Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herschend - Herschendsgave - Herse (Høvdingeværdighed) - Herse (Datter af Kong Kekrops) - Hersent, Louis - Hersfeld - Hersilia - Hersleb, Peder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
agnatisk-kognatiské Sukcession gælder. Slægtshuset
omfatter Hovedgaarden Herschendsgave og
Gaarden Peterslund i gl. Skanderborg Amt;
dets Hartkorn af alle Slags er 124 1/4 Td.,
Jordtilliggendet 219, Skovarealet 114 1/2 Td. Land,
Fideikommiskapital c. 115000 Kr. Det overgik
til P. P. H.’s Søn, Kammerraad Peder H.
(1804—53), og dennes Sønner, den ugifte
Peder H. (1836—1904), som 1868 opførte den
nuværende Hovedbygning, og Christian
Frederik H. (f. 1840). En Broder til disse var
Landskabsmaleren Oscar H. (1853—91), der
udstillede siden 1880, navnlig stemningsfulde
Billeder af jyske Klitegne.
P. B. G.
Herschendsgave, Slægtshus, se
Herschend.
Herse (oldn. hersir) er i Norges Oldtid
Betegnelsen for en Art Høvdingeværdighed, hvis
selvstændige Bet. synes at falde forud for
Rigets Samling under Harald Haarfagre. Vistnok
siger Snorre, at der i Harald’s Landsordning
indgik mindst 4 H. under hver Fylkes Jarl;
men Troværdigheden af dette Kildested er
meget tvivlsom. Begge Titler maa antages
overførte fra den tidligere Samfundsorden, og H.’s
Navn viger snart for den med de ny Forhold
bedre stemmende Benævnelse »Lendmænd«.
Omvendt viser den Omstændighed, at Ordet H.
ikke overflyttedes til Island ell. de øvrige
horske Kolonier, at det var strengt bundet til
indenlandske Forudsætninger. Sandsynligvis var
Titlen arvelig i visse Ætter; »hersbaaren« nævnes
i Hyndluljod ved Siden af »hauldbaaren« som
»bedste Mandevalg«, og i Rigstula er H.’s Datter
passende Hustru for Jarlen og Moder til
Kongen. Ældre Historikere har med Urette sat H.
i umiddelbar Forbindelse med Herredet som
dettes traditionelle Høvding, hvorimod G. Storm
har søgt at hævde, at hans Omraade var
Fylket; det rette tør snarest være, at H. var en
Høvding uden bestemt afgrænset,
administrativt Omraade. (Litt.: P. A. Munch, »Saml.
Afh.« I, S. 81 ff.; III, S. 462—63, 489;
Samme, »N. F. Hist.«, se Reg. i IV 2; G. Storm
i »Norsk Hist. Tidssk.« Il, 4, S. 131 ff.;
Tunberg, »Studier rörande Skandinaviens äldsta
politiska indelning«, S. 108 ff.).
(E. H.). Edv. B.
Herse er i antikke, gr. Sagn Datter af Kong
Kekrops i Attike, Søster til Pandrosos og
Agraulos (ell. Aglauros), altsaa en af de
saakaldte »Dugsøstre«. Athene betroede den
nyfødte Erichthonios til Søstrene, nedlagt i et
lukket Skrin. Mod Athene’s Befaling aabnede H.
og Agraulos Skrinet og styrtede sig derefter i
Vanvid ud fra Akropolis. — I andre Sagn
bringes H. i Forbindelse med Hermes. — En af
Figurerne fra Parthenon’s Østgavl opfattes af
nogle som H.; sammen med Erichthonios og
Athene er hun fremstillet paa nogle
Vasebilleder.
H. A. K.
Hersent [ær’sã], Louis, fr. Historie- og
Portrætmaler. f. 10. Marts 1777 i Paris, d. 2.
Oktbr 1860. H., Elev af Regnault og opvokset
i de David’ske Traditioner, gik i sin Kunst en
Mellemvej mellem disse og de romantiske
Doktriner, var derfor ogsaa Publikums Mand, hvis
Værker ofte reproduceredes gennem Stik, og
beskyttedes fra oven. I Emnevalg meget alsidig
malede han mytologiske Arbejder, hvor han fik
Lejlighed til at fremstille yndefulde nøgne
Kvindeskikkelser (»Achilleus udleverer Briseis«,
»Dafnis og Chloë« [1817]), Historiebilleder
(Hovedarbejdet: »Gustaf Vasa nedlægger Kronen«
[1819], malet for Hertugen af Orléans,
modtaget med stort Bifald, ødelagt under
Revolutionen 1848, nu kun kendt gennem
Henriquel-Dupont’s Stik)), moderne hist. Genrebilleder som
»Ludvig XVI uddeler Penge til de Fattige«
(Versailles), endvidere »Atala og Chactas«,
endelig Portrætter.
A. Hk.
Hersfeld [’hærsfælt]. By i preuss. Provins
Hessen-Nassau, i Regeringsdistriktet Kassel, 53
krn SSØ. f. Kassel ved Fulda og Jernbanelinien
Frankfurt a. M.—Göttingen. (1910) 9612 Indb.
H. har en smuk gotisk Kirke, et gl. Raadhus,
Ruiner, af den af Franskmændene 1761 ødelagte
romanske Stiftskirke og et Gymnasium. De gl.
Volde og Grave er omdannede til Anlæg og
Promenader. Industrien omfatter Fabrikation af
Klæde, Læder, Tovværk, Maskiner og
Bomuldstøj. H. var Hovedstad i
Benediktinerabbediet og senere Rigsfyrstendømmet H. (450 km2),
der blev grundet som Abbedi 769 og rigt
begavet af Karl den Store, men ophævet 1648 og
som verdsligt Fyrstendømme overgivet til
Hessen-Kassel; 1866 kom det med Kurhessen til
Preussen.
G. Ht.
Hersilia var efter den rom. Legende en
fornem Sabinerinde, gift med Hostilius. Hun
deltog i den Fest i Rom, som endte med
Sabinerinderovet, og var en af dem, som derefter
stiftede Fred; hendes Sønnesøn var den
senere Konge Tullus Hostilius. Efter en anden
Overlevering blev H. gift med Romulus selv,
og, da han under Navnet Quirinus var optaget
bl. Guderne, dyrkedes H. som hans Ægtefælle,
Hora Quirini.
H. A. K.
Hersleb, Peder, dansk-norsk Biskop, f. 25.
Marts 1689 i Stod Præstegaard i Trondhjem
Stift, d. 4. Apr. 1757 i Kbhvn. 1703 blev H.
Student fra Throndhjem, 1707 cand. theol.,
hvorefter han tog hjem, underviste sine
Søskende og hjalp sin Fader i Præstegerningen,
uden at han dog selv kunde beslutte sig til at
blive Præst; tænkte paa at kaste sig over
Retsvidenskaben. Under et Ophold i Kbhvn
1713 udmærkede han sig saaledes ved en
Disputats, at Konsistoriet udnævnte ham til
Magister. 1714 blev han Feltpræst og fulgte med
Hæren i Nordtyskland. 1718 blev han uden
Ansøgning kaldet til Præst i Gunderslev paa
Falster, men s. A, udnævnte Frederik IV ham til
Slotspræst paa Frederiksborg og Sognepræst i
Hillerød, 1725 blev han dansk Hofpræst i
Kjøbenhavn, 1727 Medlem af Missionskollegiet og
Meddirektør for Vajsenhuset. 1728 fulgte han
Kronprinsparret paa en Udenlandsrejse, paa
hvilken han lærte at kende den tyske
Hofpietisme, hvis kvalme Fromhed frastødte ham.
Straks efter sin Tronbestigelse udnævnte
Christian VI H. til Biskop i Kria, hvor hans
Virksomhed frembragte et rigt aandeligt Liv. 1737
blev han Sjællands Biskop, med hvilken
Stilling han forbandt mange vigtige Hverv i Kirke
og Skole. I sine sidste Aar havde han sin
Svigersøn. Biskop L. Harboe, til Medhjælper i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
