Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hessen-Nassau - Hessen-Philipsthal - Hesse-Wartegg, Ernst von - Hessians - Hessing, Friedrich v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rhinprovinsen, Westfalen, Hannover og Sachsen
samt til Forbundstaterne Waldeck,
Sachsen-Weimar-Eisenach, Bayern og det
forhenværende Storhertugdømme Hessen og omslutter
dettes Prov. Oberhessen samt Kredsen Wetzlar,
der tilhører Rhin-Provinsen; endvidere hører
til H.-N. nogle mindre Enklaver i Waldeck,
Kredsene Schmalkalden ved Thüringerwald og
Rinteln (Grevskabet Schaumburg) ved Weser.
H. omfatter det tidligere Kurfyrstendømme H.,
det tidligere Hertugdømme Nassau, den paa
højre Rhin-Bred liggende Del af det tidligere
Grevskab Hessen-Homburg og nogle andre af
Storhertugdømmet Hessen afstaaede Distrikter
samt den tidligere Fristad Frankfurt a. M. og
endelig nogle af Bayern 1866 afstaaede
Distrikter. Arealet er 15702 km2. Prov. hører til de
mellemtyske Bjerge; Lavland er dog Main- og
Rhin-Dalen mellem Hanau og Rüdesheim og
de lave Strækninger langs Werra og Fulda og
særlig den frugtbare Egn omkr. sidstnævntes
Biflod Schwalm. Regeringsdistriktet Wiesbaden,
der danner den sydvestlige Del af H.-N.,
opfyldes af de rhinske Skiferbjerg Taunus og
Westerwald med deres højeste Toppe Grosser
Feldberg (880 m) og Fuchskauten (657 m). Fra
Westerwald strækker der sig en Forgrening
mod Ø. ind i Regeringsdistriktet Kassel og
naar her en Højde i Kellerwald af 673 m. Ind
i den sydlige smalle Del af dette
Regeringsdistrikt strækker sig Hohe Rhön (omtr. med sin
halve Del) med Grosse Wasserkuppe (950 m)
og Milseburg (833 m), Spessart og østlige
Udløbere af Vogelsberg, medens den nordlige Del
opfyldes af de saakaldte hessiske Skovbjerge.
I Plateauet Knüll N. f. Vogelsberg hæver disse
sig til 632 m, og i det isolerede i vid Omkreds
synlige Meissner til 749 m; i det hele
gennemskæres de hessiske Skovbjerge af talrige
Dale og falder i et stort Antal Afdelinger med
lokale Benævnelser som Seuling,
Kaufungerwald, Reinhardtswald. Foruden de ovenn.
Floder maa nævnes Rhinens Biflod Lahn, der
gennemskærer en stor Del af Prov.
Befolkningen udgjorde (1910) 2221021
Indb.; bedst befolket er den sydvestlige Del,
Regeringsdistriktet Wiesbaden, der har 216
Indb. pr km2, medens Regeringsdistriktet
Kassel kun har 100 Indb. pr km2. Af Indb. var
(1910) 68,4 % Evangeliske, 28,2 % Katolikker
2,3 % Jøder. Naar undtages Dalene, er Prov.
ikke særlig egnet for Agerdyrkning. Der
dyrkes Korn, Bælgfrugter, særlig Bønner, i stort
Omfang Tobak. Hør og Frugt, det sidste særlig
i Main- og Rhin-Dalen; af stor Bet. er ogsaa
Vinbjergene, der indtager et Areal af 4000 ha
og fortrinsvis findes paa Sydsiden af Taunus i
det saakaldte Rheingau; her dyrkes fl. kendte
Vinsorter som Schierstein, Eltville, Rauenthal,
Johannisberg, Rüdesheim o. a.; ogsaa ved
Hanau og Lahn dyrkes Vin. Kvægavlen er ikke
særlig betydelig, men H. er Preussens
skovrigeste Prov. (især Bøg). Af Prov.’s Areal er
39,4 % Ager og Have, 0,3 % Vinbjerge, 14,7
% Enge og Græsgange, 39,9 % Skov. Der
findes et stort Antal Mineralkilder, saaledes
Schwalbach (Jernkilde), Homburg og Kronthal
(kolde Kogsaltkilder), Soden og Wiesbaden
(varme Kogsaltkilder), Nenndorf og Weilbach
(Svovlkilder), Ems, Fachingen og Selters
(alkaliske Mineralvande). Der brydes Jernmalm,
Stenkul og Brunkul, Kobber, Bly og
Manganmalme m. m. Industrien er knyttet til Byerne
Kassel, Grossalmerode, Eschwege, Hersfeld,
Fulda. Hanau, Frankfurt a. M., Diez og
Schmalkalden. Prov. deles i 2
Regeringsdistrikter (Kassel og Wiesbaden) og 42 Kredse.
Hovedstaden er Kassel. I Marburg findes et
Universitet.
G. Ht.
Hessen-Philipsthal [-’filipsta.l], Sidelinie af
Huset Hessen-Kassel, opkaldt efter det af
Stifteren Filip (17. Aarh.), Landgrev Vilhelm VI’s
Søn, byggede Slot Philippsthal ved Vacha
(Linien ogsaa kaldet Hessen-Creuzberg). En
Sidelinie til dette Hus, Hessen-Barchfeld,
stiftedes 1721 og residerer i Augustenau ved
Eisenach. De to Linier fik 1880 af Preussen
fra det kurhessiske Fideikommis en Rente paa
300000 Mark samt Slottene i Hanau, Rotenburg
og Schönfeld som Privatfideikommis.
G. Ht.
Hesse-Wartegg [-’vartæk], Ernst von,
østerr. Rejsende og Skribent, f. 1851, har siden
1872 genemkrydset de fleste kendte Lande i
Europa, Afrika og Amerika og Øst-Asien,
saaledes 1872 Sydeuropa, 1875 Vestindien og
Centralamerika, 1876—78 de Forenede Stater,
1880—81 Ægypten og Sudan, Tripolis, Tunis og
Algier, 1883 Nordvestamerika, 1886 Meksiko,
1887 Vestindien og det nordlige Sydamerika,
1888—89 de Forenede Stater og Kanada, 1892
Marokko, Spanien. 1894 foretog han en Rejse
omkring Jorden, hvorunder han opholdt
sig længere Tid i Østasien. 1903 besøgte han
paa ny Brasilien. Bl. hans talrige
Rejsebeskrivelser kan fremhæves: »Prairiefahrten« (1878),
»Mississippifahrten« (1881), »Tunis, Land und
Leute« (1882), »Canada und Neufundland«
(1888), »Mexiko, Land und Leute« (1890),
»Tausend und ein Tag im Occident« (1891),
»Chicago, eine Grossstadt im amerik. Westen« (1892)
samt i Forbindelse med Bret Harte og
Brachvogel »Nordamerika, seine Städte og
Naturwunder, sein Land und seine Leute« (1879;
overs. paa Dansk 1892), ȯstasien i vore Dage,
Midtens Rige. Kina, Japan og Korea« (1904—05),
»Indien und seine Fürstenhöfe« (1907).
C. A.
Hessians [’hesjən eller ’he∫ən], Lærredsvæv
af Jute, der finder stor Anvendelse som
Emballage for alle Slags Varer, fabrikeres især i
Skotland og Kalkutta. Se i øvrigt Jute.
K. M.
Hessing, Friedrich v., tysk Ortopæd,
f. 1838, d. 1918, var opr. Snedker, der havde
Talent til at konstruere kunstige Lemmer og
Maskiner. Han udviklede dette til en
Specialitet og konstruerede en kunstig Haand, der
virkede efter en ny Metode. Han blev nu en Slags
Mirakeldoktor, der i sin Bolig i Augsburg tog
Benbrud o. l. under Behandling. 1868
grundede H. en stor ortopædisk Anstalt i
Göggingen uden for Augsburg, og kaldtes derfra til
Konsultation i de store tyske Byer, ja endog
til Hofferne. Anstalten fik Filialer i Bad
Reichenthal og i Rothenburg ob der Tauber, og
fra 1900 var H. Forpagter af Badene Kissingen
og Bocklet. Hans Navn er knyttet til et
Støttekorset o. a. ortopædiske Apparater.
J. S. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
