- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
347

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herred - Herredag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Birker, hvad f. Eks. var Tilfældet i største
Delen af Nordsjælland, vedblev det dog at
danne Grundlaget for Jurisdiktionsinddelingen, og
de gl. Herredsnavne anvendtes stadig som
Benævnelser paa Jurisdiktionerne. Heri har
heller ikke Retsplejelov 11. Apr. 1916 gjort nogen
væsentlig Forandring, men den ved Loven
gennemførte Reduktion af Retskredsenes, Antal
har ganske vist bevirket, at disse endnu oftere
end tidligere omfatter fl. H. I enkelte Tilfælde
er saadanne dog ogsaa ved Loven blevet delte
mellem forsk. Retskredse. I Løbet af 18. Aarh.
blev Herredsfogden fra i det væsentlige kun at
være Dommer efterhaanden ogsaa Øvrighed
(Politimester), og paa denne Maade blev H.
ell. rettere sagt de ovenn. større Jurisdiktioner
tillige til Forvaltningskredse. Efter
Retsplejeloven falder Rets- og Forvaltningskredsene
derimod ikke længere sammen, men de ny
Forvaltningskredse (Politikredsene) er ligesom
Retskredsene dannede med H. som Grundlag,
og har ogsaa i Benævnelserne bevaret
Herredsnavnene. Fremdeles hviler
Provstiindelingen endnu paa H., kun at man ogsaa her i 19.
Aarh. har samlet fl. H. under hver Provst.
Derimod er det ikke mere Kommune. Efter
1660 forsvandt alt kommunalt Liv, selv om
visse Udgifter ogsaa senere paalignedes H., og
inden for den nyere Kommunalordning spiller
det ingen Rolle. (Af den store Litt. om H.’s
Oprindelse skal blot fra nyere Tid nævnes Cl.
v. Schwerin
, »Die altgermanische
Hundertschaft« [Breslau 1907] og S. Tunberg,
»Studier rörande Skandinaviens äldsta politiska
indelning« [Upsala 1911]. Se fremdeles Johs.
Steenstrup
i »Oversigt over Vidensk.
Selskabs Forhandl.« 1896, S. 385. Her findes
ogsaa et Kort over den gl. Herredsinddeling, der
ligeledes er optaget i »Danmarks Riges
Historie« I, S. 452—53. Om de enkelte H.’s Historie
findes Oplysninger i Trap’s Danmark, 3. Udg.).
P. J. J.

H. som den snævreste judicielle og
politiskadministrative Enhed forekommer i Norge
kun paa Østlandet, hvor det ogsaa i det store
og hele falder sammen med Sognet; paa
Vestlandet og Nordenfjelds betyder det derimod
— som Tunberg har paavist — kun i al Alm.
Bygd. Organiserede Herredsting ell.
Herredsstævner fandtes derfor ogsaa kun paa
Østlandet, og nogen Forbindelse mellem Hersen
(s. d.) og Herredet — som man tidligere
antog — har der sikkert aldrig været.
Herredsinddelingen maa være ældre end
Rigssamlingen — uvist hvor meget —, og de sidste
Levninger af Herredet som Tingkreds holder sig
endnu i de sidste Aarh. af Middelalderen. I
19. Aarh. er Ordet H. taget op igen i en helt ny
Bet., idet de moderne, selvstændige Kommuner
fra 1863 over hele Landet har faaet Navnet H.
— Alle de videnskabelige Spørgsmaal, som
hiænger sammen med H. har været meget
stærkt omstridt; fast Grund under Fødderne
har vi først faaet i de allerseneste Aar. (Litt.:
Foruden ovenn. Tunberg: Edv. Bull,
»Studier over Norges administrative inddeling
i middelalderen«, i »Hist. Tidsskr.« 5. Rk. IV
[1918]).
Edv. B.

Herredag. Ordet H. er vistnok af sv.
Oprindelse og forekommer næppe i Danmark før
i Aarene efter Hans’ Tronbestigelse. Det er
indtil Frederik I’s Tid ret sjældent og synes
ligesom det tilsvarende Herremode fortrinsvis
at være benyttet om Møder, hvor Rigsraadet
forhandlede med det norske og sv. Rigsraad
ell. med Udsendinge fra Hansestæderne; dog
kaldes den Slags Møder hyppigst blot Dag ell.
Mode. Om man i den nærmest flg. Tid, hvor
Møder af den ovenn. Art næsten hører op, ved
H. har forstaaet en bestemt Klasse af
Rigsraadsmøder, er efter de foreliggende
Oplysninger tvivlsomt, men Sandsynligheden taler
dog ikke derfor, og i hvert Fald var man
endnu ikke naaet til at sætte H. i Forbindelse
med Rettertinget. Senere i Aarh. og ligesaa i
den flg. Tid indtil 1660 forstod man derimod
ved H. et Møde af Kongen og Rigsraadet, som
om ikke udelukkende, saa dog i første Linie
ver bestemt til Afholdelse af det kgl.
Retterting, og som i den Anledning forud
kundgjordes i alle Landsdele, for at Folk i Tide kunde
udtage Stævninger. H. og Retterting var
altsaa vel ikke ligefrem identiske Begreber, idet
Konge og Rigsraad lejlighedsvis afsagde
Domme uden for H. og der paa denne ogsaa
drøftedes politiske Anliggender, men Forbindelsen
mellem dem var dog saa nær, at de i
Terminologien ikke altid holdtes ude fra
hinanden. Det var ogsaa med Henblik paa
Herredagens Funktion paa Retsplejens Omraade, at
der efterhaanden dannede sig den Opfattelse,
at der skulde holdes H. en Gang om Aaret.
Denne Opfattelse møder os allerede under
Frederik II, da Kongen 1571 og igen 1576 erklærer
at ville holde H. hvert Aar Trinitatis Søndag,
og den finder paa ny Udtryk i en Beretning
af Rigsraadet 1588, for endelig ved Frederik
III’s Haandfæstning 1648 at faa egl.
Lovhjemmel. Strengt overholdt blev Reglen dog aldrig,
og navnlig i Tiden 1596—1630 var der mange
Aar, hvor der ikke blev holdt H., men ganske
vist ogsaa enkelte, hvor der var to saadanne.
Tidspunktet var heller ikke altid netop
Trinitatis Søndag, men faldt dog som Regel om
Foraaret ell. Forsommeren. Stedet var under
Kristian IV med faa Undtagelser Kbhvn,
medens tidligere ogsaa andre Byer, navnlig
Odense, kom i Betragtning.

H. frembyder i fl. Henseender Lighed med
Middelalderens Danehoffer (s. d.). Ligesom
Danehoffet skulde H. holdes een Gang hvert
Foraar efter forudgaaende Kundgørelse, og
ligesom Danehoffet var den Rigets Højesteret og
holdtes netop fortrinsvis for Retsplejens Skyld.
Derimod adskilte den sig fra sin Forgænger
ved ikke at være et alm. Adelsmøde, men kun
et Møde af Rigsraadet. Ganske vist blev
lejlighedsvis ogsaa andre, f. Eks. Repræsentanter for
Borgerstanden, indkaldte til H., men dette
skete da kun, for at Rigsraadet kunde
forhandle med dem, og nogen Stemme ved
Sagernes Afgørelse havde de ikke, saa lidt som de
nogensinde tog Del i den dømmende
Myndighed. Kun fra Perioden 1523—36 foreligger der
Vidnesbyrd om, at Adelens Nærværelse ansaas
for hørende med til en H., og det er derfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free