Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertogenbosch - Hertug - Hertugdømmerne - Hertughat - Hertwig, Oscar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Kanaler i fl. Dele og har 5 offentlige
Pladser, et biskoppeligt Palads, et Raadhus med
værdifuld Samling og et Kunstmuseum, der
tillige indeholder rom. og middelalderlige Fund.
Bl. Kirkerne kan nævnes den sengotiske
St-Jean-Katedral, bygget 1458—98, med talrige
Kunstværker i det Indre. H. er Sæde for en
kat. Biskop og har et Gymnasium, en
Kunstskole, et Lærerseminarium, 2 Vajsenhuse, en
Sindssygeanstalt og 2 Hospitaler. Den
blomstrende Industri omfatter især Fabrikation af
Guld- og Sølvvarer, Sko og Snedkerarbejde,
Cigarer, Baand, Garn og Hatte. H. var indtil 1874
en stærk Fæstning, hvis Omegn i Nødstilfælde
kunde sættes under Vand. H., hvis Oprindelse
skriver sig fra et Jagthus i en Skov, hvor de
brabantske Hertuger plejede at jage, voksede
efterhaanden til en Flække og fik c. 1180
Stadsret af Hertug Gotfred III. H. blev forgæves
belejret af Hollænderne 1601 og 1603, og først
1629 blev den indtaget af Prins Frederik
Henrik af Oranien efter en 5 Maaneders
Belejring. Oktbr 1794 blev H. indtaget af
Franskmændene under Pichegru. Jan. 1814 blev den
taget af Preusserne, dog holdt Kastellet sig
til Freden i Paris.
G. Ht.
Hertug (lat. dux). De germanske Stammer
i Oldtiden valgte, naar de skulde føre Krig, en
Hærfører (heretoga), hvis Magt var yderst
udstrakt, men kun varede for selve Krigens Tid;
»Konger tager Germanerne efter Byrden, H.
efter Dygtighed«, siger Tacitus. Hos Romerne
blev dux, der opr. blot bet. Hærfører, i den
senere Kejsertid Navnet for en særlig
Embedsstilling; saaledes kaldtes Militærcheferne langs
Rigets Grænser, der efterhaanden ogsaa fik
civil Myndighed; i den rom. Statskalender,
notitia dignitatum, fra c. 400 opregnes 25
saadanne duces. Fra dette dobbelte Kildespring
opvokser Middelalderens H. I Merovingertiden er
de snart, efter rom. Forbillede, blotte kgl.
Embedsmænd, af højere Rang end Greverne; snart
faar de en mere folkelig Karakter og
fremtræder som arvelige Fyrster over en Stamme,
saaledes især hinsides Rhinen, hvor
Befolkningen var ublandet tysk. De første Karolinger
gjorde Ende paa disse Folkehertuger; de
dukkede dog snart op igen, og deres Magt stod
langt fastere end Overkongens, saaledes at det
tyske Rige næsten kunde betragtes som et
Forbund mellem de store Folkestammer,
Franker, Bayrere, Schwaber, Sachser og
Lothringer, hver med en H. i Spidsen. Først efter
Aarhundreders Kampe lykkedes det de tyske
Konger at faa Bugt med Stammehertugerne; men
de opnaaede kun dette ved mod dem at støtte
Grever og Bisper, og disse fik nok saa stort
Udbytte af Hertugernes Nederlag, saaledes at
Tysklands Opløsning i Territorier stadig skred
fremad. Af de gl. Stammehertugdømmer har
kun eet holdt sig ned gennem Tiderne,
nemlig Bayern, og selv dette er i Omfang stærkt
mindsket; de andre Hertugdømmer er helt
gaaet under ell. svundet ind til smaa Rester,
saaledes Anhalt og Sachsen, der er Levninger
af Hertugdømmet Sachsen, som opr. omfattede
næsten hele Nordtyskland. Selve Titlen H.
tillagdes ofte Fyrsterne i mindre Territorier og
bruges desuden om Frænderne af Suverænerne
i Bayern og Württemberg, medens H. i
Østerrig allerede i Middelalderen fik Titulaturen
»Ærkehertug«, der nu anvendes om alle
Prinserne af det østerr. Hus; Napoleon I opfandt
Titlen Storhertug. — I Frankrig ligesom i
England, Spanien, Italien o. a. St. brugtes
Hertugtitlen om de højeste af Feudaltidens Vasaller
og gled efterhaanden over til at være en
Ærestitel for det øverste Led af disse Landes Adel.
I de nordiske Riger træffer vi tidlig ved
Kongens Side Jarler, der paa Latin kaldes
duces, og i den ældre Middelalder bruges om
tilsvarende Stillinger ogsaa Ordet H. Birger Jarl
kaldes »Sveernes H.«, Knud Lavard allerede et
Aarh. før »de Danskes H.«. Disse Mænd var
da Rigernes Hærførere; men da det i
Danmark især kom an paa Grænseforsvaret mod
S., fik H. her tidlig tildelt de 3 sydlige Sysler
i Jylland, og under Paavirkning fra Udlandet
fik dette »Hertugdømme Jylland« og de andre
Fyrstelen mere og mere en rent feudal
Karakter. Selve den danske Konge kaldte sig H.
af Estland, saa længe dette Land stod under
Danmark, Halland gjordes til et
Hertugdømme, og paa samme Vis møder vi i Sverige
Hertugdømmer, forlenede til Kongens
nærmeste Frænder. Af varig Bet. blev dog kun den
sønderjyske H., siden 14. Aarh. kaldet H. af
Slesvig, og her alene førte Lensvæsenet til en
følgesvanger Udskillelse af et af Rigets gl.
Lande. I den nyere Tid bar i Norden
Kongernes Sønner Titlen H., indtil man fra 17. Aarh.
i St kaldte dem Prinser. Smlg. duché.
Kr. E.
Hertugdømmerne var i sin Tid et jævnlig
brugt, men politisk vildledende Fællesnavn for
det danske Slesvig og det tyske Holsten, til
Adskillelse fra — ell. i Modsætning til
Kongeriget Danmark. Kongerne brugte ogsaa i
17.—18. Aarh. »Vore Fyrstendømmer« som
Fællesnavn. — Elbhertugdømmerne
var et opr. tysk Fællesnavn for Slesvig og
Holsten, skønt Slesvig jo intet har med Elben
at skaffe (jfr Donaufyrstendømmerne
d. v. s. Moldau og Valakiet).
E. E.
Hertughat. Hertuger har snart benyttet
aabne Kroner, snart den saakaldte H., en,
øverst med en Kvast ell. Dusk forsynet, fra
en Kronering opstaaende purpurfarvet Hue, der
ogsaa kan være overhvælvet med Kronebøjler
(se Heraldik).
P. B. G.
Hertwig [’hærtveK], Oscar, tysk Zoolog,
f. 21. April 1849 i Friedberg nær Frankfurt a.
M., studerede i Jena, Zürich og Bonn og blev
1878 Prof. i Anatomi i Jena, hvorfra han 1888
forflyttedes til Berlin som Prof. i alm. Anatomi
og Embryologi og Direktør for det
anatomisk-biologiske Institut. Bl. hans ældste Arbejder
kan nævnes de mikroskopisk-anatomiske
Undersøgelser over Paddernes Tandsystem 1874
og over Fiskenes Hudskelet 1876—80; senere
udgav han, sammen med Broderen Richard H.,
et Par større Værker om Vandmændenes
Bygning, f. Eks. »Nervensystem u. Sinnesorgane
der Medusen« (1878) samt (1879—83) under
Fællestitlen »Studien zur Blättertheorie« en Rk.
værdifulde Undersøgelser over forsk. lavere og
højere Dyregruppers finere Bygning, betragtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
