- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
364

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz - Hertz, Herman Adolf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa af personlige. Sommeren 1832 tilbragte de
i Hirschholm, hvor navnlig Bekendtskabet med
Fru Heiberg blev af stor Bet. for H.’s senere
Virksomhed som dram. Digter. Dette
Sommerophold har H. foreviget i den overordentlig
stemningsfulde Digtcyklus »Erindringer fra
Hirschholm«, noget af hans tidligste Lyrik.
Først næste Aar begav H. sig med offentlig
Understøttelse ud paa den traditionelle
Digterrejse, der naturligvis ogsaa førte ham til Italien.
Det var en overmaade velfortjent Rekreation;
men den har næppe sat Spor i H.’s senere
Udvikling. Kort efter sin Hjemkomst skriver H.
et Par borgerlige Komedier, Vaudevillen
»Debatten i Politivennen« (1835) og Lystspillet
»Sparekassen« (1836), men derefter er saa godt
som alle hans Arbejder i henved en Snes Aar
stærkt lyrisk farvede. Dette gælder ikke mindst
de formfuldendte og fine Digte, han i de
nærmeste Aar publicerede rundt om i Tidsskrifter
og Nytaarsgaver (f. Eks. »Sommerliv«,
»Spadsereturen«, »Skriftemaalet«), men dog i første
Rk. den romantiske Tragedie »Svend Dyring’s
Hus«, der opførtes 1837. Fra Barndommen
kendte H. fra Peder Syv’s Samling af
Folkeviser den rørende Sang om »Moderen under
Mulde«, og fra andre Folkeviser hentede han
Troen paa Runernes Tryllemagt. Over disse to
Motiver blev Handlingen i det Drama bygget,
hvis ægte danske Tone, i Slægt med
Folkevisernes, hvis fuldbaarne Vers og hvis fine
Psykologi — især i Ragnhild’s dæmoniske
Skikkelse — har gjort det til et Hovedværk i dansk
Litteratur. I sit næste Drama »Valdemar
Atterdag« (1839) havde H. ligeledes søgt sit Sujet
fra Middelalderen og brugt samme, paa
Grundlag af Folkeviserne byggede, Versemaal som i
»Svend Dyrings Hus«, dog denne Gang uden
Rim; maaske dette i Forening med, at H. her
gik den historiske Virkelighed nærmere paa
Livet, var Grunden til, at dette Stykke, som
ubetinget indtager en Førsteplads i H.’s
Produktion, ikke gjorde synderlig Lykke hos den
romantisk opdragne Samtid. Den ny Tids
Mænd var desuden ikke tilbøjeligie til at give
H. mere end, hvad der strengt taget tilkom
ham. Thi i sin Novelle »Stemninger og
Tilstande«, fra 1839, havde han overlegent og
uforbeholdent, ligesom hans Aandsfælle
Heiberg faa Aar efter, lagt sin Uvilje ell.
Ligegyldighed for de liberale Rørelser for Dagen.
Bogen kom ganske vist i to Oplag, men til
Gengæld modtog Oppositionen H.’s næste
Arbejder for Scenen, det romantiske Skuespil
»Svanehammen« (1841), det lille, mesterlig
dramatiserede, fine Stykke Psykologi med Titelen
»Fristelsen« (1842) og det romantiske Lystspil
»Amanda« (1844) med stor Kølighed. Kun den
muntre lille Intrigekomedie »Indkvarteringen«
(1841) formaaede at holde sig i længere Tid
paa Scenen. H. greb da til sin gamle Tilflugt
atter at dække sit næste Arbejde, det lyriske
Enaktsdrama »Kong Réné’s Datter« (1845) med
Anonymitetens Slør, og først da man alm.
havde hyldet dette skønne Ekko af
Troubadourpoesien, navngav han sig. Der gik nu næsten
ikke ét Aar, uden at H. fik opført et nyt Drama
paa Teatret. Snart var det et Lystspil, snart
et Skuespil, snart en Tragedie, snart blot en
Operatekst. Det ligger i Sagens Natur, at ikke
alt kunde være lige lødigt i en saa forbavsende
Produktivitet — meget blev vel kun til for at
skaffe H. Midler til at eksistere —, men selv
naar H. til Tider arbejdede næsten rent
professionelt, var han altid smagfuld, altid
gennemdannet, og den Indflydelse, han øvede paa sin
Tids Skuespillere og Publikum, især ved at
vække det sidstes Kritik for, hvad sund og god
Komedie vil sige, maa ikke undervurderes.
Henved 50 af hans dram. Arbejder er spillede,
og efter Holberg og Heiberg staar H. øverst
paa Listen med det største Antal Opførelser.
H. hører ikke til Genmembrudsmændene i
Litteraturen, men i stille og rolige Tider passer han
fortræffelig ind. Bl. H.’s senere dram. Arbejder
skal især nævnes: »Ninon« (1848), med Emne
fra et af Kardinal Richelieu’s galante
Eventyr, hvis Titelrolle særlig var skrevet med Fru
Heiberg’s Fremstillingskunst for Øje, ligesom
Tilfældet var med »Tonietta« (1849) og »Den
Yngste« (1854). Allerede i Ungdomsaarene
havde H. i Komedien »Emma« forsøgt at give
Bidrag til en Tegning af Kvindens Psykologi;
langt mere kunstnerisk gentog han nu
Forsøget i Hverdagskomedien »Et Offer« (1854),
som Samtiden dog lod gaa temmelig uænset
hen. Sine godmodige Skildringer af
kjøbenhavnsk Spidsborgerliv genoptog han i
Vaudevillen »De Fattiges Dyrehave« (1859) og i
Lystspillet »Besøget i Kjøbenhavn« (1860).
Intrigekomedien repræsenteredes bl. a. af Stykker som
»De Deporterede« (1853), »En Kurmethode«
(1861), »Advokaten og hans Myndling« (1865).
H.’s sidste betydelige Arbejde for Scenen var
Skuespillet »Tre Dage i Padua« (1869).

Ved Siden af sit Arbejde for Teatret skrev
H. vedblivende Digte — i de senere Aar mest
Kantater og Lejlighedsdigte. 1849 udgav han
et Digt »Tyrfing« med Tegninger af Const.
Hansen, hvortil han hentede Stoffet fra Hervør’s
Saga. Den oldnordiske Tone klinger dog noget
fremmed i H.’s Mund. 1858—59 forsøgte H. sig
med et litterært Hefteskrift »Ugentlige Blade«,
som han skrev alene, og hvori — foruden nogle
italienske Rejseminder og en Udsigt over
Poesien i Danmark efter 1814— findes en større,
grumme vidtløftig, men ret underholdende
Fortælling, »Johannes Johnsen, løse Blade af
nogle Samtidiges Liv«, der senere udkom som
Bog i tre Dele. Af H.’s Arbejder findes en
fuldstændig Udgave »Dramatiske Værker«. I—XVIII,
og en Samling »Digte fra forskellige Perioder«,
I—IV. (Litt.: »Haandskrevne autobiogr.
Meddelelser« [Molbech’s Autografsamling paa det
kgl. Bibl., Nr 129]; »Breve til og fra Henrik H.
ved P. Hertz« [1897]; Hans Kyrre, »Henrik
H.« [Med Uddrag af H.’s efterladte Papirer«]
[1916]).
J. Cl.

Hertz, Herman Adolf, dansk Læge og
Forf., Søn af nedenn. J. M. H., f. 1. Novbr 1796
i Nørhaa, Aalborg Stift, d. 4. Juni 1863 i
Kalundborg, dyrkede i de Timer, hans
Lægegerning — H. var Distriktslæge i Kalundborg —
levnede ham, Poesien som Dilettant og har
foruden nogle patriotiske Sange fra Krigsaarene
udgivet et historisk Digt, »Gustav Erikson

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free