- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XI: Hasselmus—Hven /
376

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hesperidin - Hesperidæ - Hesperis - Hesperornis - Hesperos - Hesron - Hess, Peter og Heinrich Marie og Karl, von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uopløselig i koldt Vand, noget opløselig i
Alkohol og særlig opløselig i varm Eddikesyre og
i Anilin; i Alkalier kan det opløses nogenlunde
let og atter udfældes af Opløsningen ved Hjælp
af Kulsyre. Ved Opvarmning med fortyndede
Syrer spaltes det i Glykose og Hesperitin,
C16H14O6, et krystallinsk Stof, der smager sødt
og som ved Opvarmning med Alkalier til 100°
giver Floroglucin og Isoferulasyre CH3O . C9H7
O3. Ved Smeltning med Kali giver Hespiritin
Protokatechusyre.
(O. C.). R. K.

Hesperidæ, Gruppe af Dagsommerfugle,
udmærkende sig ved et tykt Hoved og to Par
Sporer paa bageste Skinneben. Forholdsvis
smaa Sommerfugle med gennemgaaende brune
og rødbrune Farver. I Danmark c. 6 Arter, af
hvilke H. comma er den hyppigste
C. W.-L.

Hesperis L. (Aftenstjerne), Slægt af
Korsblomstrede, toaarige ell. vedvarende
Urter. 24 Arter, som især vokser i de østlige
Middelhavslande. H. matronalis L.
(Vellugtende A. ell. Natviol), er opret og 30—80 cm
høj, med lancet- til ægdannede, tandede Blade
og violette ell. hvide Kronblade, som særlig
mod Aften og om Natten dufter meget stærkt,
idet Bestøvningen foregaar ved Natinsekters
Hjælp; Skulperne er valseformede. Natviolen
dyrkes alm. som Prydplante og kan,
sandsynligvis forvildet fra Haverne, findes i Kratskove
og ved Gærder, men sjælden. H. tristis L. med
smudsiggule, brunaarede Blomster og meget
intensiv Vellugt dyrkes ligeledes.
A. M.

Formeres ved Frø, som saas i Maj paa kold
Bænk, og efter at være priklet, udplantes
Planterne om Efteraaret.
L. H.

Hesperornis, en fossil Fugl, af hvilken der
er fundet Knogler af henved 50 Individer i de
nordamerikanske Kridtlag; der kendes kun een
Art, som af Marsh benævnedes H. regalis.
Det var en anselig Fugl, c. 2 m lang, i Bygning
af Hovedskal og Baglemmer visende megen
Lighed med Lom (Colymbus), hvorfor den
ogsaa paa dansk er kaldet Kridtlom. Den
havde Tænder i hele Underkæben og den
bageste Del af Overkæben. Brystbenet manglede
Kam, og Skulderpartiet mindede om
Strudsens; men den var fuldstændig vingeløs; af
hele Forlemmet fandtes kun en svagt udviklet
Overarmsknogle. Den har sikkert været en
svømmende og dykkende Fugl, der levede af
Fisk. (Litt.: O. C. Marsh, Odontornithes.
A Monograph of the extinct toothed Birds of
North America
[New Haven 1880]).
O. H.

Rekonstruktion af Skelet af Hesperornis.
Rekonstruktion af Skelet af Hesperornis.


Hesperos (Έσπερος, lat. Vesper) er hos
Oldtidens Grækere Navnet paa
Aftenstjernen, Planeten Venus, og kaldes snart Søn
af, snart Broder til Atlas. Opr. tænkte man sig
den og Morgenstjernen (Heōsforos,
Fōsforos = Lucifer, Lysbringeren) som forsk.
Stjerner, og H. prises da af Digterne (Sapfo,
Bion, Catullus) i Brudesange som den, der som
Leder af det natlige Brudetog fører Bruden til
Brudgommen. I Kunsten fremstilles H. oftest
sammen med Heosforos, et Brødrepar i Lighed
med Dioskurerne. — I senere Sagn er
Hesperis Datter af H. og Moder til Hesperiderne.
H. A. K.

Hesron fhebr. kæts’ro.n] (af chazer, en Lejr
til Hjorder), Navn paa fl. Byer i det sydlige
Juda. Tillige møder H. os som Navn paa en
Søn af Ruben ell. af Peres, Judas’ Søn. I saa
Tilfælde betegner H. en rubenitisk ell. judæisk
Slægt, der formodentlig har hjemme i en By
af s. N.
J. P.

Hess, tysk Kunstnerfamilie. 1) Peter v.
H.
, Slagmaler, f. 1792 i Düsseldorf, d. 4. Apr.
1871 i München, Søn og Elev af den ansete
Kobberstikker Karl Ernst Christoph
H.
(1755—1828), uddannedes væsentlig paa
Münchens Akademi, særlig under Kobell, hvad
hans tidligere Produktion bærer Præg af. Hans
Kunst, saa omhyggelig i Kompositionen og saa
minutiøst gennemført, har bevaret sin Interesse
mindre ved kunstneriske Egenskaber end ved
Emnernes livlige Sceneri og Kunstnerens nære
personlige Forhold til disse. H., den skattede,
livfulde Slagmaler, deltog nemlig, i Fyrst
Wrede’s Generalstab, i Felttoget 1813—15, hvis
mange Optrin han senere fik Lejlighed til
kunstnerisk at udnytte, bl. a. da han paa Kejser
Nikolaj’s Opfordring 1839 rejste til Petrograd
for her og i Moskva i store Billeder at
fremstille Begivenheder fra den fransk-russiske
Krig. Fra hans Rejse til Grækenland, hvorhen
han fulgte Kong Otto, skriver sig
Repræsentationsbillederne »Kong Otto’s Modtagelse i
Nauplia« (1835) og »Indtoget i Athen« (1839,
Münchens ny Pinakotek]). Iøvrigt kan nævnes bl.
m. a. »Morgen i Landsbyen Partenkirchen«
(Gal. Leuchtenberg i Petrograd),
Austerlitz-Slaget, talrige Skitser til Fremstilling af den
gr. Frihedskamp. Hans Søn Eugen H.
(1824—62) malede gode hist. Genrebilleder fra
Middelalderen og Renaissancetiden; hans yngre
Søn Max H. (1825—68), Historiemaler,
arbejdede særlig i Dekorationsfaget. 2) Heinrich
Maria v. H.
, Broder til ovenn. P. v. H., f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:26 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/11/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free