- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
350

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herredsting - Herredsudvalg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de nævnte Domstole betegnes som By- og
Herredsretter ell. blot som Underretter.

De gl. H. holdtes altid under aaben Himmel
paa de dertil særlig bestemte Tingsteder, der
fastsattes af Kongen med Herredsmændenes
Samtykke. Tingstederne, der ofte laa paa
eller ved en Høj (Tinghøj), fjernt fra al
Bebyggelse, var i Reglen indrettede saaledes,
at der over nogle i Firkant anbragte store
Sten lagdes Planker ell. Bjælker, de saakaldte
»fire Stokke«, paa hvilke Dommeren,
Skriveren og Stokkemændene (se ndf.) samt
eventuelt mere anselige Personer havde Sæde,
medens de øvrige Tilstedeværende stod opstillede
udenom. Parter, Vidner o. a., der havde noget
at meddele Tinget, traadte ind i Kredsen, og
her skal der ogsaa — i det mindste paa
Steder — have været en stor flad Sten, som
kaldtes Tyvestenen, og paa hvilken Tyve, naar
de førtes bundne til Tinge, blev anbragte.
Denne Ordning holdt sig de fleste Steder langt
ned i Tiden. Først i 17. Aarh. blev det mere
alm. at opføre Tinghuse, og endnu i Beg. af
18. Aarh. høres der om Ting, holdte under
aaben Himmel. Allerede tidligere havde man
undertiden flyttet Tingene ind i Byerne, hvad
dog i lang Tid mødte Modstand p. Gr. a. de
heraf flydende Uordner, og efter at det siden
Slutn. af 17. Aarh. var blevet sædvanligt at
forene Herreds- og Byfogedembeder, blev den
nævnte Ordning meget alm.

Ogsaa Tingdagen var fra gl Tid fast bestemt
og ændredes vistnok sjældnere end Tingstedet.
I de skaanske Provinser og maaske enkelte
andre Steder holdtes Ting hver 14. Dag, men
ellers, saaledes i Jylland paa Jydske Lovs Tid,
var der kun 8 Dage mellem Tingene. I nyere
Tid har det sidste været Reglen alle Vegne,
og der har endda til Behandling af visse Sager
kunnet holdes Ekstraret uden for den
sædvanlige Tingtid.

Som ovf. berørt var H. til en Beg. en
Forsamling af Herredsmændene, d. v. s. Herredets
fri, voksne og mandlige Beboere. Disse var
ikke blot berettigede, men ogsaa forpligtede til
at give Møde, i det mindste, naar det
forlangtes af nogen, der havde Brug for Tinget, og der
kan ingen Tvivl være om, at Befolkningen i
Middelalderen faktisk mødte frem i betydeligt
Antal. Efter at den dømmende Myndighed var
gledet over til Herredsfogden (s. d.),
svækkedes Interessen for Forhandlingerne dog meget,
og da det kommunale Liv i Herredet
efterhaanden sygnede hen, blev Fremmødet til sidst saa
ringe, at man for at sikre Tilstedeværelsen af
et tilstrækkeligt Antal Personer til at afgive
Tingsvidner, d. v. s. Vidnesbyrd om, hvad der
var foregaaet paa Tinge (de dertil udmeldte
Personer kaldtes Tinghørere ell. Stokkemænd),
aarlig udtog otte af Herredets Beboere til at
give Møde i nævnte Øjemed. Denne Ordning,
der traadte i St f. den tidligere Udmeldelse
for den enkelte Sag og allerede var kendt før
D. L., fik alm. Lovhjemmel ved dennes 1—7
og bestod indtil 1847, da der indførtes lønnede
Retsvidner.

H. var opr. ganske uorganiseret. Igennem
største Delen af Middelalderen savnede det en
fast Formand, og hvem der fra først af stillede
Forslag til Beslutninger, ved man kun lidt om.
Tidlig kom man dog ind paa at lade
Herredsmændene repræsentere af et snævrere Udvalg,
og en Del af de i Landskabslovene omtalte Nævn
(se Nævninger) maa sikkert opfattes
under dette Synspunkt, altsaa som en Form,
hvorunder Tinget konstituerede sig til Afgørelse af
visse Sager. Det var særlig den dømmende
Myndighed, der udøvedes paa denne Maade,
dog altid kun i bestemte Klasser af Tilfælde,
men ogsaa, hvor det drejede sig om
kommunale Anliggender, ses nævnte Form benyttet,
idet der f. Eks., naar Herredet skulde
forpligtes, udmeldtes et vist Antal, hyppigst 24
Mænd, til at indgaa Kontrakten. Ogsaa
Stokkemændene var et saadant Udvalg af
Herredsmænd. Efter Herredsfogedembedets Opkomst
gled først Formandsskabet og senere selve den
dømmende Myndighed over til ham, dog at
visse af de omtalte Nævn endnu holdt sig i
nogen Tid, Stokkemændene endog som nævnt
til 1847, og ogsaa Styrelsen af de kommunale
Anliggender blev til sidst lagt i Hænderne paa
Embedsmændene.

Som Domstol var H. opr. kun kompetent i
mindre Sager, medens de større hørte under
Landstinget. I nogle Tilfælde, særlig civile
Sager, var der dog vistnok frit Valg mellem
Tingene, og i Straffesager kunde selv Livsstraf
idømmes af H., naar Forbryderen var grebet
paa fersk Gerning. Om Appel fra H. til
Landsting var der paa denne Tid ikke Tale. Siden
Slutn. af Middelalderen ændredes Forholdet
dog efterhaanden betydeligt. Dels blev H. nu
Underinstans i Forhold til Landsting og
Retterting, dels udvidedes Tingets Kompetence, saa
at alle Sager i første Instans nu skulde
anlægges der. Denne Ordning blev — med faa
Undtagelser — fuldt ud gennemført ved D. L. —
Ang. de ved Retsplejeloven indførte By- og
Herredsretter, se Retsorganisation og
Underret.
P. J. J.

Herredsudvalg. Ved L. 27. Febr 1880,
revideret ved L. af 16. Novbr 1907, blev der paa
Island — foruden Sogneudvalg for hvert af
Øens Sogne — oprettet H. for hvert af dets
20 Provstier ell. Herreder. I dette Udvalg har
Herredets Provst, Præsterne og 1 paa et alm.
Menighedsmøde for hvert Kirkesogn for 6 Aar
valgt Repræsentant Sæde. Det samles til
aarlige Møder i Juni ell. Septbr Maaned og fører
Overtilsyn med Provstiets kirkelige og
gejstlige Anliggender, derunder ogsaa Ungdommens
Undervisning. Beslutninger ang. Forandring i
Sognenes Ordning ell. Præstekaldenes Grænser,
Nedlæggelse, Flytning ell. Nyopførelse af
Kirker, træffes vel nu — siden en L. af 1907 — i
første Instans paa et alm. Menighedsmøde i
vedk. Sogn, men kun, hvis Herredsmødet
billiger Menighedsmødets Beslutning, er
Regeringen i Samraad med Biskoppen berettiget til at
lade den paagældende Forandring nyde
Fremme. Til H. ligesom til Sogneudvalg har nu
enhver til Folkekirken hørende fuldmyndig og
uberygtet Mand og Kvinde Valgret, ligesom de
er valgbare dertil, naar de indtager en
selvstændig Stilling.
K. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:13 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free