- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
351

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herrefad - Herregaard - Herrehuset - Herreklostre - herreløst Gods - Herremænd - Herrenalb - Herrengrundit - Herrenhausen - Herrenhuter - Herrenwörth - Herrera, Fernando de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Herrefad benævnedes de lødmalede
Træfade, der i 16. Aarh. brugtes ved den finere
Borddækning. De blev fra først af indført fra
Holland og Tyskland, men snart lærte man at
forarbejde dem herhjemme. De hvide Fade,
som brugtes i Folkestuerne, blev i Modsætning
til H. kaldt »Knabefade«.
R. H.

Herregaard bruges ofte som Betegnelse for
de større Gaarde i Danmark. Man tænker vel
derved nærmest paa de egl. Sædegaarde, men
Betegnelsen bruges dog ogsaa hyppig om
Hovedgaarde, der ikke er Sædegaarde, navnlig
naar der hører Bøndergods under dem. Nogen
retlig Bet. har Betegnelsen ikke, se i øvrigt
Hovedgaarde og Sædegaarde.
H. Gr.

Herrehuset kaldtes, indtil Preussens og
Østerrigs monarkiske Forfatninger omstyrtedes
1919 efter Verdenskrigen, de aristokratiske
Førstekamre i Preussen og Østerrig. Navnet H.
var laant fra det eng. Overhus, House of Lords
(Herrernes Hus), og hele Kamrenes
Sammensætning var da ogsaa en Efterligning af det
middelalderlige eng. Forbillede. I begge Huse
sad saaledes alene ikke-valgte Medlemmer,
nemlig dels Prinser, dels arvelige og dels paa
Livstid udnævnte Medlemmer, dertil kom i det
østerr. H. — ogsaa efter eng. Forbillede —
Ærkebispen og Fyrstebiskopperne som
selvskrevne Medlemmer. Antallet af Medlemmer
var opr. ikke i noget af Husene begrænset til
noget bestemt Tal, saaledes at Monarken,
ligesom i England, var i Stand til i afgørende
Tilfælde at bryde Husets Modstand ved at
udnævne det fornødne Antal ny Medlemmer; dog
satte det østerr. H. i 1907 samtidigt med, at
det gik med til at indføre alm. Valgret til
Repræsentanternes Hus. igennem, at de
livsvarige Medlemmers Antal ikke maatte overstige
170 og ikke synke under 150.

Det preuss. H. kom først til Verden efter
store Fødselsveer. Efter den oktrojerede
Forfatning af 5. Decbr 1848 skulde Første
Kammer nemlig være folkevalgt, ligesom Andet
Kammer. Ved Revisionen 31. Jan. 1850 bestemtes
det imidlertid, at Halvdelen af Første Kammer
skulde bestaa af ikke valgte Medlemmer. Og
endelig under 7. Maj 1853 lykkedes det
Regeringen at faa tilvejebragt en L., hvorefter det
første Kammer blev at danne ved en kgl.
Anordning, der kun kunde forandres ved en med
Kamrenes Samtykke udkommet Lov, og
hvorefter Førstekamret skulde bestaa af
Medlemmer, udnævnte af Kongen med arvelig Ret ell.
paa Livstid. I Henhold til denne Lov dannedes
Førstekamret da ved en kgl. Anordning af 12.
Oktbr 1854, og det opr. paa Papiret
demokratiske Førstekammer var nu modent til at
kaldes H., hvilken Titel det ogsaa formelig fik
ved L. 30. Maj 1855. Det østerr. H. dannedes
først ved L. 21. Decbr 1867. Ingen af de to
Førstekamre opnaaede saaledes nogen meget
høj Alder.
K. B.

Herreklostre kaldtes de med Jordegods
udstyrede Klostre i Modsætning til
Tiggermunkeklostrene, som iflg. Ordensstatutterne alene
skulde bestaa ved Almisser. H. var saaledes
Klostre for Benediktinere, Cisterciensere,
Cluniacensere, Præmonstratensere,
Augustinerkanniker og Johannittere; ogsaa Birgittinerklostrene
henregnes hertil. Medens Tiggermunkeklostrene
havde deres Plads i Byerne, laa H. for den
overvejende Del paa Landet. Fl. danske H. fik
Lov til at bestaa længere ell. kortere Tid efter
Reformationen, om end under noget ændrede
Vilkaar, medens Tiggermunkeklostrene da
ophævedes.
C. Ngd.

herreløst Gods vil sige Gods, der ikke er
nogens Ejendomsret undergivet. Hvorvidt
saadant Gods er Genstand for fri Bemægtigelse ell.
er forbeholdt Staten, er i dansk og norsk Ret
ikke afgjort ved nogen alm. Regel, men beror
paa særlige Lovregler og Sædvaner. Saaledes
er Danefæ og Arv, til hvilken ingen Arving
findes, forbeholdt Staten, medens f. Eks. Rav
tilfalder Finderen (se Bemægtigelse).
E. T.

Herremænd kaldtes i 13. Aarh. i Danmark
de Mænd, der ved særlig Troskabsed havde
forpligtet sig over for Kongen ell. Rigets
Fyrster og Bisper til at gaa i Leding fuldt rustede,
medens de alm. Bønder skiftedes til at gaa i
Orlog, udrustede med tarveligere Vaaben; til
Gengæld nød H. Skattefrihed og visse Bøder
af deres Undergivne, »fordi de vover Halsen
for Kongen og Rigets Fred«. Efter Tidens egen
Opfattelse betød H. »Herrernes Mænd«; om
Ordet ikke alligevel stammer fra et ældre
»Hærmand« ell. »Hirdmand«, er omstridt. I H.
møder vi saaledes første Gang den danske
Adel, der siden sammenfattedes under Navnet
»Riddere og Svende«, indtil man fra Tyskland
fik Ordet Adel. I Tidens Løb brugtes saa Ordet
H. nærmest om Godsejeren, selv den ikke
adelige, i Forholdet til hans Fæstebønder.
Kr. E.

Herrenalb [’hærənalp], Kursted i det
württembergske Schwarzwald, 370 m o. H., 800 Indb.,
ligger godt beskyttet, omgivet af store
Naaleskove og Bjerghøjder. Klimaet er mildt og
ensartet. Søges mest af Patienter med Blegsot,
Nervesygdomme, Stofskiftesygdomme,
Fordøjelseslidelser samt Rekonvalescenter. Der findes
2 Kuranstalter foruden talrige Hoteller og
Pensionater. Aarligt Besøg 7000.
E. F.

Herrengrundit, et grønt, monoklint Mineral,
der bestaar af et vandholdigt basisk
Kobbersulfat og bl. a. findes ved Herrengrund i
Ungarn.
(N. V. U.). O. B. B.

Herrenhausen [’hærənha^uzən], se
Hannover, S. 826.

Herrenhuter (Herrnhuter), se
Brødremenigheden.

Herrenwörth, se Chiemsee.

Herreraæ-æ’ræra], Fernando de, sp.
Digter, kaldet »el Divino« (den Guddommelige),
f. i Sevilla vistnok 1534, d. 1597. Hans Liv er
meget lidt kendt; man ved omtr. blot, at han
var Gejstlig og lærd samt nød stor Anseelse
hos sine Samtidige, navnlig hos den sevillanske
Digterkreds, til hvilken han hørte, og bl. hvis
Medlemmer især Francisco de Rioja og
Maleren Francisco Pacheco var hans gode Venner;
ogsaa Cervantes har sunget hans Pris. H.’s
Kærligheds-Sværmeri for Grevinden af Gelves
(d. 1581) har inspireret ham til en Rk. erotiske
Digte; for øvrigt er hans fleste og betydeligste
poetiske Frembringelser højstemte Oder i
bibelsk Stil. Han sluttede sig helt til de moderne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free