Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hesselberg, Iver - Hesselberg, Wollert Konow - Hesselbom, Johan Otto - Hesselman, Bengt Ivar - Hesselman, Henrik - Hesselø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christ-Kirkens Røst« (1829) stillet sig paa Wexels’ Side
i dennes Strid med Treschow i Anledning af
den sidstes Bog om »Christendommens Aand«,
var kendt som en af de faa Præster, der
stillede sig velvillig forstaaende over for
Lægprædikanten H. N. Hauge, havde udgivet et større
kirkehistorisk Arbejde om »Herrnhuterne ell.
de evangeliske Brødre« (1830), skrevet en hist.
Studie over »Christian den 2den i Norge« (i
»Saml. til Norske Folks Sprog og Hist.«, 1833)
og ved Blad- og Tidsskriftartikler lagt for
Dagen, at der efter hans Anskuelse ingen
uforenelige Modsætninger bestod mellem
Demokratiets Frihedsarbejde og Kristendommen. Den
Opmærksomhed, han havde vakt, blev til en
landskendt Opsigt, da han 1836, to Dage efter
Stortingets pludselige Opløsning, holdt en straks
efter offentliggjort »Prædiken i Akers Kirke«,
i hvilken han lidenskabelig bevæget gav
polemiske Udtryk for »den Vulkan, som brændte i
vort Indre« og »lod dens hede Lava udstrømme
i Kirken«. Denne »politiske Prædiken paa
Akersbakken« fremkaldte straks Indsigelser fra
gejstlige og verdslige Modstandere i
Smaaskrifter og Bladartikler, af hvilke navnlig en
Række Artikler af J. S. Welhaven i »Den
Constitutionelle« (Welhaven’s »Saml. Skr.«, I, S.
74 ff.) har bevaret historisk Interesse. Selv
besvarede H. Angrebene i Brochuren »Christelig
Liberalisme« (1837), hvori han udvikler sin Idé
om Tidens Frihedsstræben og dens Grund og
søger at paavise, at Folkets Selvstyre, helst i
republikansk Form, er den eneste i den
kristelige Aabenbaring grundede Statsform, hvad
der igen fremkaldte et Modskrift af hans
tidligere nærstaaende Ven Wexels. Ved næste
Stortingsvalg for Akerhus Amt blev H. dettes
3. Repræsentant 1839, men satte intet Mærke i
Forhandlingerne uden ved sin Optræden i
Anledning af Forslaget om Ophævelse af
Konventikelplakaten af 1741, for Indførelse af
fuldstændig Religionsfrihed. Han holdt i 1830’erne
nogen Tid meget besøgte pastoral-teologiske
Forelæsninger ved Univ.
(J. B. H.). Edv. B.
Hesselberg [-bærg], Wollert Konow,
norsk Præst, f. i Bergen 10. Juli 1832, d. paa
Gausdals Sanatorium 1. Aug. 1885, Student 1850,
cand. theol. 1856. H. studerede fl. Aar Musik, men
gik 1860 over i gejstlig Stilling, blev Præst paa
Lillehammer, senere i Frederiksværn, indtil
han fra Nytaar 1875 tiltraadte et Kapellani ved
den ny Johannes Menighed i Kria, hvis
Sognepræst han var ved sin Død. H. var en
ualmindelig afholdt og anset Hovedstadspræst, der helt
fyldte sin Plads ved sin harmoniske
Personlighed, hvori streng Alvor og lunt Humor bares
af en alsidig human Dannelse, som gav sig
Udtryk i en ikke liden litterær Produktion i
kirkelige Tidsskrifter og Blade. Hans paa
mange Rejser udviklede Kunstsans og hans
musikalske Evner og Indsigt blev ofte tagne i
Beslag for kirkelige Interesser, bl. a. var han
Medlem af den kgl. Kommission (1877) til
Bedømmelse af Lindeman’s ny Salmemelodier.
Den liturgiske Side af Gudstjenesten ofrede han
ogsaa en reformerende Interesse, og hans og
Gustav Jensens »Udkast til en forandret
Højmesse-Liturgi« (1883) var Forløber for den
Bevægelse, som nogle Aar senere satte Frugt i
den norske Kirkes ny Liturgi. Efter hans Død
udk. hans »Prædikener over Kirkeaarets
Evangelier« (1886). En Afh. (i »Luth. Ugeskrift«, VII)
om (»Shakespeares Tragedier« vidner om hans
høje litterære Dannelse og dybe digteriske
Sans. Venner og Medlemmer af Menigheden
rejste 1889 et Mindesmærke paa hans Grav.
(Litt.: J. V. Kvam, »Til Minde om
Sogneprest W. K. H.« [Kria 1886]).
(J. B. H.).
Hesselbom, Johan Otto, sv. Maler, f.
1848, var en udpræget dekorativ Begavelse, hvis
skønne stiliserede Landskaber vakte
Opmærksomhed viden om (et Landskab kom til Gal. i
Venedig). Paa den baltiske Udstilling 1914 i
Malmö saas bl. a. det stort Oliemaleri
»Fosterbygden« med den gule Himmel og »Udsigt over
Arran«.
A. Hk.
Hesselman, Bengt Ivar, sv.
Sprogforsker, f. 21. Decbr 1875 i Sthlm, blev Student
1893, Dr. phil. og Docent i Upsala 1902, Prof.
i nord. Sprog ved Göteborgs Högskola 1914,
ved Upsala Universitet 1920. H. har især
gjort sig fortjent ved sine Studier over
svenske Dialekter og over nordisk Lydhistorie;
hans Hovedværker er: »Stafvelseförlängning
och vokalkvalitet« (1902), »Sveamålen och de
svenska dialekternas indelning« (1905), »De
korta vokalerna i och y i svenskan« (1909, 1910),
»Västnordiska studier« (1912, 1913). Siden 1901
har han i Forening med Ruben G.son Berg og
Olof Östergren udgivet det fortrinlige Tidsskrift
»Språk och Stil«.
V. D.
Hesselman, Henrik, sv. Botaniker, f. i
Sthlm 28. Jan. 1874, Student 1894; studerede
ved Sthlm’s Högskola og Upsala Univ.,
erhvervede den filos. Doktorgrad med en Afh.: »Zur
Kenntniss des Pflanzenlebens schwedischer
Laubwiesen« (1904). H. var først Assistent ved
Statens forstlige Forsøgsanstalt 1902, blev
derpaa 1904 Docent i Botanik ved Sthlm’s
Högskola, 1906 Botaniker ved ovenn.
Forsøgsanstalt og er nu Prof. ved og Forstander for »den
naturvetenskapliga afdelningen af
Skogförsöksanstalten« siden 1912. H. deltog allerede 1898 i
den Nathorst’ske Ekspedition til Spitsbergen og
Kung Karl’s Land og har senere været paa fl.
Studierejser i Europa, bl. a. ogsaa i Danmark.
H. er Forf. af en Mængde vækstbiologiske, men
især forstbiologiske Arbejder; to af hans
Arbejder: »Studier öfver Salpeterbildningen i
naturliga jordmåner och dess betydelse i
växtekologiskt afseende« (1917) samt »Om våra
skogsföryngningsåtgärders inverkan på
salpeterbildningen i marken etc.« (1917), belønnedes med
den Letterstedt’ske Forfatterpris. H. er
Medredaktør af »Skogsvårdsföreningens tidsskrift« og
Tidsskr. »Skogen« samt Medlem af Bestyrelsen
af »Svenska Sällskapet för Anthropologi och
Geografi« samt »Svenska
naturskyddsföreningen«.
V. A. P.
Hesselø (i Valdemar II’s Jordebog kaldet
Esæl), lille Ø i Kattegat, c. 30 km N. f.
Indløbet til Issefjord, hører under Holbæk Amt, Ods
Herred, Rørvig Sogn. Den c. 70 ha store Ø,
der har sin største Udstrækning fra NV. til
SØ., c. 1,5 km, har en stenet Overflade og een
Gaard. Paa Øens højeste Punkt mod SØ., c.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
