Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herodes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han ham ombringe; Alexandra søgte nu at
opirre Kleopatra mod H. Over for Antonius
gjorde Kleopatra Ægyptens gl. Krav paa Palæstina
gældende og fik store Dele af Middelhavskysten
samt Jericho. 31, da Augustus havde sejret i
Slaget ved Actium, gik H. over til ham, skønt
han under Krigen havde støttet Antonius.
Under et Møde paa Rhodos anerkendte Augustus
hans Kongedømme, og udvidede det med
Jericho o. a. Byer. For at være uden Medbejlere
havde han forinden ladet Hyrkan myrde;
siden lod han i rasende Skinsyge Mariamme
dræbe, og kort efter hendes Moder Alexandra. Ved
den Tid lod han ogsaa den idumæiske Fyrste
Kostobar ombringe tillige med nogle
Hasmonæere, der efter Angivelse af Kostobar’s Hustru
Salome, H.’s Søster, befandt sig hos ham. H.
var en oprigtig Beundrer af den hellenistiske
Kultur og samlede en Kreds af græsk-dannede
Mænd om sig; bl. disse var Nikolaos fra
Damascus, med hvem han drev filos., retoriske
og hist. Studier. Han anvendte store Summer
til Anlæggelse af Templer for Kejserkultus og af
Teatre og Hippodromer, der brugtes til
Festspil for Kejseren. Saaledes byggede han et
Teater i Jerusalem og et Amfiteater S. f. Byen.
Han anlagde fl. ny Byer. — Vigtigst af disse
var Kæsarea ved Havet, der forsynedes med en
Havn, som var sikret ved en stor Mole; i selve
Byen laa et stort Kejsertempel. Paa Samarias
Plads byggede han Sebaste. Han anlagde flere
Fæstninger, bl. a. Herodeion Ø. f. Jerusalem.
Paa Jerusalems Tempelplads opførte han
Borgen Antonia, opkaldt efter Antonius. I Byens
vestlige Del anlagde han sit prægtige Palads
med de tre Taarne Hippikos, Fasael og
Mariamme. Hans Begunstigelse af hedensk Kultus
ved Opførelse af Templer, hvortil kom hans
Understøttelse af de olympiske Lege, og i det
hele hans hellenistiske Tendens krænkede hans
lovtro jød. Undersaatter. Hans Regering var
et udpræget Despoti, der opretholdtes ved
fremmede Lejetropper og et stærkt Politi. Sit
Folks Bifald vandt han ved Opbyggelsen af det
prægtige Tempel i Jerusalem, som langt
overstraalede de tidligere Tempelbygninger; men
han krænkede siden de Fromme ved
Anbringelsen af en gylden Ørn over Indgangen. Templet
blev først helt færdigt 63 e. Kr., 7 Aar før det
blev ødelagt. — H.’s Familieforhold var meget
ulykkelige. Med den første Hustru Doris
havde han Sønnen Antipater, med Mariamme
bl. a. Alexander og Aristobul, med en
anden Mariamme en Søn H., med Malthake
Archelaos og Antipas, med Kleopatra
Filippos, Alexander og Aristobul, der længe
var bestemt til at være Tronfølgere, opdroges i
Rom; efter Hjemkomsten var de Genstand for
stadig Bagtalelse og blev hængt. Paa lgn.
Maade gik det Antipater, der konspirerede mod
Faderen, men efterhaanden blev mere og mere
sygelig. Et Ophold ved Badene i Kalirrhoe var
uden Virkning; kort efter døde han i Jericho
og blev begravet i Herodeion. Kort forinden
havde man i et Opløb nedrevet Tempelørnen,
men Førerne var blevet levende brændt. — H.
var en udpræget orientalsk Despot, ikke uden
storladne Træk, der navnlig viste sig i hans
ødsle Gavmildhed og prægtige
Byggeforetagende. Han var en dygtig Hærfører, fuld af Energi
og overordentlig snild og smidig som Diplomat.
Hans Lidenskaber var stærke, og de voldte ham
Ulykker. Hans voldsomme Kærlighedstrang
kunde ikke overvinde hans grænseløse
Egoisme, og denne tilfredsstillede han med stor
Hensynsløshed og Brutalitet. I ydre Henseende
skaffede han Jødeland den sidste Opblomstren
som Stat. Men baade ved sin Oprindelse og sin
Aandsretning blev han en Fremmed for
største Parten af Folket.
H. opsatte forsk. Testamenter. Det sidste gik
ud paa, at Archelaos skulde være hans egl.
Efterfølger og have Judæa, Samaria og
Idumæa, medens Antipas skulde være Tetrarch
over Galilæa og Peræa, Filippos Tetrarch over
Gaulanitis, Trachonitis, Batanæa og Panias.
2) H. Archelaos søgte straks at vinde
Folket ved Indrømmelser, men vakte kun
videregaaende Krav fra de lovtro Jøders Side,
hvilket førte til en Opstand, som han blodigt
undertrykte. Han rejste derpaa til Rom for at
faa Augustus’ Anerkendelse, men samtidig
mødte Antipas og gjorde Krav paa Kongedømmet,
medens Deputationer fra Jøderne og fra de gr.
Stæder i Palæstina bad om at blive fri for
Dynastiet H. og om at komme direkte under
rom. Styre. Augustus bekræftede i det
væsentlige H.’s Testamente, dog blev H. A. ikke
Konge, men kun Ethnarch (4 f. Kr.—6 e. Kr.). H.
A. havde arvet sin Faders Sanselighed og
Grusomhed, men ikke hans Dygtighed. — Han
krænkede Jøderne ved vilkaarlig Indsættelse
af Ypperstepræster og ved lovstridigt Ægteskab
med sin Svigerinde Glafyra. Han stævnedes til
Rom, blev afsat, og forvist til Gallien. Hans
Land kom under rom. Forvaltning.
3) H. Antipas (4 f. Kr.—39 e. Kr.) antog
ligesom sin Broder Navnet H. efter at være
blevet anerkendt som Tetrarch i Galilæa og
Peræa. Anklagen mod Archelaos ramte ogsaa
ham, men han blev frikendt. Som Faderen var
han Romerne hengiven, Ven af hellenistisk
Kultur og meget byggelysten. Han opbyggede det
ødelagte Bethramftha i Peræa og kaldte Byen
Livias, siden Julias efter Kejserinden;
ligeledes opbyggede han Seforis, og han
grundlagde en ny Hovedstad kaldet Tiberias efter
Kejser Tiber, ved Genezaret-Søens Vestbred.
Den indrettedes paa hellenistisk Vis med
Stadion og et pragtfuldt Palads. Jøderne frastødtes
af dettes Dyrebilleder og af den
Begravelsesplads, paa hvilken Byen var anlagt. Dog
byggede han en stor Synagoge i den, ligesom han
selv mødte til Festerne i Jerusalem (Luk. 23,
7 ff.), og han undgik ligesom Archelaos og
Faderen at anbringe noget Billede paa sine
Mønter. Udadtil sikrede han sig et godt Forhold
til Nabofyrsten, den nabatæiske Konge Aretas,
hvis Datter han ægtede. Imidlertid ægtede han
senere Herodias, som var Datter af H. I’s
Søn Aristobul og havde været gift med H. A.’s
Halvbroder H.; den nabatæiske Prinsesse
flygtede til sin Fader. Dette førte til Uvenskab
med Aretas, der slog hans Hær. Tiber bød
den syriske Statholder Vitellius hjælpe ham,
men da Tiber døde, trak Vitellius sig tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
