Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herzen, Aleksander Ivanovitsch - Herzl, Theodor - Herzog, Emilie - Herzog, Karl Johann - Herzog, Johann Jakob - Herzog, Rudolf - Herzogenberg, Heinrich von - Herzogenbusch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i hans Fædreland. Skønt hyldende socialistiske
Ideer var han opfyldt af en stærk
Fædrelandskærlighed. — En russ. Udg. af H.’s Skr
er udkommet i Genève i 10 Bd (1875—79); et
Udvalg af hans politiske Skr i 1 Bd (smst.
1887). En stor Del af hans Skr foreligger i
fr. og tysk Overs. Paa Dansk er udkommet
»En Russers Memoirer ell. Statsfængslet og
Sibirien« (1856), og »Erindringer 1847—55«, overs.
af C. Behrens (1913). (Litt.: G. Brandes,
»Indtryk fra Rusland« [Kbhvn 1888];
Masaryk, »Zur russ. Geschichts- und
Religions-philosophie. Soziologische Skizzen«, Bd 1—2
[Jena 1913]).
(W. Gerstenberg). H. C-e.
Herzl, Theodor, Zionismens Grundlægger,
f. 2. Maj 1860 i Budapest, d. 3. Juli 1904. Jøde
af Byrd kom han allerede som Barn til Wien,
studerede her og var en kort Tid i østerrigsk
Statstjeneste, men hengav sig senere alene til
litterære Arbejder og var i en Aarrække
Medarbejder af »Neue freie Presse«, bl. a.
1891—95 Brevskriver fra Paris. Han skrev baade
Skuespil (»Das neue Ghetto« [1897]) og
Fortællinger (»Philosophische Erzählungen« [1900]),
men blev dog mest kendt, da han 1896 under
Indtrykket af de oprørende Jødeforfølgelser i
Rusland og den voksende Antisemitisme i
Østerrig skrev »Der Judenstaat« (5. Udg. 1903) og
heri udtalte den Opfattelse, at den eneste
afgørende Løsning af Jødespørgsmaalet maatte
søges i Grundlæggelsen af en selvstændig
Jødestat i Palæstina. Dette kaldte den zionistiske
Bevægelse til Live (se Zionismen), og H.
ledede selv fl. af de flg. Kongresser. Ligeledes
søgte han 1901 Foretræde hos den tyrk.
Sultan og blev vel modtagen, men kunde dog ikke
opnaa nogen Indrømmelse til Bedste for sin
Plans Virkeliggørelse; ogsaa underhandlede
han 1903 baade med Chamberlain i London og
med Witte og Plehve i Petrograd. I Romanen
»Alt-Neuland« udmalede han med Varme og
Fantasi det ny Liv, der vilde udvikle sig i det
genoprejste Jødefolk — formentlig i en ret nær
Fremtid — og efter hans Død udgaves hans
»Zionistische Schriften« (1905).
E. E.
Herzog [’hærtso.k], Emilie,
Operasangerinde, f. 1860 i Ermatingen (Schweiz), uddannet
ved Konservatorierne i Zürich og München,
debuterede 1880 som Pagen i Huguenotterne paa
Hofoperaen i München. og udviklede sig
hurtig til en fortræffelig Soubrette og
Koloratur-Sangerinde. 1889 blev hun ansat ved den kgl.
Opera i Berlin, hvor hun navnlig gjorde
ypperlig Fyldest i Mozart’ske Operaer. 1903—10
var hun Sanglærerinde ved den kgl. Højskole
for Musik i Berlin. Hun er gift med
Musikforfatteren Dr. H. Welti, og lever, efter at have
trukket sig tilbage fra Scenen, i Aarburg
(Schweiz).
S. L.
Herzog [’hærtso.k], Karl Johann,
schweizisk General, f. 28. Oktbr 1819 i Aarau, d. smst. 4.
Febr 1894. Han var opr. Købmand, fattede
imidlertid en glødende Interese for Militærvæsenet og
udnævntes 1840, efter at have gennemgaaet et
Kursus paa Skolen i Thun, til Underløjtnant i
Artilleristaben. 1846 tjente han som Frivillig i
det württembergske Artilleri, deltog som
Militsofficer i Sonderbund-Felttoget 1847, naaede
efterhaanden Oberstgraden og udnævntes 1860 til
Inspektør for Artilleriet, i hvilken Stilling han
særlig beskæftigede sig med Indførelsen af
riflede Kanoner og et nyt Fodfolksgevær. Ved
Udbrudet af Krigen 1870 fik H.
Overkommandoen over de til Beskyttelsen af Grænsen
mobiliserede 5 Divisioner, om hvis Mangel paa
Krigsdygtighed han uforbeholdent udtalte sig;
han nedlagde sin Post som Chef for disse i
Aug. Jan. 1871 overtog han dog Kommandoen
over et Korps paa 20000 Mand, der besatte
Vestgrænsen. 1. Febr sluttede han her med den
fr. General Clinchant en Konvention, iflg.
hvilken en c. 85000 Mand stærk fr. Hær nedlagde
sine Vaaben og traadte ind paa det schweiziske
Territorium. H. overtog igen sin tidligere
Stilling, hvilken Stilling fra 1874 benævnedes
»Vaabenchef for Artilleriet«. H. har indlagt sig
store Fortjenester i Retning af den schweiziske
Hærs Organisation.
B. P. B.
Herzog [’hærtso.k], Johann Jakob,
reformert Teolog, f. 12. Septbr 1805 i Basel, d.
30. Septbr 1882 i Erlangen. Han studerede i
Basel og Berlin, blev 1830 Prof. i Lausanne,
1847 i Halle. 1854 i Erlangen, hvor han tog
sin Afsked 1877. Han har skrevet talrige, især
kirkehistoriske, Skr, men mest kendt er han
som Udgiver af »Realencyclopädie für protest.
Theologie und Kirche« (1853—68), ved hvis 2.
Udg. (18 Bd, 1877—88) G. L. Plitt var
Medudgiver og efter dennes Død Alb. Hauck, der
har udg. 3. Udg. (1896—1913).
L. M.
Herzog [’hærtso.k], Rudolf, tysk Forf., f.
i Barmen 6. Decbr 1869, var opr. bestemt for
Købmandsstanden, men blev derpaa Journalist,
først i Berlin, derpaa i Darmstadt, hvor han
1894 redigerede »Schwarz-rot«, og atter i
Berlin som Medarbejder ved »Neueste
Nachrichten«. H. har vundet en anselig Læsekreds ved
Romaner som »Das goldne Zeitalter« (1899),
»Der Adjutant« (1900), »Der Graf von Gleichen«
(1901) og »Die Burgkinder« (1911). Fremdeles
findes fra hans Haand Digte, bl. a.
»Vagantehblut« og Dramaer og Lystspil som »Protektion«,
»Die Condottieri« og »Herrgottsmusikanten«,
der dog kun med Besvær har kunnet bane sig
Vej til Scenen.
C. B-s.
Herzogenberg [hær’tso.gənbærk],
Heinrich von, østerr. Komponist (1843—1900),
var Elev af Wiens Konservatorium, tog senere
Ophold i Leipzig, hvor han var med bl.
Stifterne af »Bach-Verein«, og kaldtes 1885 til
Berlin, hvor han en Aarrække indtog den højt
ansete Stilling som Leder af »Hochschulens«
Kompositionsafdeling og Forstander for den
saakaldte »Meisterschule« (for videstkomne
Elever). Dette H.’s Ry støttedes yderlig ved en
ret omfattende Kompositionsvirksomhed, der
vidnede om H.’s Talent og store (navnlig
kontrapunktiske) Dygtighed, men som nærmest har
et konservativt Præg. H.’s Kompositioner
omfatter Symfonier, Kantater, Salmer og et
Rekviem samt en Del Kammermusik, navnlig
Strygekvartetter, og Vokalmusik; i de kirkelige
Værker, der laa hans Naturel og Stilretning
nærmest, kom hans Begavelse mest til
Udfoldelse. (Biogr. af W. Altmann, 1903).
W. B.
Herzogenbusch, d. s. s. Hertogenbosch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
