- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
345

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herpes - Herpestes - Herpes Zoster - Herpetisme - Herpetologi - Herpin, Léon - Herpin, Luce - Herre - Herrebøe - Herred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forsvinder uden at efterlade Ar, medens de
dog i visse Tilfælde og især ved Irritation kan
betændes yderligere og give Anledning til
Hudløshed og Saar. Aarsagen til disse Lidelser er
dunkel, men kan dog navnlig sættes i
Forbindelse med Nervesystemet; dette gælder spec.
1) H. Zoster ell. Helvedesild, den
vigtigste Form, der har størst Bet. og er mest
udstrakt, idet fl., rundagtige, større og mindre
Grupper af H. samtidig bryder frem paa
Huden, følgende en Nervestammes Udbredelse.
Hyppigst følger de Intercostalnerverne langs
Ribbenene og faar derved en bælteformig
Udbredelse omkr. den ene Side af Kroppen,
hvoraf deres gr. Navn Zona (Bælte). Den danske
Benævnelse »Helvedesild« refererer sig derimod
til de ledsagende Nervesmerter, der ofte kan
være særdeles betydelige. Selve Sygdommen
varer i Alm. nogle Uger, men Smerterne kan
undertiden holde sig længere Tid derefter. 2)
H. labialis benævnes et mere begrænset
Udslet i Ansigtet og især paa Læberne, som ofte
optræder sammen med Febersygdomme,
Forkølelser ell. hos disponerede Individer uden
paaviselig Aarsag; det er en forholdsvis
ubetydelig og uskyldig Lidelse, der sædvanligvis
indskrænker sig til Udbrudet af en enkelt lille
H.-Plet og er lægt paa en Uges Tid. Det samme
gælder 3) H. genitalis, der fremkommer paa
Kønsorganerne, og som for saa vidt kan være
haardnakket, som Sygdommen har stor
Tilbøjelighed til at recidivere. Man har ogsaa
under Benævnelsen H. tonsurans regnet den
ondartede Hud- og Haarsygdom Ringskurv til
denne Gruppe; men denne Lidelse er af en
ganske anden Karakter, idet den skyldes en
Svamp (Tricophyton).
E. P-n.

Herpestes, se Desmerdyr S. 61.

Herpes Zoster, se Herpes.

Herpetisme (gr.) kaldes i Medicinen, især
i ældre Tid, Dispositionen til Hududslæt.

Herpetologi (gr.), 1) Læren om Hududslæt;
2) Læren om Krybdyr.

Herpin [ær’pæ], Léon, fr. Landskabsmaler,
f. 12. Oktbr 1841 i Granville (Normandie), d.
25. Oktbr 1880 i Paris. Han var Elev bl. a. af
Daubigny, tog især denne til Forbillede og
malede en Mængde Landskaber og Byprospekter,
ofte i kolossal Maalestok: »Paris set fra
St-Pères-Broen« (købt 1878 af Paris’ Kommune til
Udsmykning af Raadhuset) og »Paris fra Pont
Neuf« (1879). Andre kendte Arbejder:
»Seine-Bred ved Sèvres«, »Fra Fontainebleau-Skoven«,
Pendanterne »Solopgang« og »Solnedgang« (fra
Bas-Meudon), »Prospekt fra Sèvres-Broen« og
hans sidste Værk »Slottet Gaillard«.
A. Hk.

Herpin [ær’pæ], Luce, fr. Forfatterinde,
kendt under Pseudonymet Lucien Perey,
f. 1832 i Genève. Sammen med Gaston Maugras
(s. d.) udgav hun en Rk. interessante Værker
over Emner fra 18. Aarh.’s aandelige og
galante Liv, L’abbé F. Galiani; correspondances
avec Mme. d’Épinay, Mme. Necker, Mme.
Geoffrin, Diderot etc.
(2 Bd 1881), prisbelønnet af
Akademiet ligesom Une femme du monde au
XVIII, siècle
, I, La jeunesse de Mme. d’Épinay
(1882), II, Dernières années de Mme. d’Épinay
(1883), efter Breve og utrykte Kilder, samt La
vie intime de Voltaire aux Délices et à Ferney

(1885). Alene har hun udgivet: Histoire d’une
grande dame
, I, La Prince Hélène de Ligne
(1887) og II, La comtesse Hélène Potocka (1888),
Un petit neveu de Mazarin (1890), fortsat med
La fin du XVIII, siècle, le duc de Nivernais
(1891) og Le président Hénault et Mme.
Deffand
(1893). Desuden har hun skrevet to
Eventyrbøger Zerbeline et Zerbelin (1889) og La
forêt enchantée
(1891), begge illustrerede.
S. Ms.

Herre. I Ordet ligger opr. Antydning af
Ejendomsret, og det brugtes derfor af
Romerne om Herren (dominus) i hans Forhold til
Trællene; det var et for Frihedens Undergang
betegnende Træk, da ogsaa Kejseren selv af
fri Mænd benævntes H. I Middelalderen brugtes
H. tidlig som Titulatur for Konger og
Stormænd; siden tillagdes den ethvert Medlem af
den hædrede Gejstlighed, og da Riddervæsenet
udformede sig, blev det ogsaa enhver Ridders
Ret at kaldes H. Først efter Enevældens
Indførelse i Danmark naaede H.-Titlen ud over
disse skarpt udsondrede Stænder og bredte sig
siden stedse mere.
Kr. E.

Herrebøe, Fajancefabrik, se Fajance.

Herred har siden Oldtiden i Danmark og
visse tilgrænsende Lande været Betegnelsen for
et vigtigt Led i den territoriale Inddeling, der
har haft Bet. saavel i administrativ som i
judiciel Henseende. Ordets Etymologi er til Dels
omstridt. Medens der er saa godt som
Enighed om, at det første Led er Hær, er andet
Led blevet sat i Forbindelse dels med at
raade, dels med at rede (udrede), dels endelig
i de seneste Aar med at ride, hvorefter man
som Grundbetydning har opstillet henh.
Raadighed over en Hær, Hærudredning og
Hærridt (ɔ: Hærtog). En af de sidste Forklaringer
er sikkert den rette, og Ordet betegner altsaa
enten Herredet som et Distrikt til Udrustning
af en Hær, hvorved man ikke netop behøver
at tænke paa en Hær af en bestemt Størrelse,
men blot paa, at Herredets Beboere drog i
Krig under en fælles Anfører og udgjorde en
Underafdeling af den samlede Hær, ell. et
Omraade, hvor en Hærskare (Deltagere i et
Hærtog) boede ell. hørte hjemme. Ogsaa om
Inddelingens Oprindelse har forsk. Anskuelser
gjort sig gældende. Næsten hos alle germanske
Folk kan der i Oldtiden ell. den tidligere
Middelalder paavises en Inddeling af lgn. Art som
H.’s, hvilken Inddeling hos Sveerne,
Angelsakserne o. fl. sydgermanske Stammer kaldes
hundari ell. hundred. Under Henvisning hertil
og til Udtalelser hos Tacitus hævder en
udbredt Opfattelse, at den germanske Hær i
forhistorisk Tid har været inddelt i Hundreder,
hvert omfattende 100 ell. maaske 120 Krigere,
at denne Inddeling p. Gr. a. den nære
Forbindelse mellem Hær og Folk ogsaa har haft Bet.
i Fredstid, navnlig m. H. t. Retsplejen, at den
er bevaret under Folkevandringen, og at den
endelig efter denne paa mange Steder er gaaet
over til en territorial Inddeling, idet den saa
at sige har nedfældet sig paa Territoriet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free