- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
366

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertzberg, Ebbe Carsten Horneman - Hertzberg, Ewald Friedrich - Hertzberg, Gustav Friedrich - Hertzberg, Halfdan - Hertzberg, Peder Harboe og Nils og Nils Christian Egede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Præses og Vicepræses i Kria
Videnskabsselskab.

Den mangesidede videnskabelige og praktiske
Indsigt, som kendetegnes ved H.’s offentlige
Stillinger og Tillidshverv, kommer ogsaa til
Syne i hans litterære Produktion. En Del af
denne behandler socialøkonomiske Emner.
Herhen hører hans to Konkurrence afhandlinger for
det socialøkonomiske Professorat »Om
Kredittens Begreb og Væsen« og »En kritisk
Fremstilling af Grundsætningerne for Seddelbankers
Indretning og Virksomhed« (begge 1877);
fremdeles det ovenn. Værk om »Det europ.
Landbosamvirke« (1900), og »Den norske Kreditbank
1857—1907« (i Samarbejde med Direktør N.
Rygg, 1907). Langt over disse staar dog i
almenvidenskabelig. Bet. hans mange
retshistoriske Arbejder. Hans betydelige Evner som hist.
Forf. kom allerede frem i hans Debutarbejde
om »Det norske Aristokratis Historie indtil
Kong Sverre’s Tid« (1869), men end mere i
»Grundtrækkene i den ældste norske Proces«
(1874) og i hans »Glossarium til Norges gamle
Love«. Ved Siden af disse Hovedværker har
han leveret en Række Monografier over
retshistoriske, kulturhistoriske og
politisk-historiske Emner, spredt i videnskabelige
Tidsskrifter og i Dagspressen, navnlig i »Morgenbladet«.
Sit almene Syn paa Sagatidens Social- og
Kulturhistorie fik han nedlagt i den Del af Norges
Historie 1030—1319, som forelaa nogenlunde
trykfærdig ved hans pludselige Død, og som er
optaget i 2. Bd, 1. Halvdel af den paa
Aschehoug’s Forlag udgivne »Norges Historie« i 6
Bd. (Litt.: »Nekrolog« i »Tidsskr. f.
Retsvidenskab« [1912] og »Kria Videnskabsselskabs
Forhandlinger« [1912]).
Abs. T.

Hertzberg [’hærtsbærk], Ewald
Friedrich
, Greve, preuss. Statsmand, f. 2. Septbr
1725 af pommersk Adelsæt, d. 27. Maj 1795.
Han kastede sig tidlig over Studiet af
Brandenburgs og dets Fyrstehuses Historie og blev
1747 ansat i Statsarkivet, hvor han gjorde
Forarbejder for Kong Frederik II til hans
Mémoires pour servir à l’histoire de Brandebourg
(1751). Han skrev 1756 den Memoire om
Hofferne i Dresden og Wien, som udsendtes til
Forsvar for Fredsbrudet, og blev n. A.
Gehejmeraad og Statssekretær; udarbejdede alle
de Statsskrifter, som udkom under
Syvaarskrigen, og førte 1762—63 Fredsunderhandlingerne.
Han blev derefter den ene Udenrigsminister,
tog vigtig Del i Polens Deling 1772, men maatte
senere i fl. Spørgsmaal handle imod sine egne
Meninger efter Kongens udtrykkelige Bud.
Straks efter Tronskiftet 1786 blev han Greve og
fik nu friere Hænder til at styre Statens
udenrigske Politik. Han arbejdede for at skaffe
Preussen en ledende Stilling i Europa ved
Forbund med England og Rusland; fremkaldte 1787
Indblandingen i Holland og deltog 1788 i at
tvinge Danmark til at standse Angrebet paa
Sverige. Under Ruslands og Østerrigs Krig
med Tyrkiet opgav han Tanken om Forbund
med Rusland og nærmede sig tværtimod Polen
og Tyrkiet; ogsaa ønskede han at tvinge
Østerrig til at give Galizien tilbage til Polen imod
at faa de rum. Lande til Vederlag. Men da
Frederik Vilhelm II Juli 1790 lod sig forlede
til Forliget i Reichenbach og saaledes helt
fornægtede hans Politik, der hvilede paa
Fjendskab mod Østerrig, trak han sig Juli 1791
tilbage fra Statstjenesten. Han misbilligede 1793
Polens anden Deling og ønskede 1794 Fred
med den fr. Republik. 1789—95 udkom Recueil
des déductions, manifestes et traités, qui ont
été rédigés par le cour de Prusse 1758—90
og
1795 hans Œuvres politiques. (Litt.: Preuss,
»Graf H.« [2 Bd, Gumbinnen 1874—75]).
E. E.

Hertzberg [’hærtsbærk], Gustav
Friedrich
, tysk Historiker (1826—1907), fra 1860
Professor i Historie i Halle. H. er Forfatter til
talrige Skr vedrørende gr. Historie, hvoriblandt
kan nævnes: »Alkibiades« (1853), »Das Leben
des Königs Agesilaos II« (1856), »Die Feldzüge
Alexanders d. Grossen« (2 Bd, 1863), »Die
Geschichte Griechenlands unter der Herrschaft
der Römer« (3 Bd, 1866—74), »Gesch.
Griechenlands seit dem Absterben des antiken Lebens
bis zur Gegenwart« (4 Bd, 1875—79); i Oncken’s
Universalhistorie har han behandlet gr., rom.,
byzantinsk og osmannisk Historie (4 Bd,
1878—83).
K. H.

Hertzberg [-bærg], Halfdan, norsk
Billedhugger, f. 7. Febr 1857 i Kria, d. 5. Juli 1890 paa
Nærstrand ved Stavanger. H. blev Student 1874,
cand. med. 1880, og praktiserede derefter som
Læge. Men hans kunstneriske Evner gjorde sig
imidlertid stærkere og stærkere gældende. En
Tid tænkte han paa at blive Maler og gjorde
vældige Udkast paa Papiret, men han bestemte
sig dog til Slut for Billedhuggerkunsten. Han
begyndte at modellere paa egen Haand og
vakte Opmærksomhed ved et Relief,
»Synderinden og Christus«, som udstilledes i Kria
Kunstforening. Paa egen Bekostning foretog
han derpaa en kort Rejse til Rom, Paris og
Kbhvn. I de flg. Aar udstillede han forsk.
Arbejder, der gav gode Løfter for Fremtiden,
som dog blev afbrudt ved en tidlig Død. Af
disse Arbejder har hans »Plystrende Gut«
vundet megen Popularitet ved sit elskværdige og
friske Lune. Den findes i Afstøbning i
Nationalgalleriet i Kria.
(Fr. O.). C. W. Sch.

Hertzberg [’hærtsbærg], 1) Peder
Harboe
, norsk Gejstlig, f. i Daviken i Nordfjord
4. Juli 1728, d. 1. Jan. 1802, fra 1785 Provst i
Søndhordland. Han var en dygtig og nidkær
Præst, besad megen Indsigt i
Naturvidenskaberne og praktiserede ved Siden af sin
Sjælesørgervirksomhed som Læge over hele Søndre
Bergenhus Amt. Han indlagde sig ogsaa
megen Fortjeneste af Jordbruget i sin Egn,
navnlig ved Indførelsen af Kartoffeldyrkning.

2) Nils, norsk Gejstlig, foreg.’s Søn, f. 13.
Aug. 1759 i Finnaas, d. 21. Oktbr 1841, blev
Student 1778, cand. theol. 1783 og Aaret efter
Kapellan hos Faderen; 1786 Sognepræst til
Kvindherred, 1803 til Kinservik samt 1810—32 Provst
i Hardanger og Vos. Paa det overordentlige
Storting 1814 repræsenterede han Søndre
Bergenhus Amt og gjorde sig her bemærket ved
et voldsomt Forslag til Modstand mod Sverige.
H. var en nidkær og afholdt Sjælesørger som
faa og udfoldede ved Siden heraf en meget
forsk. Virksomhed som Opdrager — J. C. Hauch

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/11/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free