- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
342

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heron fra Alexandria - Herondas - Heronsbrønd - Heronskugle - Hero og Leandros - Heroon - Heroopolis - Heros

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forf., men det er tit vanskeligt at afgøre, hvad
der skyldes H., og hvad der er senere
Tilføjelser. Skrifterne omhandler fysiske og mekaniske
Instrumenter, Geometri, Stereometri og
Landmaaling; deres matematiske Bet. ligger mest
i de Anvendelser af den hos Grækerne forsømte
regnende Geometri, som særlig Skrifterne om
Landmaaling indeholder. Her findes saaledes
første Gang det bekendte Udtryk for en
Trekants Areal ved Siderne, og H. var i Besiddelse
af Metoder til de her og andensteds
forekommende Kvadratrodsuddragninger, om han end
nøjedes med en ringe Nøjagtighed; han er
ogsaa den første, hos hvem vi træffer en Løsning
ved Regning af numeriske kvadratiske
Ligninger. I Fysikken har H. konstrueret fl. Apparater
(se Heronskuglen); han fandt ogsaa, at
en Lysstraale, der kastes tilbage fra et Spejl,
altid følger den korteste Vej mellem to
Punkter i dens Bane.
Chr. C.

Herondas, gr. Digter fra Kos i 3. Aarh.
f. Kr., Forf. til Mimiamber ɔ: dram.
Smaadigte i ionisk Dialekt og choliambisk
Versemaal, der giver stærkt realistiske Billeder af
Hverdagslivet og rimeligvis har været bestemte
til dramatisk Foredrag ved Gæstebud; Titlerne
paa de bedst bevarede er: »Koblersken«,
»Bordelværten«, »Skolelæreren«, »Kvinderne, der
tilbeder Asklepios«, »Den skinsyge«,
»Veninderne«, »Skomageren«, »Drømmen«. Udg. af
Kenyon (1891), Rutherford (1891), Herwerden (i
»Mnemosyne«, XX, 1892), Bücheler (med lat.
Overs., 1892), Crusius (1892, 4. Udg. 1908),
Nairn (Oxford 1904); de 3 første er oversatte
paa Dansk af Niels Møller i »Nord. Tidsskr. f.
Filol.« (1892—93). (Litt.: Crusius,
»Untersuchungen zu den Mimiamben des H.« [1892]
og »Die Mimiamben des H.« [1893]).
K. H.

Heronsbrønd, en Heronskugle, hvori Luften
sammenpresses ved en Vandsøjles Tryk. Den
anvendes undertiden ved Stuespringvand.
K. S. K.

Heronskugle kalder man en Flaske, der er
lukket med en tætsluttende Prop, gennem
hvilken der gaar et Rør næsten ned til Flaskens
Bund. Rørets øverste Ende rager noget op over
Proppen og er indsnævret til en fin Aabning.
Flasken fyldes delvis med Vand, og gennem
Røret blæses mere Luft ind, hvorved Luften
over Vandet bliver sammentrykket. En Hane
paa Røret lukkes nu i, og naar den atter
aabnes, driver Lufttrykket en fin Vandstraale ud
af Rørspidsen.
K. S. K.

Hero og Leandros. H. var efter gr.-rom.
Digtning Præstinde i et Afrodite-Tempel i Byen
Sestos ved Hellespont. Ved en af Gudindernes
Fester mødtes hun med den unge L. fra det
lige over for Sestos paa den asiatiske Side af
Hellesponten liggende Abydos, og de to fattede
Kærlighed til hinanden. Da H.’s
Præstindeværdighed saavel som Forældrenes Vilje hindrede
Forbindelsen, besøgte L. derefter hemmelig sin
elskede, idet han om Natten svømmede over
Sundet, medens H. ved en Lampe fra sit enlig
beliggende Taarn ledede ham paa rette Vej.
Men en stormfuld Nat slukkedes Lampen; L.
omkom under Forsøget paa atter at svømme
over, og næste Morgen skyllede Bølgerne hans
Lig op paa Stranden. Fortvivlet styrtede H.
sig da i Havet. — Fortællingen er i den hidtil
kendte Overlevering hellenistisk; den er
behandlet i et længere Digt (340 Vers) af den
sene gr. Epiker Musaios og af Ovid o. a.,
ligesom den har afgivet Emne for pompejanske
Vægmalerier. I nyere Tid er den bl. a. i
Digtning behandlet af Schiller og Grillparzer, ofte
ogsaa i bildende Kunst. Lord Byron
efterlignede L. ved (1810) at svømme over
Hellesponten paa det nævnte St. (1350 m). (Litt.: M. H.
Jellinek
, »Die Sage von Hero und Leander
in der Dichtung« [1890]).
H. A. K.

Heroon, gr., Helligdom for en Heros, opr.
hans Grav ell. et derover bygget Kapel ell.
lgn., senere ofte et fuldstændigt Tempel som
for en Guddom. Eksempler er Pandion’s H. paa
Akropolis, Pelopshelligdommen i Olympia og
»Filippeion« (340—30 f. Kr.) smst.; bedst
bevaret er H. i Gjølbaschi (s. d.). Opr. skulde
Indgangen, modsat Gudernes Templers, være
fra V.
H. A. K.

Heroopolis, Grækernes Navn paa en
gammelægypt. By i det østlige Nedreægypten. Naville’s
Udgravninger af Tell-el-Maskuta har bragt en
gr. Milesten for Dagen, der viser, at H. laa 9
rom. Mil derfra, altsaa 30 km V. f. Ismailia
og 50 km Ø. f. Zagazig. H., der omtales af
Geografen Strabo o. a. Forfattere, nævnes i den
gr. Bibeloversættelse (Septuaginta) af 1. Moseb.
46, 29 som det Sted i Gosen, hvor Josef
mødte sin fra Kanaan kommende Fader Jakob.
V. S.

Heros, det gr. Ord for en Helt, men tillige
i den gr. Religion Betegnelse for visse Væsener,
der nød religiøs Dyrkelse. Selve Ordet ἤρως;
er dunkelt af Oprindelse; man har
sammenstillet det med sanskr. svarvat, »skinnende«,
»straalende«, men det er usikkert og stemmer
bedre til den senere gr. Opfattelse af en H.
end til den oprindelige. De ældste Grækere har
nemlig ved en H. forstaaet et Spøgelse, en
Genganger, den Afdødes Aand. Grækernes
første religiøse Kultus har ikke mindre end de
primitive Folks været stærkt optagen af
Aandetro og Aandedyrkelse, som stedse bevarede sig
i Folkets lavere Lag, og hvoraf temmelig
tydelige Mindelser endogsaa kunde iagttages hos
den klass. Tids dannede Publikum. Man mente,
at et Menneske efter Døden fortsatte sin
Eksistens som et skyggeagtigt Væsen, som en
Mandsling e. l., og skønt man vel tænkte sig
et Hades, et Dødsrige, hvor disse Skygger
samledes, et Tartaros, hvori de Fordømte
straffedes, og et Elysium for de Salige, saa holdt ved
Siden heraf den primitive Forestilling sig, at
den Døde færdedes i Nærheden af sit begravede
Legeme ell. endogsaa stedse boede i dette, ell.
at han holdt til i sit fordums Hus ell. hos sine
Nærmeste og boede i Udhuse, under Tærskelen,
i Bagerovnen e. l. Derfor var det alm.
Folketro, at Brødsmuler, der faldt paa Gulvet,
tilhørte H., ligesom man endnu i Tyskland siger,
at de tilfalder »den armen Seelen«. Dyrkelsen
af H. var knyttet til Husarnens Kultus, og det
andet Drikoffer ved Maaltidet var til H. Ofte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free