- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
348

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herredag - Herredsfoged - Herredshøvding

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

næppe muligt at betragte H. som en ligefrem
Fortsættelse af Danehoffet, der blot
efterhaanden er blevet snævret ind fra et Adels- til et
Raadsmøde. Imellem 1413, da det sidste
Danehof holdtes, og H.’s Fremtræden i dens
endelige Skikkelse er der et langt Tidsrum, fra
hvilket der ikke kendes Møder af den nævnte
specifikke Karakter, og hermed stemmer det
godt, at Kongens dømmende Myndighed i
Aarhundredet før Reformationen ikke synes udøvet
i saa faste Former, som siden hen. Selv om H.
altsaa ikke organisk har udviklet sig af
Danehoffet, er det ikke udelukket, at der ved dens
Udformning har gjort sig hist. Erindringer om
dette gældende, hvorfor navnlig taler, at den
rent undtagelsesvis findes benævnt Danehof,
første Gang 1524 og senere paa ny 1588 og 1648.
H. holdtes sidste Gang 1656. Efter 1660
bortfaldt dens politiske Funktion sammen med
Rigsraadet, og som Domstol fik den 1661 en
Afløser i Højesteret, der dog baade tog sin
Piocesmaade og enkelte ydre Former i Arv
efter den. Ligeledes brugte man under hele
Enevælden om Højesterets højtidelige Aabning
hvert Foraar, der svarede til den ældre Tids
»Udblæsning« af H., populært Udtrykket »at
ride H. ind«. (Litt.: Erslev, »Aktstykker
og Oplysninger til Rigsraadets og
Stændermødernes Historie« III [1890], S. 577 ff.; A.
Hude
, »Danehoffet« [1891], S. 204 flg.).
P. J. J.

Norske H. kom efter dansk Forbillede i
Brug efter Reformationstidens Ophævelse af
det norske Rigsraad; i Begyndelsen sjældne
holdtes de under Christian IV temmelig
regelmæssig hvert 3. Aar. Mødestedet var snart
Oslo (Kristiania) snart Bergen ell. en anden
Købstad. Deltagere var som oftest den norske
Kansler, Statholderen, Stedets Lensherre o. a.
Adelsmænd, nogle Lagmænd samt altid 1 ell.
fl. Medlemmer «af det danske Rigsraad. Under
Christian IV var ogsaa Kongen selv hyppig til
Stede. Derhos indfandt sig selvfølgelig andre i
Mødets Afgørelser interesserede saavel som
adskillig Almue. Ved visse Lejligheder skete
til saadant talrigere Fremmøde særskilte
Indkaldelser. H.’s Hovedøjemed var Retsplejen.
Afsagdes Domme uden Kongens eget Nærvær,
kunde de indankes for ham og det danske
Rigsraad. Hyppig forhandledes og afgjordes
dog tillige Statssager af forsk. Art. Den norske
historiske! Kildeskriftkommission begyndte 1892
Udgivelsen af »Norske Herredags-Dombøger«,
som hidtil er udkommet for Perioden
1578—1616. (Litt.: Oscar Alb. Johnsen, »De
norske stænder« [1906]).
(E. H.). Edv. B.

Herredsfoged. Om Herredet i Oldtiden har
haft en fast Forstander, vides ikke, men
Sandsynligheden taler i høj Grad derfor. Denne
Forstander har da svaret til Götalandenes
Herredshøvdinger og har ligesom disse været
Herredsmændenes Anfører og Formand for
Herredstinget. Naar Embedet ikke forekommer i
hist. Tid, er det rimeligvis, fordi det er
forsvundet samtidig med, at Herrederne som
Militærdistrikter en Gang i Vikingetiden afløstes
af Skipæn (se Herred), og vi har da Lov
til i Skipænforstanderne, de saakaldte
Styrismænd, at se de gl. Herredsforstanderes
Afløsere. Herredsforstanderne var ikke kgl., men
folkelige Embedsmænd, hvis Embeder maaske
ofte nedarvedes i bestemte Slægter, men
ogsaa Kongen havde tidligt sin Repræsentant
i Herredet, der opr. kaldtes Bryde, siden 13.
Aarh. Ombudsmand. Denne Repræsentant
havde dog kun at varetage Kongens Interesser, og
han var hverken Herredsmændenes Anfører
eller Leder af Tinget, hvor han imidlertid kunde
give Møde, naar hans Forretninger krævede
det. I senere Tid, da Ombudsmanden ell., som
han efterhaanden kaldtes, Lensmanden,
regelmæssig beskikkedes for fl. Herreder og hans
Virksomhedsomraade i forskellig Retning
udvidedes, maatte han have en Fuldmægtig til at
møde for sig paa Tinge, og det er af denne
Fuldmægtigstilling, at det senere
Herredsfogedembede opstaar. Dets Udvikling falder i 14. og
15. Aarh., og Benævnelsen for det veksler
endnu paa denne Tid stærkt, idet man ved Siden
af H. ogsaa finder Udtrykkene Tingfoged og
Tingholder. H. var ikke fra først af Dommer,
ja end ikke Leder af Forhandlingerne paa
Tinge; hans Hverv var snarere at anklage og
at paase Kongens Interesse, men siden c. 1400
traadte han i Spidsen for Herredstinget, og efter
at han i nogen Tid havde dømt sammen med
Tingmændene, blev han senest i 16. Aarh.
overalt Enedommer, saaledes at han kun i visse
Sager skulde tiltage Meddomsmænd. Samtidig
gik hans tidligere Forretninger over til andre,
dels Ridefogden, dels paa Steder Delefogden
(s. d.). I den flg. Periode er H. da i det
væsentlige kun Dommer, selv om han ogsaa har
visse administrative Forretninger, f. Eks.
Tilsyn med Vejene, men i 18. Aarh. bliver han
tillige Politimester og dermed den alm.
Underøvrighed paa Landet, og denne Ordning holder
sig, indtil Retsplejelov 11. Apr. 1916 adskiller
Retsplejen fra Forvaltningen. Efter denne Lov
anvendes Benævnelsen H. ikke mere, idet
Forretningerne nu er delte mellem
Underretsdommeren og Politimesteren. At H. siden Slutn. af
17. Aarh. ofte tillige var Byfoged, er
bemærket under Herred.

Før 1660 udnævntes H. i Reglen af
Lensmanden og toges altid bl. Herredets Bønder,
Selvejerbønderne ell. Kronens Fæstere. Endnu
ved Aar 1600 tales der om H., der ikke kunde
læse og skrive. Efter Enevælden gaar
Udnævnelsen over til Kongen, og Embedsvirksomheden
bliver mere og mere Livsgerning, men da
Lønningen, som bestod i en Frigaard, det
saakaldte Dommerkorn (s. d.) samt nogle
Sportler, var i høj Grad utilstrækkelig og jur.
Uddannelse ikke krævedes, var Indehaverne af
Embederne snarere ringere end i ældre Tid.
Indførelsen af jur. Eksamen 1736 og
Lønningsvilkaarenes Forbedring gennem de stigende
Sportelindtægter gjorde dog efterhaanden
Forandring heri, og siden Slutn. af 18. Aarh. var
H. altid jur. uddannet og tilhørte socialt
Overklassen.
P. J. J.

Herredshøvding (sv. »Häradshöfding«).
Efter den ældste sv. Ret var dette uden for
Svea-Landene Navnet paa den folkevalgte Leder af
de fri Herredsbønders Tingforsamlinger (jfr
Herredsfoged). I Svealandenes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free