- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
326

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hermanson, Robert Fredrik - Hermanubis - Hermant, Abel - Hermas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Forvaltningsret samt over Folkeretten er
udgivne efter stenografisk Gengivelse af M.
Colliander, G. Palmgren og Hjalmar Nyquist.
1919 udkom H.’s Forelæsninger ved Univ. i
Upsala: »Det rätta och dess samband med
religiösa sanningar«.
Fz. D.

Hermanubis [gr. -’ma-], ægypt.-gr. Guddom,
sammensat af Ægypternes Anubis og Hermes,
ɔ: den ægypt. Gud Thot, to Guddomme, som i
det gl. Ægypten holdtes højt i Ære, bl. a. fordi
de særlig tog sig af de Døde i den anden
Verden. H. omtales i det Plutarch tillagte Skrift
»Om Isis og Osiris« og er et af nogle
Gnostikere i Ægypten hyppig anvendt Symbol (Afb.
f. Eks. hos Matter, Histoire du Gnosticisme:
Atlas pl. 2). (Litt.: Devéria i Revue
Archéologique
1869 [Paris]).
V. S.

Hermant [ær’mã], Abel, fr. Forf., f. 3.
Febr 1862 i Paris. Efter at have debuteret
1883 med en Samling Digte, paavirkede af
Baudelaire, udgav han en lang Række
Romaner, hvoraf de første, M. Rabosson (1884), Le
cavalier Miserey
(1887), Nathalie Madorée
(1888) og La surintendante (1889) var
naturalistiske og vakte delvis skandaløs Opsigt. Senere
udviklede han sig til en subtil og skarpt
analyserende Psykolog, der behandler sjælelige
Undtagelsestilfælde og giver intime
Sædeskildringer fra Pariserlivet, til Dels rene
Nøgleromaner ell. fremtrædende i fingeret
Memoire-Form; en Del af hans Romaner er dog ogsaa
af kosmopolitisk Tilsnit. Det vigtigste af denne
store Romanproduktion er: Cœurs à part (1890),
L’amant exotique (1891), Ermeline (1892), La
carrière
(1894), Le frisson de Paris, Le sceptre
(1896), Les transatlantiques (1897), Souvenirs du
vicomte de Courpière
(1901), Confessions d’un
enfant d’hier
(1903), Confessions d’un homme
d’aujourd’hui
(1906), Les grands bourgeois
(1906), La discorde (1907), Les affranchis (1908),
Les confidences d’une biche (1909), Train de
luxe
(1909), Histoire d’un fils de roi (1911), Les
renards
(1912), Coutras voyage (1912) o. fl. Af
hans Teaterstykker, der for en Del er
Dramatiseringer af hans Romaner, kan nævnes: La
meule
(1896), La carrière (1897), Le faubourg
(1900), L’esbroufe (1904), La belle Mme Héber
(1905), Les Jacobines (1907), Monsieur de
Courpière
(1908), Le cadet de Coutras (1912, med
Yves Mirande) o. s. fr. Hans Essais de critique
(1912) indeholder Afh. om Balzac, Zola, Daudet,
Maupassant, Hervien o. fl.
S. Ms.

Hermas er Navnet paa Forfatteren til et
oldkirkeligt apokalyptisk Skrift, der fører
Titlen »Hyrde« (ποιμήν, Pastor). Som Bogen nu er
os overleveret, falder den i 3 Hoveddele: 5
»Syner« (visiones), 12 »Bud« (mandata) og 10
»Lignelser« (similitudines), men maaske har
Forf. opr. kun regnet med 4 »Syner«, 12 »Bud«
og 8 »Lignelser«. I »Synerne« formidles den
guddommelige Aabenbaring til H. gennem
»Kirken« i Skikkelse af en aldrende Kvinde,
der mere og mere forynges, og dette Afsnit er
nærmest at betragte som en Indledning til
»Budene« og »Lignelserne«, der alle meddeles og
forklares af en Engel i Hyrdeskikkelse; efter
denne sidste Aabenbaringsmidler har hele Skr.
faaet Navn. Hovedtemaet i Bogen er en
kraftig Opfordring til at gøre Bod, forinden
den nærforestaaende Verdens Ende indtræffer.
Ganske vist burde der efter Forf.’s Anskuelse
egl. kun være Tale om Bod ved Optagelse i
Menigheden; Daaben meddeler nemlig
Tilgivelse for de tidligere begaaede Synder, og
derefter baade kan og skal den Kristne føre et
helligt og syndfrit Liv, i hvert Tilfælde uden
grove sædelige Fald; imidlertid forekom der
faktisk inden for de Døbtes Kreds mange
svære Forsyndelser, og H. forkynder derfor, at
der ved Guds særlige Naade skænkes saadanne
Faldne endnu en enkelt Gang efter Daaben
Mulighed for Bod. Af denne Lære om den
»anden Bod« har hele Romerkirkens Bodspraksis
efterhaanden udviklet sig, og ogsaa i en anden
Henseende har H.’s Skr. haft stor Bet. for den
kat. Etik, nemlig ved dets stærke Fremhævelse
af de gode Gerningers Bet.; Ting som
Martyrium, Faste og Almisse formaar at udslette en
Mangfoldighed af Synder og skaffe en særlig
høj Plads i Himlen, ja, der er endogsaa Tale
om, at man ved at gøre »noget godt, der gaar
ud over Guds Bud« vinder større Ære for
den himmelske Faders Øjne. — Om Forf.
fortælles i Indledningen til Skr., at hans
»Plejefader« (ɔ: Herren, i hvis Hus han var opvokset
som Slave) solgte ham til en Dame i Rom;
rimeligvis er han da af hende blevet frigivet
og har senere ernæret sig ved Handel og
Landbrug. De Billeder, han anvender, hører alle
hjemme inden for den jævne Mands
Forestillingsverden, og han røber ingen Spor af højere
Dannelse; hans Sprog er Datidens
Vulgærgræsk, og hans Fremstillingsform er meget
bred og langtrukken. — Om Værkets
Affattelsestid oplyser Muratoris Kanon, at H.
skrev sit Skr. i Rom, da hans Broder Pius
sad som Biskop dér; i den gammelromerske
Biskopsfortegnelse angives en Pius’ Bispetid fra
140—155, men denne Tidsbestemmelse er
næppe helt rigtig for Begyndelsesaarets Vedk.; saa
vidt vi ved, har nemlig det monarkiske
Episkopat ikke været gennemført i Rom i første
Halvdel af 2. Aarh., og man kan derfor meget
vel antage, at Pius ogsaa i Aarene før 140 har
indtaget en ledende Stilling inden for
Presbyterkollegiet. Da nu indre Kriterier nærmest
viser hen til Hadrian’s Tid (117—138), maa
Skr. i sin nuv. Form efter al Sandsynlighed
være fremkommet 130—40 e. Kr. En
nærliggende Antagelse er det fremdeles, at det ikke er
skrevet paa een Gang, men først er blevet til
i Løbet af et længere Tidsrum; en Række
mindre Ujævnheder i Fremstillingen vilde nemlig
derved finde deres Forklaring. Derimod
indeholder disse utvivlsomt ikke tilstrækkelig
Begrundelse for at betragte »Hyrden« som et
Værk af fl. Forf. ell. som en kristelig
Bearbejdelse af et opr. jød. Skr., saaledes som
enkelte Forskere har forsøgt at hævde. — Inden
for Kirken naaede Bogen hurtigt stor Anseelse;
allerede ved Slutn. af 2. Aarh. citeres den som
hellig Skrift, og den blev jævnlig regnet
med til det ny Test., forinden dettes Omfang
omkr. Aar 400 blev endelig fastsat. Den gr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free