- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
352

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herrera, Fernando de - Herrera, Francisco og Francisco og Sebastiano Barnuevo - Herrera y Tordesillas, Antonio de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bestræbelser efter at hævde de
klassisk-italienske Digtformers Forrang for, de ældre nationale
og er saaledes at betragte som Efterfølger af
Boscán og Garcilaso. Denne sidstnævnte
Lyrikers Arbejder udg. H. i Sevilla (1580) med en
udførlig og interessant Kommentar, der
imidlertid skaffede ham en Del Kritik paa Halsen,
saa at han maatte værge sig offentlig.
Stridsskrifterne i denne Polemik er udgivne af La
Sociedad de bibliófilos andaluces
(1870) tillige
med nogle hidtil utrykte Digte af H. Selv udg.
han et Bd Lyrik 1582; en forøget, men
ingenlunde forbedret Udgave saa Lyset 1619 (ved F.
Pacheco); endvidere findes hans Digte i 32.
Bd af Rivadeneyra’s Biblioteca de autores
españoles
. Ny Udg. af H.’s Algunas obras er
besørgede af A. Coster (Paris 1908) og V.
Garcia de Diego (1914). En Del af hans Værker
synes at være gaaede til Grunde, deriblandt en
samlet Fremstilling af Spaniens Historie, og
det hedder navnlig, at en Ildebrand kort før
H.’s Død hærgede hans Manuskripter. Af
historiske Skr af H. har man endnu to tilbage,
nemlig en Skildring af Søslaget ved Lepanto
(1572) og den engelske Kansler Thomas Morus’
Levnedsbeskrivelse (1592), begge paa Spansk
og af Værd; de er optagne i 52. Bd af
Rivadeneyra’s Biblioteca. Bl. H.’s Digte er et af de
berømteste just hans Ode i Canzoneform om
Lepanto-Sejren; i et andet lignende, pompøst
Digt henvender han sig direkte til Juan de
Austria, og til hans navnkundige
Frembringelser hører ogsaa hans Klagesang over
Portugiserkongen Sebastian’s Nederlag 1578 i
Nordafrika. Der er en unægtelig imponerende
Højhed i H.’s klangskønne Digtersprog, og hans
religiøse og nationale Begejstring gør oftest
Indtryk af Ægthed; men søgt Ordvalg, Svulst
og Kunstleri maa dog af og til dadles hos ham.
(Litt.: A. Coster, Fern. de H. [El Divino]
[Paris 1908]; F. Rodriguez Marín, El
Divino H. y la Condesa de Gelves
[Madrid
1911]).
E. G.

Herrera [æ’ræra], 1) Francisco, »el
Viejo« (ɔ: den Gamle), sp. Maler (1576—1656),
f. i Sevilla, Elev af Luis Fernandez. H. virkede
fornemmelig i Sevilla, senere i Madrid, hvor
han døde. Hans Kunst ses bedst i Sevilla. Her
et Hovedværk som »Dommedag« i S.
Bernardo, den store Freske om S. Buenaventura’s
Levned under Kuppelen i S. Buenaventura, de
fire Fremstillinger (1647): Mannasamlingen,
Israelitterne i Ørkenen, Brylluppet i Kana,
Underet med de fem Brød i det
ærkebiskoppelige Palads, St. Martin’s Levned i S. Martin,
fl. Helgenbilleder i Museet m. v. Uden for
Spanien ses i Louvre det store, uhyggelig
dystert og mægtigt virkende »Den hellige Basilius
dikterer sine Ordensregler«. Et af hans
berømteste Værker »S. Hermenegild’s Triumf«,
for Klosteret S. Hermenegildo (Mus. i Sevilla),
spiller en Rolle i de lidet smigrende,
anekdotemæssige Træk, hvormed man har udstyret hans
Liv; Billedet skulde være malet som Tak for
det Ly, Klosteret ydede H. under en
Retsforfølgelse for Falskmønteri. H. skildres i det
hele som en utiltalende Karakter, stridbar og
brutal, saa ikke alene Eleverne — ogsaa
Velasquez — forlod ham, men hans Hustru lod
sig skille fra ham, Børnene vendte sig fra ham
og Datteren tog Sløret. Maaske har Billedernes
Uhyggestemning, baade med Emnernes
Martyrgru og den brutale, næsten diabolske Foragt i
Skildringen, bidraget sit til Fortolkningen af
Kunstnerens Personlighed. Hans Kunst virker
mægtigt i Komposition, fuld af Fantasi og
Temperament med grel Modsætning mellem
Lys- og Skyggepartierne, kraftig og sikker i
Tegningen (saaledes de nøgne Skikkelser) og
rask, bred og vel flygtig Penselføring. Som
Indleder, ved kraftig Kolorit og Naturalisme,
af den nationale sp. Skole fik han vidtrækkende
Indflydelse (»den sp. Malerkunsts Fader«). H.
malede ogsaa Scener af det daglige Liv
(Køkkenstykker) og befattede sig tillige med
Bygningskunst.

2) Francisco, kaldet »el Mozo«, den
Yngre, sp. Maler (1622—85), ovenn.’s Søn og
Elev, var f. i Sevilla. Han flygtede, der siges
med Faderens Sparepenge, til Rom, studerede
her Maleri (Fresko) og Arkitektur og naaede
saa stor Duelighed i Genre- og
Stillleben-Maleriet og især i Gengivelse af Fisk, at Italienerne
kaldte ham lo Spagnuolo degli pesci. Efter
Faderens Død vendte han tilbage til Spanien,
blev Direktør ved Akademiet i Sevilla, flyttede
senere til Madrid, hvor han for Fresken
»Maria’s Himmelfart« (Madonna de Atocha’s
Kapel) blev Hofmaler. F.’s Værker, som
Faderens gerne i mægtigt Format, de fleste og
bedste i Sevilla — »Kirkens Doctores tilbeder
Maria og Sakramentet« (Sevillas Katedral), »S.
Francisco af Assissi’s Himmelfart« (smst.), »S.
Hermenegild’s Triumf« (Prado-Mus. i Madrid)
m. v. — er i høj Grad teatralske, de forvredne
Figurer af ret udvendigt Liv, Farven
effektfuld — en udpræget manieristisk Kunst. Han
virkede ogsaa som Arkitekt.

3) Sebastiano Barnuevo, sp. Maler
og Billedhugger (1619—71), f. og d. i Madrid.
Han var Elev af Faderen Antonio H. og Alonzo
Cano, som han efterlignede. I Italien studerede
han især Tizian. Efter Hjemkomsten blev han
Guardian i Escorial og fik Opsyn med de kgl.
Slottes Kunstsager. I Escorial ses fl. Malerier
af H. Som hans plastiske Hovedværk regnes
»Christus bunden til Søjlen« (Voks).
A. Hk.

Herrera y Tordesillas
[æ’ræra-i-tårdæ’siljas], Antonio de, sp. Historieskriver, f.
1549 i Cuellar, d. 29. Marts 1625 i Madrid. Han
beklædte temmelig betydelige Stillinger under
de sp. Konger Filip II, Filip III og Filip IV,
først som Sekretær hos Vicekongen af Italien,
senere som kgl. Historiograf baade for Spaniens
og Koloniernes Vedk., endelig som
Statssekretær. Den Adgang, han som Indehaver af disse
Embeder havde til Statsdokumenter o. a.
historiske Kildeskrifter, har især givet hans
Hovedværk virkelig Værdi. Det er Historia de los
hechos de los castellanos en las islas y tierra
firme del Mar Océano
, inddelt i »Dekader« og
indledet med en Descripcion de las Indias, i alt
4 Foliobind (1601—15). Fcruden at være
udarbejdet med megen Flid, om end ikke
synderlig Kompositionstalent, er det at rose for godt
Sprog. H. har bl. a. benyttet talrige Data fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:13 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free