Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorved det Omraade, hvor et Hundrede Krigere
havde slaaet sig ned, selv fik Navn af Hundred
ell. et andet tilsvarende Navn. Ogsaa H. skal
opr. have været et saadant Hundred, der blot
i Tidens Løb har skiftet Benævnelse. Andre
Teorier, der ogsaa opfatter Hundred og H. som
identiske og som en fællesgermansk Institution,
gaar ud paa, at Hundredet opr. er et Distrikt,
omfattende 100 ell. 120 Gaarde (Bol), ell. at
det er et Distrikt, der i Krigstid skal stille 100
ell. 120 Mand. Nyere Undersøgelser har dog
rokket stærkt ved Grundlaget for alle disse
Opfattelser. Dels har man peget paa det
usandsynlige i, at Inddelingerne har været foretagne
efter et bestemt numerisk Princip, en
Antagelse, der heller ikke nødvendiggøres ved
Ordet Hundred, hvis Rod ogsaa kan betegne en
Mængde af ubestemt Størrelse, dels har man
overhovedet bestridt Berettigelsen af at
identificere H. og Hundred og at opfatte begge
Inddelinger som en fællesgermansk Institution med
et hos alle Folk ensartet Udspring. Hvad der
er fælles, er kun Forekomsten af politisk
selvstyrende Underafdelinger af Folket, derimod
hverken Benævnelsen ell. Maaden, hvorpaa de
er opstaaede. Den anførte Kritik er sikkert i
det hele berettiget, og det bliver herefter
meget vanskeligt at sige noget bestemt om H.’s
Oprindelse. Har Danmark i
Folkevandringstiden faaet en helt ell. delvis ny Befolkning,
kan de indvandrede Krigerskarer ved at
fordele sig omkr. i Bygderne i det mindste paa
Steder have lagt Grunden til den senere
Herredsinddeling, og denne bliver da, som den
første Opfattelse vilde, det territoriale Nedslag
af en milit. Organisation, der forinden har
eksisteret som personlig Inddeling af Folket.
Slaar den nævnte Forudsætning ikke til, maa
H. være opstaaede successivt, efterhaanden
som Bygdernes Beboere sluttede sig sammen
om fælles Midtpunkter, og disse
Sammenslutninger kan da tænkes fremkomne paa forsk.
Maade. Det kan have været Trangen til fælles
Forsvar, der har affødt H., og i denne Retning
peger Navnet, der kan hidrøre fra, at H.’s
Beboere drog sammen i Krig, men Institutionen
kan ogsaa være ældre end Navnet og opr.
have haft ikke-militær Funktion, og meget taler
i Virkeligheden for, at dette er Tilfældet, og
at det egl. Grundlag for H. har været en
Helligdom, der søgtes af den paagældende Bygds
Beboere. Til Helligdommen har da senere
sluttet sig et Ting, hvorved H. fra at være en
religiøs Sammenslutning ogsaa fik Bet. paa
det verdslige Omraade, og Navnet H. kan da
være opstaaet for at give Udtryk for en vis
Side af denne ny Funktion. I alle Tilfælde er
Inddelingen i H. meget gl, og selv om man
ikke opfatter den som et Produkt af
Folkevandringen, er det meget sandsynligt, at den er
samtidig med denne. Synderlig ældre er den
paa den anden Side næppe.
I Kong Valdemar’s Jordebog er bevaret en
Fortegnelse over H., som de bestod i første
Halvdel af 13. Aarh. Antallet var den Gang c.
200, hvori dog er medregnet H. i
Sønderjylland og de skaanske Provinser, og det viser
sig, at de fleste af de senere H. allerede
dengang fandtes, og at de bar de samme Navne
som siden hen. Enkelte af Jordebogens H.
tilhører dog sikkert ikke Oldtiden, men er først
opstaaede i Middelalderen som Følge af
Bebyggelsens Udbredelse ell. ved, at mindre
Distrikter har løsrevet sig fra ældre H., og
ogsaa efter Jordebogens Tid er der tilkommet
saadanne. Hvor fl. H. har s. N., kun adskilte
fra hinanden ved Tilføjelse af Benævnelsen
paa et Verdenshjørne, f. Eks. Øster-, Vester-
og Nørre Horne H., vil der saaledes som oftest
være Tale om Deling af et større H., men
overalt passer dette dog ikke, idet
Benævnelsen efter Verdenshjørnerne ogsaa, som
Tilfældet er paa Bornholm og Lolland, kan være
traadt i St f. ældre Benævnelser. Rent
undtagelsesvis er H. i Tidens Løb forsvundet, f.
Eks. Lille H., der c. 1600 gik op i Smørum H.
At Navnene i Tidens Løb kan være ændrede,
fremgaar af det nys bemærkede, og det samme
gælder om Grænserne, idet der kan have
fundet ret betydelige Omlægninger af disse Sted.
Fra først af var de vel overhovedet lidet faste.
Endelig erindres, at man i nyere Tid har kaldt
forsk. ganske vilkaarligt dannede Jurisdiktioner
for H., skønt de intet har med den gl.
Herredsinddeling at gøre. Dette gælder f. Eks. om
H. paa Falster og om Lejre, Kolding og Ribe
H. Alt i alt er Herredsinddelingen dog et af
de ærværdigste Minder fra Landets Fortid.
Hvad Inddelingens Bet. angaar, maa den i
Oldtiden, bortset fra det religiøse Omraade,
have ytret sig i to Retninger, idet H. dels har
været Militærdistrikt, dels Jurisdiktion. Sin
Bet. i førstnævnte Henseende mistede det dog
tidligt, idet det for saa vidt afløstes af
Inddelingen i Skipæn (se Leding). Derimod
holdt det sig som Retskreds, i hvilken
Egenskab Herredstinget var dets Midtpunkt, og
ogsaa administrativt spillede det i Middelalderen
en Rolle, skønt ikke nogen særlig
fremtrædende. Den vigtigste Forvaltningskreds var i
denne Periode Lenet, men dettes Grænser skar
ganske vist som Regel ikke
Herredsgrænserne. Dernæst benyttedes H. i enkelte
Landsdele af Gejstligheden som Grundlag for
Inddelingen i Provstier (Landdekanater), og efter
Reformationen blev det Reglen, at Provstiet
skulde falde sammen med H. Endelig rørte
der sig ogsaa et vist kommunalt Liv i H., og dette
kunde altsaa ogsaa siges at danne en Kommune.
Som Retskreds led H. tidlig
Indskrænkninger gennem. Oprettelsen af Birker, der var
Omraader, udskilte fra H. og dannende særlige
Jurisdiktioner (se Birk), og efter 1660 kom
man, for at forbedre Embedslønningerne, ind
paa i jurisdiktionel Henseende at sammenlægge
H. indbyrdes ell. med Birker ell. Købstæder,
hvorved der fremkom større Retskredse.
Denne Bevægelse, der særlig tog Fart i Aarene
nærmest efter D. L., fortsattes gennem hele
det flg. Aarh. og førte efterhaanden til, at det
enkelte H. kun sjælden dannede Retskreds. I
Reglen bestod Retskredsene af 2 ell. 3 H., ell.
af et ell. fl. H. i Forbindelse med en Købstad,
hvilken sidste dog i saa Fald formelt
opfattedes som; særlig Jurisdiktion, blot personelt
forenet med H. Hvor dette ikke fortrængtes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
