Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hermogenianus - Hermokopideprocessen - Hermokrates - Hermon (Billedhugger) - Hermon (Bjerg) - Hermonthis - Hermopolis - Hermos - Hermosillo - Hermsdorf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tid, og som er et dogmatisk Arbejde, nærmest
svarende til Paulus’ sententiæ, er 104
Fragmenter ekscerperede i Justinian’s Digester. En
Privatsamling af kejserlige Forordninger,
hvis Affattelse vistnok maa sættes til Tiden
mellem 314 og 324 e. Kr., bærer Navnet codex
H. Om H. er Forfatteren, er usikkert. (Litt.:
Brassloff, Art. H. i Pauly-Wissowa-Kroll,
»Real-Encyclop. der klass. Altertumswiss.« VIII
[1912], S. 881 ff.).
C. W. W.
Hermokopideprocessen, en berømt Proces,
der opkom i Athen i Foraaret 415 f. Kr. i
Anledning af, at de saakaldte Hermer i een Nat
næsten alle var blevne ødelagte, kort før den
store Ekspedition til Sicilien skulde af gaa. Det
attiske Demokrati, som mente, at der laa
oligarkiske Omvæltningstendenser bag dette
Hærværk, søgte med stor Mistænksomhed og
Strenghed at udfinde de Skyldige, og dertil
knyttedes Beskyldninger mod adskillige,
deriblandt Alkibiades, for at have krænket
Mysterierne; Hovedspørgsmaalet fik imidlertid sin
Afgørelse derved, at en enkelt af de
Fængslede, Taleren Andokides, angav sig og nogle
andre, hvorefter han slap for Straf, medens de
andre henrettedes ell. erklæredes fredløse. Om
hans Angivelse stemmede med Sandheden, har
aldrig kunnet oplyses; men efter al
Sandsynlighed var baade Hermernes Ødelæggelse og
Processen arrangerede af det oligarkiske Parti for
om muligt at hindre Toget til Sicilien ell. skade
Planens Udførelse. (Litt.: Götz, »Der
Hermokopidenprozess« [Nürnberg 1875];
Weisweiler, De causa Hermocopidarum [Münster
1878]).
K. H.
Hermokrates [gr. -’krate.s], Hermon’s Søn,
syrakusansk Statsmand, bevægede 424 f. Kr. de
doriske og de ioniske Stæder paa Sicilien til
at slutte Fred, hvorved Athen foreløbig mistede
Grund til Indblanding. 415 drev han med Iver
paa Rustningerne mod Athenernes forventede
Angreb og bidrog meget til deres Nederlag 413.
Aaret efter kom han Spartanerne til Hjælp med
en syrakusansk Flaade og kæmpede med stor
Dygtighed i de lilleasiatiske Farvande; men da
han havde været uheldig ved Kyzikos mod
Alkibiades, blev han landsforvist af det
demokratiske Parti, som i Mellemtiden var kommet til
Magten i Syrakus, og da han 407 med Magt
søgte at komme ind i Byen, blev han dræbt
under en Gadekamp. For at vinde hans endnu
talrige Parti regtede Dionysios d. Ældre hans
Datter.
K. H.
Hermon [-mo.n], gr. Billedhugger fra arkaisk
Tid. Paa Pausanias’ Tid vistes i den
peloponnesiske By Troizen som Værker af H. en Statue
af den pythiske Apollon og Træbilleder af
Dioskurerne.
H. A. K.
Hermon [hebr. kær’mo.n], Oldtidens græske
Navn paa det sydvestligste Bjerg af
Antilibanons Kæde, nu Djébel ech-Cheich (»med det
hvide Haar«), stærkt fremtrædende, et Vartegn
for Syrien og for Palæstina, hvis Nordgrænse det
dannede, ofte med Beundring omtalt i Gl. Test.;
den højeste Top 2760 m. Ved Bjergets Fod
udspringer Jordanfloden (520 m højt). I de
lavere Egne dyrkes Vin, de højere har en rig og
ejendommelig Flora; foroven Steppevækster;
Bjergets Slugter er endnu Tilhold for vilde
Dyr, bl. a. Bjørne. I tidlig Oldtid var Bjerget
et religiøst Centrum, hvorom Ruiner endnu
vidner; i den nuv. Befolkning stærk religiøs
Blanding (Kristne, Muhammedahere, Druser o.
a. Sekter).
H. A. K.
Hermonthis [gr. -’þis], gr. Navn paa en
gl ægypt. By 12 km oven for Theben paa Nilens
vestlige Bred, saaledes benævnt som
Hovedsæde for Dyrkelsen af den ægypt. Krigsgud
Montu ell. Mont, der gerne fremstilledes med
Falkehoved. I Romertiden var H. Hovedstad
i sin Nomos, og det fordum saa pragtfulde
Theben, der laa i Distriktet H., var kun en
ringe By. H., hvis gl. Navn var On (»Sydens
On«, modsat »Nordens On«, Heliopolis), hedder
nu Erment, der bl. a. har store
Sukkerfabrikker. Byens gl. Nekropol, som har givet
vigtige Mindesmærker (bl. a. til Ny Carlsbergs
Glyptotek), strækker sig indtil Rizkât, 7 km
SV. f. H.
V. S.
Hermopolis (Hermupolis), Grækernes
Navn paa 3 gammelægyptiske Byer, af hvilke
»det store H.« i Mellemægypten ved det nuv.
Aschmunein, Hovedstedet for Guden Thot’s
Dyrkelse, var den mærkeligste. En Del
Tempelruiner, der i Beg. af 19. Aarh. var ret vel
bevarede, er nu helt forsvundne. Derimod findes
der noget sydligere ved El-Bershe interessante
Gravkamre fra det mellemste Riges Tid (se
»El-Bershe«, udg. af Egypt Exploration Fund
[1896]). Et andet H. (»det lille H.«), det nuv.
Damanhur, laa i Deltaet 60 km fra Alexandria.
Et tredje H. laa 12 km S. f. Mansura i det
østlige Deltaland.
V. S.
Hermos, Oldtidens Navn paa en Flod i
Lilleasien, nu Jediz-tschaï. H. har sit Udspring paa
Bjerget Dindymos i Frygien, strømmer
derefter i et stærkt krummet Løb mod V.
igennem Lydien, idet den undervejs optager fl.
Bifloder (ved Sardeis c. 200 m br.), og falder
N. f. Smyrna ud i den efter den benævnte
hermæiske Bugt. Flodguden H. er i
Hesiodos’ Teogoni Søn af Okeanos og Tethys og
er afbildet paa Mønter fra Smyrna o. fl. a.
Byer.
H. A. K.
Hermosillo [ærmå’siljå], tidligere Petic,
Hovedstad i den meksikanske Stat Sonora, ved
Rio Sonora, er omgiven af kunstig vandede
Haver, har et Kapitolium, en smuk Park, nogen
Industri og livlig Handel med den frugtbare
Omegns Landbrugsprodukter. Desuden er H.
Midtpunktet for et vigtigt Bjergværksdistrikt,
som omfatter over 100 Guld-, Sølv- og
Kobberminer. (1910) 14578 Indb. Med Havnen Guaymas
ved den kaliforniske Havbugt har H.
Jernbaneforbindelse.
G. Ht.
Hermsdorf [’hærmsdårf], 1) By i Schlesien,
Regeringsdistrikt Liegnitz, ved Foden af
Riesengebirge, 345—418 m o. H., ved Jernbanen
Hirschberg-Grünthal og med elektrisk Sporvej
til Hirschberg, har en Vandkuranstalt,
Glasindustri og Teglværk. (1910) 2753 Indb. I
Nærheden ligger Borgruinen Kynast. 2)
(Nieder-H.), By i Schlesien, Regeringsdistrikt Breslau,
65 km SV. f. Breslau, med store Jernværker.
(1910) 11600 Indb. I Omegnen er der store Kul-
og Jernminer og Kalkbrud. 3) By i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
