- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
362

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertwig, Oscar - Hertwig, Richard - Hertz, Christian - Hertz, Christian Adolph - Hertz, Christian Elers - Hertz, Heinrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Forhold til Embryonaludviklingen; de deri
fremsatte almindelige Synspunkter, navnlig
Coelomteorien, vakte ved deres Fremkomst
megen Opsigt, men har iøvrigt ikke kunnet
holde Stand over for senere Tiders Kritik.
Størst Berømmelse har H. dog uden Tvivl
erhvervet sig ved en Gruppe Arbejder, der i
væsentlig Grad bidrog til Forstaaelsen af Æggets
Befrugtning; han var saaledes en af de første,
som iagttog de 2 »Forkerner«, der optræder i
Ægget kort efter Befrugtningen, og ligeledes
gav han den rette Forklaring af Æggets
»Retningslegemer«; betydningsfuldest bl. disse
Arbejder er: »Bildung, Befruchtung und Teilung des
thierischen Eies« (1875—78), »Ei- und
Samenbildung bei Nematoden« (1890), samt de i
Forbindelse med Broderen udgivne Studier
»Morphologie und Physiologie der Zelle« (1884—90),
i hvilke ogsaa Æggets Udvikling under
eksperimentelt ændrede Betingelser undersøges. Under
sin Virksomhed som Prof. har han udgivet dels
en meget benyttet og ofte optrykt embryologisk
Lærebog »Entwickelungsgeschichte des
Menschen und der Wirbeltiere«. dels (1893—98)
»Zelle und Gewebe«, der noget omarbejdet
under Titlen »Allgemeine Biologie« har oplevet
mange Oplag; endelig udkom 1901—06 under
hans Redaktion den 6 Bd store »Handbuch der
Entwickelungslehre der Wirbeltiere«.
R. H. S.

Hertwig [’hærtveK], Richard, tysk Zoolog,
f. 23. Septbr 1850 i Friedberg nær Frankfurt
a. M., studerede i Jena, Zürich og Bonn, blev
1878 Prof. i Zoologi i Jena, forflyttedes 1881 til
Königsberg, 1883 til Bonn og 1885 til München.
En Række af hans betydningsfuldeste Arbejder
vedrører Protozoerne, saaledes hans 1876 og
1878 udgivne Undersøgelser over Radiolarierne,
hans 1889 fremkomne Ȇber die Conjugation
der Infusorien«, i hvilken han, som en af de
første, giver en detailleret Fremstilling af denne
for Infusionsdyrene ejendommelige
»Foryngelsesproces«, samt fl. Arbejder over Soldyrenes
(Heliozoernes) Bygning, Forplantning og
Livsforhold. Fremdeles er ovenfor nævnt, at han
sammen med Broderen Oscar H. har udgivet
adskillige værdifulde Arbejder over Meduser o.
a. hvirvelløse Dyr, Aktinier og Chætognather,
samt over Æggets Udvikling lige efter
Befrugtningen. Endelig er han Forf. til en i mange
Oplag foreliggende »Lehrbuch der Zoologie« og
har ydet anselige Bidrag til »Handbuch der
Entwickelungslehre« og »Kultur der
Gegenwart«.
R. H. S.

Hertz, Christian, dansk Forf., f. 21.
Marts 1765 ved, Vordingborg, d. Juni 1810 i
Roskilde, udgav som Student under
Pseudonymet Jeppe Jeppesen et satirisk Heltedigt,
»Rejsen til Helicon« (1782), og paabegyndte ogsaa
Udgivelsen af et Hefteskrift, »Det muntre
Bibliotek for begge Køn«. Støttet til en
Familietradition har man i vore Dage fra fl. Sider
villet hævde, at H. ogsaa skulde være Forf. til
Lystspillet »Gulddaasen«, som hvis Forf. Chr.
Olufsen ellers angives. En vis Sandsynlighed
taler for, at baade Chr. Hertz’ og Olufsen’s
Arbejder er Bearbejdelser af samme fremmede
muligvis engelske Original. Men saa længe
denne ikke kan paavises og man ikke ejer
Hertz’ Manuskript, maa Sagen staa hen i det
uvisse. (Litt.: Thrige’s
»Ungdomserindringer« [i »Museum« 1891, I]; C. Behrens,
»Forfatterskabet til Gulddaasen« [1892]; Johs.
Steenstrup
, »Fra Fortid og Nutid« [1892];
»Domprovsten i Roskilde« [Mem. og Breve X]).
J. Cl.

Hertz, Christian Adolph, dansk
Musiklitterat, Søn af nedenn. H. A. H., f. i
Kalundborg 16. Septbr 1824, d. i Kbhvn 2. Aug. 1882.
I sin Ungdom var han i Instrumentmagerlære,
men opnaaede 1852 at komme til Leipzig for
at studere Musik. En lille Pjece om Richard
Wagner og Fremtidsmusikken udgav han 1867,
og han blev en af det kgl. Teater meget
benyttet Oversætter af Operatekster (Wagner’s,
Gluck’s, Gounod’s m. fl. Operaer). Et Lystspil
af ham, »Student og Komediant«, blev opført
1877.
A. H.

Hertz, Christian Elers, dansk
Embedsmand, Søn af nedennævnte J. M. H., f. i
Nørhaa, Aalborg Stift, 28. Marts 1795, d. 14.
Jan. 1866 i Aarhus. Student 1812, 1813
Sekondløjtnant ved Kongens Regiment, 1814—22 ved
Ingeniørkorpset, 1819 Cand. jur., 1822
Premierløjtnant, s. A. Byfoged og Byskriver i Odense,
1829 Herredsfoged og Skriver i Nørre og
Bølling Herreder, 1842 Byfoged og Byskriver i
Frederikssund samt Herredsfoged og Skriver i
Horns Herred, 1848 Borgmester og
Auktionsdirektør i Aarhus, 1864 Konferensraad. 1848—61
Medlem af Rigsdagen. Opr. samlet til eget Brug
udgav H. 1839 »Bemærkninger til den første
Bog af Kong Christian den Femtes danske
Lov, hentede fra den senere Lovgivning,
Collegie-Resolutioner og Skrivelser samt
Lovkyndiges Skrifter«, der efterfulgtes af tilsvarende
Bemærkninger til Lavens øvrige fem Bøger
(II—VI, 1840—42). Han supplerede dette
Arbejde med et andet nyttigt Samleværk
»Overdomstolenes Anvendelse og Fortolkning af en
Del Lovsteder og Forordninger« (I 1852, II
1—2, 1853, Tillæg og Register 1854 og 61). H.
omtales oftere i sin Søster, Fru Lucie Elise Fich’s
Erindringer (»Domprovsten i Roskilde«,
Clausen og Rist: »Memoirer og Breve« X [1909]).
De rosværdige Egenskaber, Søsteren der
tillægger Drengen og den unge Mand, lagde H.
fuldt ud for Dagen i sin dygtige og alm.
paaskønnede Virksomhed baade som Dommer og
kommunal Embedsmand.
Fz. D.

Hertz, Heinrich, tysk Fysiker, f. 22. Febr
1857 i Hamburg, hvor Faderen var Senator,
d. 1. Jan. 1894. H. studerede først
Ingeniørvidenskab, men vendte sig siden under
Indflydelse af Helmholtz og Kirchhoff til Fysikken.
Han tog Doktorgraden i Berlin og blev derefter
Assistent hos Helmholtz til 1883. 1885 blev han
kaldet til den tekn. Højskole i Karlsruhe som
ordinær Prof. i Fysik, og 1889 fulgte han efter
Clausius som Prof. i Bonn. Hans Arbejder 1887
og 1888 over elektrodynamiske Svingninger
gjorde hans Navn berømt og gav Anledning til,
at Fysikere rundt om i Verden kastede sig
over Studiet af disse Svingninger, der har den
største Interesse for Lysets og Elektricitetens
Teori. — Et andet betydeligt Arbejde,
»Principien der Mechanik«, blev han færdig med kort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free