammenhængen i hans Rige, hvis Størrelse er
blevet fantastisk overdrevet af Østgoternes
senere Historieskriver Jordanes, var dog meget
svag; da Hunnerne c. 375 angreb det, mægtede
den gl. Konge, der skal have været 110 Aar
gl, ikke at modstaa disse Fjender, og efter hans
snart paafølgende Død gik Østgoternes Magt
foreløbig til Grunde. H. spiller under Navnet
Jørmunrek en Rolle i Vølsungesagnet, og
ogsaa den gotiske Tradition ved at fortælle,
hvorledes de to Brødre, Sadus og Ammius, hvis
Søster Sunhild (nordisk Svanhild) H. havde
ladet slide ihjel af vilde Heste til Straf for
hendes Ægtefælles Frafald, tilføjede Kongen
et frygteligt Saar, hvori den ser Grunden til
hans ringe Modstandskraft mod Hunnerne.
M. M.

Hermans [ær’mã, ell. -mã.s?], Charles,
belg. Genremaler, f. 17. Aug. 1839 i Brüssel.
H., uddannet i Frankrig (École des beaux-arts,
Gleyre), slog afgørende igennem — efter
tidligere at have malet Arbejder som »Hiob«
(1872) — 1875 med »Ved Morgengry« (et
nattesvirende Selskab, legemsstore Figurer [Mus. i
Brussel]); andre Værker: »Kaffen efter Bordet«
(1878), »Søndagsbesøg i Børnehospitalet St
Pierre i Brüssel«, »Maskebal« (1880), »Hvilen«
(1882) m. v.
A. Hk.

Hermansen, Christen, dansk
Orientalist og Teolog, f. i Store Brøndum ved Aalborg
31. Jan. 1806, d. i Kbhvn 19. Oktbr 1882. Han
var Søn af en Husmand, blev cand. theol. 1830,
erhvervede 1834 Univ.’s Guldmedaille, foretog
1839—41 en Studierejse i Udlandet, blev 1841
konstitueret som Docent i semitisk-østerlandsk
Filologi, 1844 Lektor, 1845 ekstraord. Prof.;
gik 1848 over i det teol. Fakultet som ekstraord.
Prof. med Gl. Test.’s Teologi som Hovedfag
og blev 1850 ord. Prof. 1845—51 holdt han
samtidig Forelæsninger i begge Fakulteter. 1878
modtog han den teol. Æresgrad fra Univ. i
Leipzig. 1882 tog han sin Afsked. H. var en
meget lærd Mand, var grundig hjemme saavel
i den semitiske Sprogvidenskab som i
Teologiens forsk. Grene. Hans teol. Standpunkt var
strengt ortodokst, over for den bib. Kritik var
han en udpræget Repræsentant for den
overleverede Opfattelse. Univ. og dets Virksomhed
omfattede han med stor Kærlighed; hans
Foredrag var grundigt og klart; paa de Studerende
øvede han en betydelig Indflydelse, ikke blot i
sit eget Fag, men, navnlig gennem sine
skriftlige Øvelser, ogsaa i de andre teol. Discipliner.
Ved Testamente skænkede han betydelige
Legater til Univ. til Fordel for Enker efter
Universitetslærere samt for teol. Studerende. H.’s
litterære Hovedarbejde er den reviderede
Oversættelse af Gl. Test, som autoriseredes 1871,
og hvis vigtigste Medarbejder han var. I
øvrigt har han bearbejdet Ezechiel og Daniel til
Kalkar’s Bibelværk, udg. Overs. af Salmerne
(1862) og Essaias (1865) samt forfattet Afh. i
to Universitetsprogrammer: 1859 om det
Cureton’ske syriske Evangeliehaandskrift og 1874
(H.’s Rektoratsaar) om Integriteten af Job’s
Bog.
J. C. J.

Hermansen, Olaf August, dansk
Blomstermaler, f. paa Frederiksberg 30. Juli 1849,
d. smst. 25. Novbr 1897, begyndte først i en
Alder af 20 Aar at modtage
Tegneundervisning; F. Helsted forberedte ham til Akademiet,
og paa dette arbejdede han 1870—76, idet han
samtidig tjente til Udkommet ved at male paa
Porcelæn og Terrakotta. Sit første
Blomstermaleri udstillede han 1873; 1874 vakte hans
store Billede »Afskaarne For sommerblomster i
et Havehus« Opmærksomhed og blev købt af
Kbhvn’s Kunstforening. Han virkede
overvejende som Blomstermaler, og hans agtværdige
Billeder var en Tid ret yndede. Mindre betydelige
var gennemgaaende hans Forsøg i Dyre- og
Landskabsmaleriet.
(S. M.). P. J.

Hermanson, Robert Fredrik, finsk
Retslærd, f. i Uleåborg 2. Febr 1846, Student
1861, mag. phil. 1869, cand. jur. 1875, Dr. jur.
1881, virkede først ved Universitetsbiblioteket
i Helsingfors og i praktisk-juridiske Stillinger,
indtil han 1881 blev Docent, 1884—1908 Prof.
ved Univ. i Helsingfors. Som Lærer og Forf.
har H. i første Linie behandlet Stats- og
Folkeretten. I legislativ Syssel har han taget Del
som Medlem af forsk. Lovkommissioner, særlig
af stats- og kirkeretlig Art og virket som
valgt af Åbo Stifts Præsteskab i adskillige
Landdage, for den kirkelige Mission nærer han
varm Interesse. Foruden en lang Rk.
Afhandlinger, navnlig i »Tidskrift utgifven af Juridiska
Föreningen i Finland«, »Teologisk Tidskrift«,
»Finsk Tidskrift« o. a. har H. skrevet »Om
lagstiftningen, dess begrepp och förhällande till
öfriga statliga funktioner« (1881), »Om Finlands
ständer, deras förhällande till monarken och
till folket« (1884), »Finlands statsrättsliga
ställning« (1892; ogsaa paa Russisk). »I den
finländska frågan« (1908; ogsaa paa Russisk), »1917
års landdag. Några anmärkningar« (1917) o. m.
a. H.’s Forelæsninger over finsk Forfatnings-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free