Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertzog, Frederik Gottlieb - Hertzsprung, Einar - Hertzsprung, Severin Carl Ludvig - Heruler - Hervar - Hervararsaga og Heiðreks konungs - Hervás y Panduro, Lorenzo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Restaureringen af Margrete-Monumentet i
Roskilde Domkirke, uden at der dog kom
synderlige Resultater af hans Arbejde. Han blev
Medlem af Akademiet 1866 og Akademiraadet
1887—92. Han var en grublende, lidet
handlekraftig Natur, og nød ved sine personlige
Egenskaber stor Agtelse indenfor Akad.
(S. M.). P. J.
Hertzsprung, Einar, dansk Astrofysiker,
f. 8. Oktbr 1873 paa Frederiksberg ved Kbhvn,
blev Student 1892, tog 1898 Eksamen ved den
polytekniske Læreanstalt som Fabrikingeniør
med Kemi som Hovedfag, var derpaa ansat i
praktisk Bedrift i Petrograd og Berlin. 1901
studerede H. Fotokemi hos Ostwald og Luther
i Leipzig og vendte 1902 tilbage til Kbhvn, hvor
han arbejdede i Urania-Observatoriet, og her
bl. a. mikrometrisk maalte Dobbeltstjerner, og
paa Universitetsobservatoriet. 1909 blev H.
Prof. i Astrofysik ved Univ. i Göttingen,
ansattes 1910 i Observatoriet i Potsdam og blev 1919
Direktør for den astrofysikalske Afdeling af
Observatoriet i Leiden. H.’s første
videnskabelige Arbejder er af ren fotografisk Art, men
han blev gennem Fotografien ført over til
Astrofysikken og har her leveret fl. betydelige
Arbejder, offentliggjorte i Fagtidsskrifter: »Zur
Strahlung der Sterne I, II«, Sur la dispersion
atmosphérique, »Zur Bestimmung der
photographischen Sterngrösse«, »Über neue
Mitglieder des Systems β, γ, δ, ε, ζ Ursæ
majoris« (1909), »Über die Verwendung
photographischer effektiver Wellenlänge zur
Bestimmung von Farbenäquivalenten« (1911), Effective
wave-lengths of absolutely faint stars (1915).
1906 anstillede H. spektralfotometriske Studier
i det paa Toppen af Monte Rosa liggende
Observatorium: Capanna Margherita.
J. Fr. S.
Hertzsprung, Severin Carl Ludvig,
dansk Forsikringsdirektør og Astronom, f. i
Kbhvn 18. Maj 1839, d. smst. 27. Oktbr 1893,
blev Student 1857, cand. mag. i Astronomi 1861
og vandt 1864 Videnskabernes Selskabs
Guldmedaille for en astronomisk Prisopgave, der
tryktes i Selskabets Skr. Efter i fl. Aar at have
været ansat i Finansministeriet udnævntes han
1870 til Kalkulator i Livrente- og
Livsforsikringsanstalterne og ledede her Udarbejdelsen
af Tarifmaterialet for den ny Livsforsikrings-
og Forsørgelsesanstalt af 1871, i hvis Direktion
han indtraadte som Forretningsfører 1871,
hvorhos han 1882 blev Direktør for den alm.
Enkekasse, hvilke Stillinger han med megen
administrativ Dygtighed varetog til sin Død.
Han var tillige Medlem af Bestyrelsen for
Kjøbenhavns Telefonselskab og beskæftigede sig
ogsaa meget med Musik, ligesom han var en
dygtig Dilettant paa adskillige Omraader som
Tegning, Modelering o. a. I det Letterstedt’ske
Tidsskr. for 1879 offentliggjorde han en
instruktiv Oversigt over Livsforsikringsvæsenet i
de tre nordiske Riger, og 1892 ledede han
Udgivelsen af det store og indholdsrige Festskrift
»De statsgaranterede danske
Livsforsikringsanstalter«.
(J. M.-B.). Chr. Th.
Heruler, rettere Eruler: »Jarler,
Frimænd«, er det ældste nordiske Vikingefolk. De
boede i Sydskandinavien ved Siden af
Göterne. Med Ryger fra Pommern fulgte H.
Goterne til Sortehavet. 260—80 hærgede de og
Goterne Kysterne lige til Sydgrækenland, ja
Lilleasiens Indre. Samtidig hærger H. og Sachser
i Vesthavene; 455 naar H. Galicien, 459
Gibraltar. Med Goter og Ryger drog H. som
Hunnernes Lydfolk til Donau-Egnene, kæmpede for
Atlila i Gallien 451, blev fri ved Hunnervældets
Fald 453. H. som Lejetropper i Italien hjalp
476 Odovakar med at omstyrte
Skyggekejserdømmet. H.’s mægtige Konge Hrodulf,
Theoderik den Stores »Vaabensøn«, blev 505
fældet af Longobarderne; han synes indgaaet i
Nibelung-Sagnet som Rodolf af Bakalar (i
Varianter af Thidrekssaga ogsaa kaldet Rodingeir
af B.; Bakalar er Pöchlarn i Østerrig). Rester
af H. kæmpede for Østrom ved Donau, i
Persien, Afrika, Italien; andre tyede hjem til
Norden, og fra dem hentede Syd-H. senere en
Konge. Danerne indtog Nord-H.’s Omraade før
526, ifølge Nordmanden Hrodulf’s Udsagn hos
Jordanes. De sidste Syd-H. forsvinder efter et
Oprør mod Østromerne i Tyrol 567.
Paafaldende er det, at hjemlige Sagn intet kender til
H.’s Navn; de maa i Hjemlandet have heddet
anderledes. (Litt.: Zeuss, »Die Deutschen«
[München 1837. S. 476]; Steenstrup,
»Danmarks Riges Hist.«, I, S. 80; Loewe, »Die
Reste der Germanen am Schwarzen Meere«
[Halle 1896]; Matthaei i »Zeitschr. f.
deutsches Altertum« [1899], S. 305; L. Schmidt,
»Gesch. d. deutschen Stamme« [Berlin 1904, I,
333]).
G. S-e.
Hervar, se Hervør.
Hervararsaga og Heiðreks konungs er
en af de mærkeligste Fornaldar-Sagaer. Den
handler om den mandhaftige Hervør, hendes
Søn Kong Heidrek og hans Sønner. En stor
Rolle i Sagaen spiller det dværgesmedede
Ulykkessværd Tyrfing, som Angantyr havde
faaet med sig i Gravhøjen efter Kampen med
Odd og Hjalmarr. Hans uforfærdede Datter
afkrævede sin afdøde Fader Sværdet, og det
kom saaledes igen til at volde Ulykker;
dermed dræbte Heidrek sin Broder og maatte saa
forlade sit Hjem. Han kom til Kong Harald i
Reidgotaland (en Del af Danmark), ægtede
hans Datter og arvede Riget og blev en mægtig
Konge, berømt for sin Visdom og navnlig for
sin aldrig svigtende Færdighed i at gætte
Gaader (se Heidrek). Hans Søn Angantyr
indvikledes: i Arvestrid med sin Broder Hlöd.
Det kom til en vældig Kamp mellem dem;
Hlöd faldt. Hermed slutter den egl. Saga. Men
ved en genealogisk Tilknytning tilføjes et Stykke
Sveriges Historie ned til Kong Filip, d. 1118.
Denne Saga er overordentlig interessant, dels
p. Gr. a. den deri indeholdte Gaadecyklus, der
dog ikke er ensartet, og andre ret gamle Vers,
dels fordi den sidste Kamp bevislig er
identisk med den berømte Hunnerkamp (Huneslag).
Sagaen haves i to Recensioner, hvoraf den
ældste og bedste findes i et Haandskrift i det
kgl. Bibliotek i Kbhvn, den anden i Hauksbók,
begge ufuldstændige. (Litt.: R. Heinzel.
»Über die Hervararsaga« [Wien 1887];
»Hauksbók« [1892—96, Indledn.]).
F. J.
Hervás y Panduro [ær’was-i-pan’durå],
Lorenzo, sp. Jesuit og Sprogforsker, f. i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
